Tale
Kære alle
Danmark har i de seneste døgn været udsat for hybride angreb. Droner er set flere steder. Ved kritisk infrastruktur. Militært og civilt.
Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af.
Det er angreb, som har vist sårbarheder.
Og det er angreb, som har til formål at skabe utryghed og splittelse. Det er angreb, der skal ryste os. Som mennesker og som samfund.
Jeg forstår godt, at situationen rejser mange spørgsmål. Hvorfor er dronerne ikke blevet skudt ned? Hvorfor blev de ikke opdaget tidligere?
Og der kommer et tidspunkt, hvor vi må kigge tilbage i de seneste dages hændelser og lære af dem.
Men her og nu har vi – regering og myndigheder – én altoverskyggende opgave: Og det er at passe på Danmark. Og gøre os i stand til bedre at imødegå de hybride angreb. Så hurtigt som muligt.
Hvor er vi nu?
For det første så har myndighederne hævet beredskabet. Og de forbereder sig på forskellige scenarier.
Det betyder blandt andet, at både Forsvaret og politiet vil være mere tilstede med anti-dronekapaciteter omkring kritisk infrastruktur i den kommende tid.
Samtidig er myndighederne i tæt kontakt med vores allierede med henblik på hurtigt at styrke vores egne danske kapaciteter til at kunne opdage og til at kunne nedkæmpe droner.
For det andet så har vores myndigheder mandat til, at fjendtlige droner tages ned.
Men det er selvfølgelig de ansvarlige myndigheder, der skal foretage den operative vurdering i den konkrete situation. Herunder af de konkrete sikkerhedsrisici.
Og for det tredje så har jeg over de seneste dage været i kontakt med en række af mine europæiske kolleger. Jeg har talt med den tyske kansler, den britiske premierminister, statsministrene i vores nabolande Sverige og Norge og med den finske præsident.
Ligesom jeg har været i tæt dialog med NATO’s generalsekretær. Og vi er nu fra dansk side i tæt dialog med NATO-allierede om, hvordan de i den aktuelle situation kan bistå Danmark, så vi kan beskytte og forsvare vores luftrum.
* * *
De hybride angreb har ikke kun ramt Danmark.
Der har for nylig også været hændelser i både Polen, Estland og Rumænien.
Hybridkrig er ikke en krig i sådan traditionel forstand.
Hybride angreb skal forvirre os. De skal gøre os usikre. Og det er fra en fej fjende, som ikke tør at give sig til kende.
Den ene gang der kan det være droner. En anden gang kan det være cyberangreb. Det kan være, det vi kalder desinformation. Det kan være påvirkning af valghandlinger. Konspirationsteorier man læser på nettet.
Men uanset hvilken metode, vi kommer til at se, så er formålet det samme. Man ønsker at destabilisere vores samfund, og man ønsker, at vi ikke længere skal have tillid til vores myndigheder. Og alt sammen understreger det, at sikkerhedstruslen mod Europa er alvorlig – og den er reel.
Det er derfor, vi igennem de seneste år har været i gang med en massiv oprustning af vores eget danske forsvar.
Det er i øvrigt også derfor, vi bliver ved med at støtte Ukraine. Som jeg tror kan hjælpe os i denne situation. Fordi hvis der er nogen, der har forstand på at bekæmpe droner, så er det vores venner i Ukraine. Og derfor er vi selvfølgelig også i dialog med dem.
Jeg er også nødt til at sige, at det tager tid at genoprette dansk forsvar.
Det beder jeg ikke om tålmodighed med. Fordi den har jeg i virkeligheden ikke selv. Men vi har travlt. Og jeg beder om forståelse for, at selvom vi har det, så kan det trods alt ikke lade sig gøre hverken fra den ene dag til den anden. Eller fra det ene år til det andet.
Og jeg er også nødt til at sige. Og det her er særligt til nogle af partierne i Folketinget.
At målet med hybride angreb det er ikke kun at teste vores myndigheder eller vores beredskab. Det er som sagt også at se, hvordan reagerer vi som samfund, og hvordan reagerer vi politisk.
Vi skal være på vagt. Og hvis der er noget, der ikke fungerer. Så skal det selvfølgelig rettes op. Det er vi i gang med.
Men vi skal altså også bevare roen. Tiden er ikke til hurtige meldinger eller politiske overbud eller mistillidserklæringer til myndighederne eller politiet. Fordi der er ingen ansvarlig politiker, der vil kunne garantere den danske befolkning, at vi helt kan undgå hybride angreb.
Det kan man i øvrigt ikke i noget land.
Og det er nok snarere lige præcis omvendt faktisk.
At vi kommer til at se mere sabotage. Flere hackerangreb. Endnu flere droner. Søkabler der ødelægges. Direkte angreb ind i europæiske demokratier, som vi aktuelt ser det i det lille land Moldova.
* * *
At Danmark og Europa er under mere voldsomme og hyppige hybride angreb, det betragter jeg som en ny virkelighed.
I næste uge der mødes alle Europas stats- og regeringschefer her i København. Vi skal diskutere europæisk forsvar og sikkerhed. Herunder etablering af en egentlig dronemur.
Med andre ord: Europa skal ruste sig. Og vi skal opruste.
Og vi skal aldrig lade os true. For sådan kan vi ikke være danskere. Og sådan kan vi heller ikke være europæere.
I de her timer og dage der er vi meget vel i det, man kan kalde den indledende fase i den umiddelbare krisehåndtering.
Det har vi prøvet før i andre situationer. Og jeg har også sagt det, jeg siger nu, før. At i enhver håndtering af en svær krise, der er der en risiko for, at man kommer til at begå fejl.
Og det er ikke altid, at vi hurtigt kan give gode svar på de spørgsmål, der løbende vil opstå.
Men som regering der vil vi altså bestræbe os på at fortælle offentligheden det, vi kan. Det samme vil myndighederne. Selvfølgelig med en omtanke. Nemlig at dem der vil os det ondt, de lytter med på alle de diskussioner, vi har med hinanden.
Og selvom myndighederne ikke kan konkludere, hvem der står bag de hybride angreb mod vores lufthavne og anden kritisk infrastruktur.
Så kan vi i hvert fald konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed – og det er Rusland.
Og derfor til sidst en vigtig pointe.
Der er ikke noget europæisk land, der kan forsvare sig alene mod Rusland. Det kan ikke engang Ukraine, som ellers tappert har kæmpet i mere end tre år nu.
Og det er jo derfor, vi har vores NATO-alliance.
Det er derfor, vi er i gang med at udbygge den europæiske forsvarsindustri.
Og det er derfor, vi er i gang med en historisk oprustning her i Danmark.
Og de seneste dages begivenheder understreger kun, hvor vigtigt det er.
At vi handler. Men at vi gør det sammen med andre. I Europa og i NATO.
Tak fordi du lyttede med.