Statsministerens tale på Dansk Erhvervs Årsdag den 19. maj 2009

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale på Dansk Erhvervs Årsdag. Jeg er glad for denne lejlighed til at møde en vigtig og bred kreds af virksomheder. For første gang i mit nye job som statsminister.

Er Danmark parat til globaliseringens udfordringer? Det er det tema, I har sat på dagsordenen i dag. Et tema, som er væsentligt, selvom vi er midt i en alvorlig økonomisk krise. Ja, ikke mindst fordi, vi er midt i en krise.

For de fleste af jer virksomhedsledere er både krisen og globaliseringen grundvilkår i jeres daglige arbejde. Det er også grundvilkår i mit og regeringens arbejde.

1. Håndteringen af den økonomiske krise er den helt dominerende opgave

Håndteringen af krisen er regeringens absolut vigtigste opgave. Vi skal forsvare og udvikle det danske samfund under det største økonomiske stormvejr i generationer. Det er en situation, der kalder på et stærkt lederskab.

Regeringen vil gøre alt, der står i vores magt, for at få Danmark, danskerne og dansk erhvervsliv gennem krisen med færrest mulige skrammer, med færrest muligt ledige og med færrest muligt menneskelige omkostninger.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan. Men jeg kan ikke love nogen mirakelkur.

Jeg vil sige det ligeud. Opgaven er vanskelig. Det er den af tre grunde: Krisen er global. Krisen er dyb. Og den er præget af stor usikkerhed.

Krisen er global: Krisen har bredt sig utroligt hurtigt. Den har ramt størstedelen af verdens lande på én gang. Det er en væsentlig forskel fra den økonomiske krise i 30’erne, hvor landene ikke var lige så tæt vævet ind i hinanden.

På den positive side tæller, at verdens lande i høj grad formår at spille sammen om at dæmme op for krisen. Både inden for EU og globalt i regi af G20.

Her adskiller situationen i dag sig igen fra 30’erne. Dengang lukkede landene sig om sig selv og satte dermed verdensøkonomien yderligere i bakgear. Det er en vigtig historisk erfaring, vi skal lære af. Vi må ikke lukke og slukke for den globale dynamik.

At krisen er global, sætter nogle grænser for Danmarks formåen. Vi har styrket adgangen til eksportkredit. Men lille Danmark kan ikke booste eksportmarkederne. Det siger sig selv. Vi kan ikke forhindre, at en eksportvirksomhed som Vestas må afskedige medarbejdere, som vi så det i sidste måned. Det kan vi lige så godt sige, som det er.

Krisen er dyb: Vi står i den dybeste globale krise i generationer. I næsten alle de rige lande er produktionen faldet i de sidste 6 måneder. OECD forventer på verdensplan et fald i produktionen på op mod 3 procent i år og et fald i verdenshandelen på over 13 procent.

I Danmark har vi skabt vores rigdom og velstand i samhandel med andre lande. Derfor trækker den internationale nedtur også mørke spor gennem dansk økonomi og dansk erhvervsliv.

Det gælder ikke alene de traditionelle eksportvirksomheder. Alle typer af virksomheder er afhængige af omverdenen. Krisen kradser derfor også for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder – for handelen, for rådgiverne, for oplevelsesindustrien, for transport og for service. Det ved I desværre alt om.

Siden sidste sommer er ledigheden i Danmark vokset med 35.000 mennesker. Og for den virksomhed, der må indskrænke. For det menneske, der mister sit arbejde. For den familie, der bliver berørt, er det uendelig uinteressant, at stigningen er sket fra et historisk lavt niveau. Det er en meget alvorlig situation. Og det bliver værre, før det bliver bedre

Krisen er præget af usikkerhed: Hvor dyb bliver krisen? Hvornår vender det? Jeg ved det ikke. I ved det ikke. Alverdens eksperter ved det ikke. Det kan vi lige så godt ærligt erkende over for hinanden. Og handle derefter.

Krisen er altså både global, dyb og usikker. Og det stiller høje krav til den politik, vi kan og skal føre.

Regeringen arbejder for en aktiv internationalt koordineret krisepolitik – fordi krisen er global.

Regeringen sætter håndteringen af krisen over alle andre opgaver – fordi situationen er alvorlig.

Regeringen følger hele tiden udviklingen tæt og griber ind, hvor der er brug for det – fordi krisen er præget af usikkerhed.

Vi har en ansvarlig vækststrategi med en lang række målrettede indgreb:

• Vi har understøttet det finansielle system ved at stille op imod 100 mia. kr. til rådighed som ansvarlig kapital
• Vi har lettet skatten i 2009.
• Vi har øget erhvervslivets likviditet svarende til omkring 60 mia. kr. ved at forlænge kredittiderne for moms og a-skat. Det har været et ønske fra Dansk Erhverv. De længere kredittider kan mærkes i mange virksomheder. Og regeringen har netop foreslået at forlænge ordningen gennem efteråret – hvor det først kun var til august.
• Vi har også forbedret eksportkreditordningen med 30 mia. kr.
• Vi har givet mulighed for at få udbetalt den særlige pensionsopsparing. Vi ved ikke endnu, hvor mange der vil gøre brug af det. Men det ser ud til, at frigivelsen kan øge husholdningernes forbrug med måske op til 9 mia. kr.
• Vi har vedtaget historisk store personskattelettelser, som i første omgang stimulerer økonomien med op mod 15 mia. kr. i 2010. Men som naturligvis er fuldt finansierede på sigt.
• Vi har ophævet den kommunale anlægsramme, fremrykket offentlige investeringer og afsat halvanden mia. kr. til en renoveringspulje.

Samlet betyder hele denne lange række af initiativer, at vi fører en meget ekspansiv politik i Danmark. En af de allermest ekspansive i hele EU.

Samtidig – og nok allervigtigst – har vi stadig økonomisk råderum til nye indgreb, hvis det viser sig at være nødvendigt. Vi har ikke udtømt vores handlemuligheder. Fx kan vi drøfte fremrykning af investeringer, når vi forhandler om kommunernes økonomi. Og i forbindelse med finansloven for 2010. Men det er som sagt noget, vi vil vurdere løbende.

Jeg ved godt, at nogle i debatten mener, at vi burde sætte ind med en stor krisepakke her og nu. Men jeg tror ikke på, at et beløb, et fingerknips eller et trylleslag kan få krisen til at gå væk. Jeg tror, det ville føre ud i en situation med uansvarlig gældsætning. Og skade virksomhedernes mulighed for at konkurrere.

Det er afgørende, at de økonomiske lempelser sker i rette omfang og på rette tidspunkt.

Derfor er det regeringens politik at sætte ind løbende og målrettet. Vi skal bruge hele værktøjskassen. Ikke bare den store hammer. Vi skal holde Danmark på sporet.

Det er hidtil lykkedes ganske godt. Det viser de mange internationale undersøgelser, hvor Danmark ligger i top: Vi er det land i verden, der er mest attraktivt og åbent for udenlandske investeringer. Vi er i verdens top 3 målt på erhvervsvilkår, reformevne og konkurrenceevne.

2. Globaliseringsreform - Regeringen har vist rettidig omhu og vil fortsat udvikle reformen

Verdens økonomi er nede i gear, men den kommer i omdrejninger igen, og så skal vi være klar til den globale konkurrence. I kraft af globaliseringen har Danmark fået gode muligheder for at tilbyde hele verden vores ideer og vores ydelser. Det skal vi udnytte.

I de gammeldags lukkede samfund levede man sin egen tilværelse med begrænsede muligheder og begrænset risiko. Købmanden blev ved sin disk. En søn fulgte i sin fars fodspor. Sådan er det ikke længere. Og godt for det.

I de moderne åbne samfund er gevinsterne enorme, hvis vi er dygtige nok. Omvendt risikerer vi at miste jobs og velstand, hvis vi ikke evner at være konkurrencedygtige.

I den globale verden kan købmandens datter blive advokat i New York – eller sælge varer til hele verdensmarkedet. Hvis forretningen vel at mærke drives i verdensklasse. Vi skal – for at blive i billedet – være helt fremme over disken og have topspidse blyanter for at følge med.

Alle lande strammer sig an. Lande som Kina og Indien. Og det er en positiv udvikling for både dem og os. For deres nye velstand er jo lig med nye markeder for os.

Men samtidig puster de nye lande os i nakken. Og for at holde os fremme i feltet, må Danmark satse massivt på uddannelse, forskning og viden. Her har regeringen vist rettidig omhu med globaliseringsreformen, som vi lancerede for tre år siden, og hvis 350 initiativer vi er ved at have ført ud i livet.

Forud for strategien gik en bred og åben debat, som også Dansk Erhverv bidrog til og fortsat bidrager til. En debat, der har medvirket til, at danskerne i dag skiller sig markant ud fra resten af Europa, når det gælder holdninger til globaliseringen.

Danskerne er i de senere år blevet markant mere globaliseringsbegejstrede – mens resten af EU desværre er blevet markant mere bekymrede.

I Danmark ser 8 ud af 10 globaliseringen som en positiv mulighed. I hele EU er det kun 4 ud af 10. Danmark er en klar vinder på globaliseringsparathed. Det billede bekræftes af den undersøgelse, Dansk Erhverv har udarbejdet.

Med globaliseringsreformen har regeringen tilført tæt på 40 mia. kr. frem til 2012 til uddannelse, forskning, innovation, iværksætteri og voksen- og efteruddannelse. Det er en langsigtet investering. Det er en investering i fremtiden. Men vi kan allerede se de første resultater spire frem hele vejen fra folkeskole til universiteter.

Vi har sat kraftigt ind for at forbedre det faglige niveau i folkeskolen. Det viser sig nu i resultaterne for læsning i de mindre klasser. Vi skal videre af den vej. Vi skal give alle børn mulighed for at udvikle sig helt ud til egen grænse af deres videbegærlighed.

For 20 år siden gennemførte 8 ud af 10 danskere en ungdomsuddannelse. Det kunne være godt nok dengang. I dag er det stadig 8 ud af 10. Og det er slet ikke godt nok til fremtidens konkurrence.

Regeringen har sat det ambitiøse mål, at så godt som alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og vi skubber på, så det kan gå den rigtige vej.

Vi har reformeret erhvervsuddannelserne. Vi har indført grundforløb med faste hold og tæt lærerkontakt. Vi har indført mentorordninger og trindeling. Og frafaldet er på vej ned.

Men de unge skal også kunne få en praktikplads. Derfor er det bekymrende, at der det seneste år er oprettet 3.600 færre praktikpladser end året før. Vi risikerer – hvis ikke vi har tilstrækkelig fokus på det - at en række unge bliver klemt af krisen.

Derfor giver vi nu – sammen med partierne bag globaliseringsaftalen – virksomhederne en håndsrækning til at skaffe flere praktikpladser. Virksomheder, der opretter praktikpladser, får nu et tilskud på 2.000 kr. om måneden de første 3 måneder i prøvetiden. Og så en bonus oven i hatten på 10.000 kr. , hvis man ansætter den unge – altså i alt 16.000 kr. Det er en håndsrækning, som jeg kraftigt vil opfordre jer til at tage imod.

Og her er det meget positivt, at Dansk Erhverv er i gang med en elevkampagne sammen med HK. Krise eller ej. I får brug for veluddannet arbejdskraft, når vi er ude på den anden side igen.

Vi har brug for uddannet arbejdskraft på alle niveauer. For 20 år siden gennemførte en tredjedel af danskerne en videregående uddannelse. Det var verdensklasse dengang. I dag skal der mere til for at ligge i front. Vi er nu oppe på 47 procent. Det nærmer sig verdensklasse.

Vi skubber på. Andelen er stigende. Det går den rigtige vej mod regeringens ambitiøse mål: At mindst halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015.

Alle skal have mulighed for at tage en god uddannelse. Men vi må også være parate til hele tiden at videreuddanne os eller skifte spor. Næsten hver tredje voksne dansker efteruddanner sig. I hele EU er det mindre end hver tiende. Vi ligger altså mere end tre gange over EU-gennemsnittet. Det er flot. Og det er nødvendigt.

I en global verden skal vi lære af udlandet. Regeringen har gjort det muligt, at studerende kan tage de penge, det ville koste at uddanne dem i Danmark, med til et universitet i udlandet. Sidste år studerede 8.300 danskere i udlandet. Og vi har 15.300 udenlandske studerende i Danmark. Det er ret pænt for et lille ikke-engelsktalende land.

Og vi skal også tiltrække uddannet arbejdskraft udefra. Indvandringen af højtuddannet arbejdskraft er steget de senere år. Bare inden for de seneste to år er der givet dobbelt så mange jobkort og greencards til udenlandske specialister og andre, som vi har brug for her i landet. Og trods krisen er der flere udenlandske forskere og specialister i Danmark end nogensinde før.

Vi har altså opnået gode resultater med globaliseringsreformen hele vejen gennem uddannelsessystemet. Men vi skal også hele tiden være klar til at justere kursen og sætte ind med nye indsatser. Her er jeg helt på linje med den analyse, Dansk Erhverv har offentliggjort til dagens konference.

Vi har løbende fulgt op på arbejdet i Globaliseringsrådet, hvor Dansk Erhverv også deltager. Lige som jeg selv og regeringens øvrige ministre er i tæt dialog med Dansk Erhverv om disse temaer. Som på dagen i dag. Det lægger jeg stor vægt på.

Til efteråret skal vi efter planen udmønte flere midler fra globaliseringspuljen. Her må vi tænke ind, hvordan vi kan gøre noget ekstra for at nå de ambitiøse mål på uddannelsesområdet.

Vi skal gøre endnu mere for, at også de svage og skoletrætte elever, der i dag dropper ud af erhvervsuddannelserne, får en ungdomsuddannelse. Og vi skal i endnu højere grad sikre uddannelser, der er tilpasset denne gruppe - og ikke den anden vej rundt, forsøge at passe de unge ind i uddannelsessystemet.

Vi må ikke tabe nogen på gulvet. Og slet ikke nu, hvor vi har bedre muligheder for at få fat på de unge, end vi har haft i flere år.

3. Regeringen vil fortsat styrke integrationen i Øresundsregionen

Vi lever i en verden, hvor den globale borger, den globale medarbejder og den globale virksomhed ikke længere lader sig begrænse af nationalstaternes kridtstreger.

Det har vi et eksempel på lige her uden for Bella Centerets døre: Øresundsregionen.

Jeg vil runde af med denne helt konkrete case på globaliseringens glæder og udfordringer. En case, som også har Dansk Erhvervs opmærksomhed.

Øresundsregionen er en af de mest integrerede grænseoverskridende regioner i Europa. Mere end 17.000 mennesker pendler dagligt mellem bolig på den ene side af Sundet og arbejde på den anden.

Hele denne udvikling er vokset frem, fordi borgere og virksomheder ser mulighederne i integrationen. Tænker globalt – og handler regionalt.

Som danske servicevirksomheder er I en vigtig drivkraft bag integrationen. Mange af jer har svenskere ansat – især inden for butikker og restauranter. Flere af jer er etableret i Sverige. Flere af jer samarbejder med svenske virksomheder.

Den politiske opgave er at gøre bevægelsen over sundet så gnidningsfri som muligt. Borgere og virksomheder må ikke snuble over skatteregler, sociale regler og så videre.

Opgaven er ikke let. Det er trods alt to af verdens absolut mest gennemregulerede samfund, som et stigende antal mennesker pendler imellem.

Men den er heller ikke uoverkommelig. For vi skal jo ikke harmonisere alle regler. Vi skal først og fremmest eliminere usikkerheden. Vi skal afklare, hvilke regler der gælder i hvilke situationer – og give klar information om det. Så I som virksomheder og arbejdsgivere ved, hvad I har at holde jer til.

Og det er lykkedes at løse en række praktiske problemer, især på arbejdsmarkedet. Fx om skat, sygdom og barsel. Problemer som Dansk Erhverv har været med til at rejse.

Selvfølgelig er der stadig sten i skoen. Men alt i alt er det faktisk lykkedes at skabe en integreret region i løbet af bare 10-15 år. Og integrationen vil blive tættere og tættere også i de kommende år. Fordi borgere og virksomheder ser mulighederne.

Øresundsregionen er et dansk-svensk indre marked, hvor varer, arbejdskraft og viden skal kunne bevæge sig frit. Det er samme problemstilling, som I skal diskutere i eftermiddag – bare på EU-plan.

Min pointe er, at globalisering ikke alene er handel med Kina på den anden side af kloden. Det er også, når den svenske medarbejder i Fields – her rundt om hjørnet – hilser os med et ”hejsan”.

Globaliseringen er lige her.

Fortsat godt årsmøde. Tak for ordet.