Statsministerens tale på Landbrug & Fødevarers årsmøde den 7. juni 2011

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale på Landbrug & Fødevarers årsmøde i dag. Det har jeg glædet mig til.

For I er et vigtigt erhverv for Danmark. Med 100 mia. kr. i eksportindtægter. Med mere end 150.000 jobs. Og med kæmpe betydning for det danske samfund.

I sikrer arbejdspladser. I sikrer indtjening til Danmark. Og det har vi brug for, når vi skal skabe ny fremgang.

* * *

Og hvordan opnår vi bedst ny fremgang i en situation, hvor vi netop er kommet igennem den værste økonomiske krise i mange år, ja i generationer?

Jeg har tre bud: Reformer. Reformer. Og reformer.

Da jeg blev statsminister for to år siden faldt det sammen med, at den internationale krise væltede ind over Danmark. Opgaven var at få Danmark sikkert gennem krisen. Den opgave har vi løst.

Regeringen gennemførte en stribe af offensive krisepakker. Vi har forlænget erhvervskreditter. Vi har lettet skatten på arbejde, fuldt finansieret. Vi har fremrykket investeringer i infrastruktur. De offentlige investeringer er nu næsten dobbelt så store som i begyndelsen af 90’erne. Og vi har skabt økonomisk råderum til at fastholde det høje niveau. Regeringens krisepakker har virket. Efter alt hvad vi ved, er ledigheden nu toppet med 40.000 færre, end vi frygtede.

Krisepolitikken virkede. Men den var dyr. Regningen skulle betales. Den opgave har vi også løst.

Sammen med Dansk Folkeparti gennemførte regeringen Genopretningspakken, hvor vi betalte den umiddelbare kriseregning. Hvor vi bevarede tilliden til dansk økonomi. Hvor vi holdt renten nede. Til glæde for husejere, landmænd og de mange, der har lånt penge.

Med krisen bag os har vores opgave i år været at se frem. At skabe balance mellem offentlige udgifter og indtægter i 2020. Den opgave har vi også løst.

I min nytårstale foreslog jeg, at vi skulle udfase efterlønnen. Og i sidste måned indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om efterløn og pensionsalder. En tilbagetrækningsreform.

Det har næppe undgået nogens opmærksomhed. For det er en historisk aftale. Det er en vigtig aftale. Det er en ansvarlig aftale.

Tilbagetrækningsreformen og de aftaler, der i øvrigt blev indgået over seks ugers intensivt forhandlingsforløb i Finansministeriet om bl.a. SU og fleksjob, bringer os i mål med at sikre balance mellem udgifter og indtægter i 2020. Og de aftaler, vi netop har indgået med kommuner og regioner, respekterer den overordnede ramme.

Regeringens reformer giver holdbar vækst og kontant sikring af Danmarks velfærd.

Sådan som vi har indrettet vores samfund i dag, bidrager vi hver især over vores livsforløb med mindre til den fælles kasse, end vi får tilbage. Det, vi betaler i skat, kan ikke dække alt det, vi får – fra vuggestue til plejehjem. Regnestykket hænger simpelthen ikke sammen.

Derfor vil regeringen reformer. Vi vil fremskridt.

Hvordan ville Danmark se ud uden reformer? Lad os foretage det tankeeksperiment, at regeringens reformer blev rullet tilbage.

Hvad ville der ske, hvis skatten blev sat op igen? Så ville danskerne arbejde mindre.

Hvis dagpengeperioden blev forlænget? Så ville ledigheden stige.

Hvis vi undlader at gennemføre de reformer af tilbagetrækning, SU og fleksjob, som et flertal står bag? Ja, så ville hverken penge eller arbejdskraft slå til.

Der findes ingen gratis omgang. Man kan ikke lede et land på tro, håb og gældsætning.

Regeringens politik og reformer skaber plads til 125.000 nye jobs i den private sektor. Jobs, der vil blive skabt, når reformerne og bedre tider sætter gang i en holdbar vækst. Vi bliver rigere.

Reformerne frigør med sikkerhed de milliarder, vi skal bruge til uddannelse, til forskning, til sundhed. Så vi kan udvikle vores samfund. Jeg ønsker ikke et land med en sur nedskæringsdagsorden år for år.

Og reformerne bringer os i mål med udfordringen: 47 mia. kr. Vi kan betale vores regninger.

Udfordringen er 47 mia. kr. i 2020. Vel at mærke, hvis vi dæmper væksten i de offentlige udgifter i de kommende år. Hvis man derimod lader den offentlige sektor vokse og vokse og vokse, så er alvoren en helt anden. Så er udfordringen ikke 47 mia. kr. Så er den langt større.

Under Poul Nyrup Rasmussen var det sådan, at hver gang, man ville bruge en krone ekstra til offentlig service, røg der et par kroner ekstra oveni. Under Anders Fogh Rasmussen var det sådan, at hver gang man brugte en krone, røg der en krone ekstra oveni. Nu må det være sådan, at når vi skal bruge en krone ekstra, så skal vi bruge én krone ekstra.

Det er forudsætningen for, at vi kan have et troværdigt skattestop. For at vi kan give plads til, at de private virksomheder kan vokse og skabe arbejdspladser. Så vi har et holdbart grundlag under vores økonomi. Det giver tryghed.

* * *

Jeg ønsker at løse problemerne i den rigtige rækkefølge. Med reformerne på plads er vores næste skridt en række vækstindsatser, der kan understøtte den fremgang og optimisme, som spirer frem efter krisen.

For vi skal have vækst! Så virksomhederne kan skabe flere jobs. Så danskerne kan tjene flere penge. Så vi får flere muligheder.

Vækst er nøglen til at udvikle vores samfund. Men man tager fejl, hvis man tror, at det er en nøgle, der kan låse en hvilken som helst dør op. Vækst løser ikke det problem, at vi er få unge og mange ældre. Og vækst skaffer ikke 47 mia. kr. i kassen.

Derfor skal vi først have de reformer, der sikrer, at virksomhederne får den arbejdskraft, der skal til for at skabe væksten. Så væksten hviler på et fast økonomisk grundlag.

Regeringens kontante budget fastholder udlandets tillid til dansk økonomi. Det er vores værn mod pludselige rentestigninger. Det sikrer boligejernes nattesøvn. Det sikrer landmændenes nattesøvn, da der er en og anden landmand, der stadig har gæld. Det sikrer jer virksomheder mod uventede regninger. Hos regeringen ved man, hvad man får.

Andre steder i Europa kan vi se, hvor galt det kan gå, når økonomien kører af sporet. Vi skal ikke være det nye Grækenland eller Portugal.

Regeringen løser problemerne i den rigtige rækkefølge. Med det økonomiske grundlag på plads har vi taget det næste skridt: En lang række vækstindsatser, der her og nu skal understøtte den fremgang, som spirer frem efter krisen.

Vi er på vej frem. Siden midten af 2009 er bruttonationalproduktet vokset moderat med 3 pct. Og forventningen er, at 2011 også vil blive et år med fremgang. Jeg medgiver, at vejen frem kan blive lidt bumlet. Det har de seneste foreløbige tal - med fald i BNP i 1. kvartal - også vist. Jeg understreger, at der er tale om en meget foreløbig opgørelse, som også meget overraskende viser, at det offentlige bruger langt færre penge end forudset.

Men underliggende er vi på vej frem. Det er den samstemmende forventning i Det Økonomiske Råd, Nationalbanken og Finansministeriet.

Og det viser de nye tal for detailomsætningen, der kom dagen efter nationalregnskabstallene. Der er tale om den største stigning i mere end tre år. Både forbrugere og virksomheder har tillid til fremtiden. Den private beskæftigelse steg i 1. kvartal. Arbejdsløsheden er faldet syv måneder i træk. Senest med 4.000 personer i april. Så der er grund til moderat optimisme, når vi ser fremad.

Den fremgang skal vi skubbe på:

Derfor har vi indgået en aftale om Danmark som vækstnation. Med en række konkrete og håndfaste initiativer. Vi skal gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Vi skal gøre det lettere at finansiere sunde projekter. Og vi skal styrke vores eksportindsats særligt på de nye vækstmarkeder. Det er initiativer, som vil komme jer til gode.

Vi vil indføre et tre-årigt regelstop. Små og nystartede virksomheder skal fritages for ny national regulering i tre år. Det er et stærkt signal om, at der skal være ro til at få ting til at gro. I får fred for Christiansborg. Et pusterum til at komme ind i et solidt vækstforløb.

Det gælder i første omgang ny national regulering. Vi vil også arbejde for, at det kommer til at gælde for ny EU-regulering, som jo fylder meget på jeres område.

Vi vil reducere de administrative byrder med yderligere 10 pct. frem mod 2015. Vi har allerede lettet bøvlet for de danske virksomheder med næsten 25 pct. siden 2001. Nu lægger vi altså 10 pct. oveni. Så I kan bruge tiden på at drive forretning. Ikke på at udfylde papirer.

Vi skal styrke vækstkautionsordningen med yderligere 600 mio. kr., så det bliver lettere at få finansieret gode projekter – også for landbruget og fødevaresektoren.

Vi skal styrke eksportindsatsen på de nye vækstmarkeder. Til at stå i spidsen for indsatsen har regeringen netop udpeget de første tre af i alt fem eksportambassadører: En for Brasilien. En for Rusland. En for Kina. Og for hvert af landene vil der blive udarbejdet en strategi med konkrete områder, hvor Danmark kan markedsføre det, vi er særligt dygtige til – og det er jo ikke mindst det, I kan i jeres erhverv.

Hvis vi kan nå det tyske niveau for eksport til de nye vækstøkonomier, så kan vi skabe 15 – 20.000 nye danske arbejdspladser. En del af dem inden for landbrug og fødevarer.

Vi vil styrke forskningen og udviklingen. Vi har sikret pengene til, at vi fortsat kan investere 1 pct. af landets produktion i offentlig forskning. Og vi skal have en meget stærkere kobling mellem forskning, teknologi og innovation inden for den strategiske forskning.

Vi vil give særligt de små og mellemstore virksomheder skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Så det bliver mere attraktivt for de små virksomheder at få omsat den gode ide til nye produkter – også i jeres branche.

Vi vil også sikre en mere effektiv miljøsagsbehandling. Så man ikke skal vente i årevis på en tilladelse til at udvide sin husdyrproduktion. Og så der er sikkerhed for, at de vilkår man ansøger efter, også er dem, der gælder, når man får tilladelsen. Det er rimeligt. Det er fair.

Og så vil vi sænke selskabsskatten over en årrække fra 25 til 20 procent. Jeg ved godt, at det ikke er jeres sektor, som får størst glæde af det. Men det vil styrke Danmarks internationale konkurrenceevne – ikke mindst i forhold til at skaffe flere investeringer. Det vil alle erhverv få glæde af – også landbruget.

Det er alene nogle af de mange konkrete initiativer i ”Danmark som vækstnation”, som ligger i naturlig forlængelse af regeringens reformer.

***

Min tilgang til vækst er ret enkel: De private virksomheder ved bedst, hvad markedet efterspørger.

Derfor er opgaven at skabe de bedste, fair og lige rammevilkår for dansk erhvervsliv. Hele erhvervslivet. Ikke udvalgte sektorer, som kloge politikere udnævner til morgendagens vinderbrancher. Med risiko for, at politikerne tager fejl.

Danmark skal have fuldt udbytte af vores styrkepositioner. Vi har dygtige virksomheder inden for fødevarer, grøn energi, sundhed og biotek. Vi har kompetencer inden for velfærdsteknologi. Det skal vi selvfølgelig udnytte. Men jeg har tillid til, at den private sektor er de bedste til at udvikle nye erhvervsmæssige fyrtårne – og vedligeholde dem, vi allerede har. Det skal ikke designes fra Christiansborg.

Jeg vil sige det ligeud: Jeg er bekymret over, at det er kommet på mode blandt politikere at udnævne vinderbrancher og kaste millioner af tilskudskroner efter dem. Også fordi den anden side af den mønt er nye skatter, afgifter og forbud over for andre brancher.

Skaber det vækst i Danmark at indføre en ny aktieomsætningsafgift? Nej. For det flytter aktiehandel fra Københavns fondsbørs og ud i verden. Faktisk er det så ufornuftigt, at den tidligere socialdemokratiske regering indså det, og afskaffede den.

Skaber det vækst at øge beskatningen af den finansielle sektor? Nej. For hvem betaler prisen for dyrere finansiering? Det gør dem, der har lånt penge. Nogen af dem sidder her i dag.

Skaber det vækst at brandbeskatte landbrugsproduktion ved at hæve jordskatter og pesticidafgifter på én gang Nej. For hvem skal betale? Det skal I.

Jeg har den tilgang, at miljø- og naturopgaven skal løftes og løses. Med færrest mulige omkostninger for samfundet – og for jer. Derfor har regeringen foreslået at omlægge pesticidafgiften og reducere udledningen af kvælstof. Men til gengæld reducerer vi også jeres betaling af jordskatter.

Jeg har den opfattelse, at alle jobs i den private sektor er ligeværdige. Der findes ikke vinder- eller taber-brancher.

I min verden findes der private jobs, der skaffer indtjening til Danmark. Der skaber vækst. Det har vi hårdt brug for.

***

Alle taler om vækst. Alle går ind for vækst. Men det interessante spørgsmål er, om væksten er holdbar. Her går der en klar skillelinje i dansk politik.

Holdbar vækst kan ikke baseres på løfter om guld og grøn vækst. For under løfterne gemmer sig højere skatter, højere afgifter og stærkere regulering. Og så ender regningen i stalden og i produktionshallen.

En vækstplan kan ikke stå alene. Uden en fast grund vil væksten skride. Vi kan ikke bygge vores fremtid på tro, håb og gældsætning.

Regeringen står for et solidt fundament under væksten. Med reformer, der sikrer orden i økonomien. Med vækstinitiativer, der forbedrer jeres vilkår.

Jeg er stolt af vores landbrugs- og fødevareproduktion i Danmark. Sidste år var jeg i Japan og Sydkorea, også med virksomheder fra fødevareklyngen. Der står respekt om jeres virksomheder ude i verden.

I skal have de bedste muligheder for at udvikle jeres erhverv. For at skabe jobs. For at skabe vækst. Til glæde og gavn for jer. Til glæde og gavn for os alle sammen.

Tak, fordi jeg måtte være med i dag!