Statsministerens tale på VL-Døgn 25. januar 2006
Det talte ord gælder
Tak for invitationen til at tale på VL-Døgnet. Jeg har forstået, at arrangementet har rekorddeltagelse i år. Det er flot. Og jeg kunne høre af Jørgen Ørstrøm Møllers indledning, at I har været gennem mange interessante indlæg.
Jeg er glad for også selv at få mulighed for at være med i jeres diskussion om globaliseringen og dens konsekvenser. En diskussion, som er meget væsentlig. For jer som erhvervsledere. For den enkelte dansker. Og for hele det danske samfund.
Globaliseringen handler først og fremmest om muligheder. Der bliver alt for ofte fokuseret på truslerne ved globaliseringen. Men udviklingen vil jo ikke sende os ned i en afgrund. Tværtimod.
Globaliseringen åbner nye muligheder for Danmark. Muligheder for at nå nye markeder. For at øge velstanden. For at få bedre jobs. Muligheder for at tage del i og påvirke en spændende og dynamisk international udvikling.
Men mulighederne bliver ikke til virkelighed af sig selv. Vi skal ruste os til at møde dem. Ellers kan vi få meget svært ved at fastholde Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Og der vil være risiko for, at især de ufaglærte bliver hægtet af.
Derfor skal vi ruste det danske samfund. Det danske erhvervsliv. Og den enkelte borger. Så vi kan gribe mulighederne.
Og det har vi et enestående udgangspunkt for at gøre. Danmark er et af verdens rigeste lande. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med et trygt velfærdssamfund. Vi har en af Europas stærkeste økonomier. Ledigheden er faldet med mere end 40.000 personer på to år. Flere internationale vurderinger giver Danmark topkarakter. The Economist har kåret Danmark til at have verdens bedste erhvervsklima.
Danmark er en overskudsnation. Med overskud på de offentlige finanser. Overskud på betalingsbalancen. Og udlandsgælden er vi i fuld gang med at betale af på. Så den skulle være ude af verden om et par år.
Det går godt i Danmark. Og det er jo netop, når det går allerbedst, at vi skal træffe de beslutninger, som er afgørende for vores fremtid. Det er nu, vi skal gøre gode tider langtidsholdbare.
Derfor har regeringen sat ambitiøse mål for Danmark:
- Danmark skal have uddannelser i verdensklasse
- Vi skal være et førende vidensamfund
- Vi skal være et førende iværksættersamfund
- Vi skal være et førende innovativt samfund
Det er de fire søjler, der til sammen skal sikre konkurrencekraft i verdensklasse. Og sikre at vi kan bevare et Danmark med en stærk sammenhængskraft. Et Danmark, hvor alle tager del i udviklingen. Et Danmark, hvor alle får del i fremgangen.
Regeringens mål er meget ambitiøse. Når vi skal indfri dem, vil det kræve omfattende reformer. Især inden for uddannelse og forskning. Derfor vil regeringen i slutningen af marts offentliggøre en samlet strategi for Danmark i den globale økonomi. En strategi med ambitiøse og konkrete forslag inden for de fire søjler.
Til at rådgive regeringen om strategien har vi nedsat et bredt sammensat Globaliseringsråd. Vi er i fuld gang med drøftelserne med rådet. I mit indlæg i dag vil jeg fortælle om, hvilke tanker vi gør os. Og hvad der bliver hovedlinierne i regeringens strategi inden for de fire søjler.
* * *
Den første søjle er uddannelse i verdensklasse. Uddannelserne lægger fundamentet for, hvordan vi klarer os i den globale økonomi. Alle danskere skal have mulighed for at uddanne sig og bruge evner og talenter. Det giver et dynamisk og fremgangsrigt samfund. Og et samfund, som hænger sammen.
Derfor er det bekymrende, at Danmark sakker bagefter i uddannelseskapløbet.
Hver sjette barn går ud af folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. Hver femte får aldrig en ungdomsuddannelse. Og hvor min egen generation ligger i top-5 i verden målt på andel med videregående uddannelse, så er vores børns generation nede på en 14. plads.
Det skal vi gøre bedre. Der er behov for reformer gennem hele uddannelses-systemet.
Regeringen vil sætte ind i folkeskolen og give det faglige niveau et gevaldigt løft. Danske børn skal være blandt de bedste i verden til læsning, matematik, naturfag og engelsk.
Vi vil indføre evalueringer og test. Så lærere, forældre og elever kan følge med i, hvordan det går. Og sørge for, at alle lærer det, de har brug for.
Vi vil reformere læreruddannelsen. Lærerne skal specialisere sig langt stærkere end i dag. Det giver bedre undervisning. Det giver dygtigere elever.
Fornyelsen i folkeskolen skal drives frem af en stærk skoleledelse. I de danske skoler er der en noget ambivalent holdning til ledelse. Der er behov for en ”kulturrevolution” på lærerværelset.
Det er regeringens mål, at alle unge skal have en uddannelse efter folkeskolen. Det stiller store krav – ikke mindst til erhvervsuddannelserne. Der skal være gode tilbud til alle. Og arbejdsgiverne skal leve op til deres del af ansvaret. Og sørge for praktikpladser til alle.
Danskerne må være parate til at uddanne sig gennem hele livet. Behovet for efteruddannelse er størst hos de ufaglærte og hos dem, der har problemer med at læse og regne. For de er under et stort pres i globaliseringen. Samtidig er det de grupper, der deltager mindst i voksen- og efteruddannelse. Her har arbejdsmarkedets parter et stort ansvar for at løfte indsatsen. Regeringen vil den 21. februar mødes med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvordan vi styrker voksen- og efteruddannelserne. Vi vil tage udgangspunkt i arbejdet fra Trepartsudvalget om VEU.
Flere skal tage en videregående uddannelse. Det er regeringens mål, at mindst hver anden skal tage en videregående uddannelse i 2015. I dag er det kun 4 ud af 10.
Kvaliteten af uddannelserne skal være i verdensklasse. Derfor skal alle uddannelser vurderes efter internationale standarder. Kun uddannelser, der lever op til de fastsatte krav, kan få offentlige tilskud.
Uddannelserne skal være internationale. Mange flere unge skal have mulighed for at uddanne sig i et andet land. Det er simpelthen nødvendigt i en globaliseret verden.
Derfor foreslår regeringen er nyt udlandsstipendium. Danske studerende skal kunne få tilskud til studieafgifter, hvis de optages på et udenlandsk universitet eller en skole af god kvalitet. De studerende skal kunne tage de penge med, som det danske universitet ville have fået i tilskud, hvis de havde læst i Danmark.
I dag tager 3.400 danske unge en hel uddannelse i udlandet. Jeg forventer, at udlandsstipendierne vil betyde en kraftig forøgelse af det tal.
Omvendt skal vi have de kloge hoveder fra andre lande til Danmark. Vores universiteter skal kunne stå distancen internationalt. Der skal være flere fag og uddannelser på engelsk. Og vi skal have særlige superprofessorater, der kan tiltrække de bedste internationale forskere.
Regeringen vil sætte ind med reformer gennem hele uddannelsessystemet. Vi vil sikre uddannelser i verdensklasse. Både for talenterne og for bredden. Vi vil sikre, at flere bliver uddannet til at kunne mere.
* * *
Vi skal satse på forskning og udvikling. Det er den anden søjle i regeringens strategi. Ny viden er vores fremtidssikring.
I Danmark bruger vi 2,6 procent af bruttonationalproduktet på forskning. Det svarer til gennemsnittet for de rige lande og er på linie med USA og Sydkorea. Det er godt. Men det er ikke godt nok.
Vi skal op på at bruge mindst 3 procent af bruttonationalproduktet til forskning i 2010. Heraf skal den offentlige forskning i 2010 op på 1 procent af bruttonationalproduktet. Det er regeringens mål. Og det når vi.
Det er mange penge. Men det er ikke nogen blankocheck. Vi skal sikre, at vi får kvalitet for pengene. At vi får forskning i verdensklasse. Derfor foreslår regeringen en gennemgribende reform af hele den offentlige forskning. Hovedprincippet i reformen er kvalitet. Kvalitet skal fremover være det absolut bærende princip for fordelingen af alle forskningsmidler. Høj kvalitet skal belønnes. Dårlig kvalitet skal have konsekvenser.
I dag får universiteterne 2/3 af deres bevillinger som såkaldte basismidler. Det er penge, som hvert år gives på finansloven til de enkelte universiteter. Helt uafhængigt af, om universiteterne gør det godt eller skidt.
Det vil vi lave om. Vi vil sætte et internationalt dommerpanel til at vurdere universiteternes kvalitet. De universiteter, som løser deres opgave godt, skal belønnes. De, der ikke gør det, skal have færre penge. Det skal få alle til at stramme sig an.
Samtidig skal vil vi skærpe den direkte konkurrence om forskningsmidlerne. I dag er det 1/3 af midlerne, der fordeles i åben konkurrence. I 2010 skal det være halvdelen. Det skal sikre, at pengene går til de bedste forskere og de bedste forskningsmiljøer.
Der er også behov for, at universiteterne åbner sig mere mod erhvervslivet og samfundet. Universiteternes viden bliver først og fremmest spredt ud i samfundet, ved at universiteterne uddanner dygtige folk, der bliver ansat rundt omkring og bruger det, de har lært. Men det er også vigtigt, at universiteterne har en klar tilskyndelse til mere direkte at omsætte forskning til forretning. Der skal være en kort og stærk kæde fra forskerens ide til nyttiggørelse i samfundet.
Det er der ikke i dag. Danske universiteter sælger hvert år 4-5 patenter per 1.000 forskere. I USA er tallet 20 patenter per 1.000 forskere. Mere end fire gange så meget. Regeringen foreslår, at universiteterne skal opstille helt konkrete mål for videnspredning. Fx for hvor mange patenter de sælger. Eller for samarbejder med private virksomheder. Og deres arbejde med videnspredning skal have betydning for, hvor mange penge de får til at forske.
Den offentlige forskning er et vigtigt fundament for samfundet. Men det er en misforståelse at tro, at der altid skal være offentlige penge i forskning. Hvis det var tilfældet, ville vi ikke have Novo Nordisk. Det er i høj grad gennem den private forskning, at viden bliver til vækst og arbejdspladser.
Den private forskning er vokset de senere år. Hjulpet på vej af en lav rente og en god samfundsøkonomi. Men vi skal have endnu mere privat forskning. Målsætningen er, at den private sektor bruger mindst 2 procent af bruttonational-produktet på forskning i 2010.
Den målsætning skal jo nås af virksomhederne. Jeg kan ikke på samme måde som for den offentlige forskning garantere, at vi når målet. Men jeg kan garantere, at regeringen vil levere de bedste rammer for, at I andre kan nå i mål. Det er arbejdsdelingen.
Det offentliges vigtigste rolle er at levere tilstrækkelig og højtkvalificeret arbejdskraft. Dygtige medarbejdere er fundamentet for, at virksomhederne kan forske og udvikle. I Danmark får kun omkring 1 procent en forskeruddannelse. I Finland er andelen knap 2 procent og i Sverige knap 3 procent.
Regeringen vil fordoble antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er. Der skal især ske en stigning inden for naturvidenskab, teknik, IT og sundhedsvidenskab.
Banebrydende forskning og udvikling skal lægge fundamentet for, at Danmark kan blive et førende vidensamfund.
* * *
Danmark skal være et førende iværksætterland. Det er den tredje søjle. Iværksættere er vigtige for samfundets dynamik. For at udfordre det etablerede erhvervsliv. Globaliseringsrådet drøftede iværksættere på vores møde i sidste uge.
Danmark er på niveau med de bedste iværksætterlande, når det gælder start af nye virksomheder. Men alt for få af de nye virksomheder skaber vækst. Kun ca. 5 pct. af de danske iværksættere får hurtigt en høj vækst i omsætningen eller beskæftigelsen inden for de første år - dvs. udvikler sig til det, vi kalder ”vækstiværksættere”. I de førende iværksætterlande er det tre gange så mange.
Det skal vi rette op på. Regeringen vil styrke rådgivningen af iværksættere. Vi vil styrke adgangen til risikovillig kapital.
Og så vil vi lægge fundamentet for en stærk selvstændighedskultur allerede i folkeskolen og gymnasiet. Ikke ved at sætte nye fag på skemaet. Men ved at arbejde innovativt i alle fag. Og ved at sætte fokus på iværksætteri på temadage og i virksomhedsspil eller konkurrencer. Sådan gør man fx i USA. Eleverne skal møde andre rollemodeller. Og få indblik i, hvordan erhvervslivet arbejder.
På erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser skal de unge kunne lære helt konkret om, hvordan man starter virksomhed. Og der skal laves et elitekursus i iværksætteri.
Vi skal skabe en helt anden holdning og mentalitet i Danmark. Vi skal ændre på, hvad det vil sige at have succes. Vi skal anerkende succesrige igangsættere.
* * *
Danmark skal være et førende innovativt samfund. Det er den fjerde søjle i regeringens strategi.
Et innovativt samfund er et konkurrerende samfund. En fair og skarp konkurrence er nok den enkeltfaktor, der kan bidrage allermest til innovation. Skarp konkurrence betyder, at virksomhederne presses af forbrugerne og af andre virksomheder til at yde deres allerbedste. Til at få nye ideer. Til at levere en høj kvalitet og et bredt udbud af varer og tjenester. Til konkurrencedygtige priser.
I dag ligger de danske priser 6 procent over resten af Europa. Det er et tegn på, at konkurrencen ikke er skarp nok i den private sektor.
Den offentlige sektor skal også konkurrere. De offentlige institutioner skal være bedre til at bruge markedet. Vi har gennemført en kommunalreform, som er et betydeligt skridt mod en mere effektiv og innovativ offentlig sektor.
Et innovativt samfund er et åbent samfund. Men Danmark er ikke tilstrækkeligt åben over for udlandet.
Vi har en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Alligevel ligger vi kun midt i feltet i EU målt på direkte investeringer i forhold til bruttonationalproduktet.
Og langt den største del af dansk eksport sker til EU-landene. Selvom det er markederne uden for Europa, der vil vokse rigtig stærkt i fremtiden. Om 40 år vil Brasilien, Kina, Rusland og Indien formentlig fylde mere i verdensøkonomien end G6 landene gør i dag. Danske virksomheder skal have fodfæste på de nye vækstmarkeder.
Et innovativt samfund er også et samfund, hvor det kan betale sig at gøre en indsats. Der er mange, der forventer, at jeg siger noget om skat. Regeringen har allerede i 2004 gennemført lettelser af skatten på arbejdsindkomst på ca. 10 mia. kr. Og regeringens linie på skatteområdet er helt klar. Den står hugget i granit i regeringsgrundlaget.
Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Det vil vi udarbejde en flerårig plan for.
Vi skal finde veje til gradvist at sænke skat på arbejde. Det er en solid strategi, som giver resultater over en længere årrække. Og det er den sunde og ansvarlige måde at føre politik på.
* * *
Regeringen vil komme med en ambitiøs strategi for Danmark i den globale økonomi. Vi vil sætte ind hele vejen rundt fra folkeskole til forskning. Regeringen vil lægge rammen. Men det er en national opgave at fylde rammen ud.
I erhvervsledere spiller en vigtig rolle.
For det første har I et medansvar for mange af de konkrete initiativer, jeg har nævnt. For gode erhvervsuddannelser. For voksen- og efteruddannelsesindsatsen. For at samarbejde med den offentlige forskning. For selv at forske og udvikle. For at bruge de gode tider til at investere i fremtiden.
For det andet er I helt afgørende, når vi skal påvirke holdninger og mentalitet. Her må I være rollemodeller.
Globaliseringen rejser spørgsmål om Danmarks udvikling mange år frem i tiden. Derfor er det afgørende, at alle dele af det danske samfund er med til at formulere svarene. Derfor er Globaliseringsrådet også bredt sammensat med folk fra fagforeninger, erhvervsliv, uddannelse og forskning.
Og derfor er hele processen om rådet også pivåben. Alt det materiale, vi sender til rådet, kommer samtidig på vores hjemmeside. Så dér kan I følge med i det hele.
Jeg ønsker en bred og åben debat om Danmark i den globale økonomi. Det er den moderne måde at føre politik på.
Vi skal i fællesskab ruste Danmark til globaliseringen.
Tak for ordet.