Statsministerens tale på VL-Døgn den 24. januar 2011

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at åbne VL-Døgn 2011.

Årets VL-Døgn har overskriften ”mod 2020”. Og det er kort og klart vores fælles hovedopgave at se fremad. Behovet for at se ud over nuet og ind i fremtiden har aldrig været større end i dag.

* * *

For vi er på vej ud af den internationale økonomiske krise. Vi står over for en ny fremtid, som vi skal tage livtag med. Vi står i en ny tid.

Og jeg kan få øje på tre markante ting, som skiller tiden efter krisen fra tiden før krisen:

For første har krisen yderligere fået verdensbilledet til at tippe. Mens Danmark og Europa blev fattigere under krisen, blev Kina og Indien fortsat rigere. Kina overhalede Tyskland som verdens største eksportør. Kina overhalede USA som verdens største marked for biler. Vi får altså både hårdere konkurrence og nye markedsmuligheder.

For det andet står vi med et krav om større økonomisk ansvarlighed efter krisen, end vi så det før krisen. I dag er der stor tillid til dansk økonomi – det viser de lave renter. Fordi vi har ført den nødvendige politik i Danmark.

Men tilliden vil blive svækket igen, hvis vi fremover går uden om de nødvendige reformer. Hvis vi lader stå til, vil vi støt og roligt blive trukket i retning af usund økonomi, voksende gæld, højere renter og tab af arbejdspladser.

For det tredje er der den kendte udfordring, som også bliver stærkere efter krisen: At vi bliver færre om at trække læsset. Netop i disse år vender demografien. Det har vi talt om som noget teoretisk. Nu bliver det meget praktisk og nærværende. Vi bliver færre unge og flere ældre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står der kun fire klar til at tage over. Allerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder.

Det er på den svære baggrund, at vi skal skabe nye job, ny udvikling og ny dynamik. Her er tale om et brud med tiden forud for krisen. Vilkårene er grundlæggende ændret.

* * *

Vi står i nye tider. Det skal vi realistisk erkende. Det skal vi være åbne om.

Og jeg står med en stærk følelse af, at danskerne har erkendt, at tiderne er skiftet. Det så vi under krisen. Danskerne tog pænt imod de nødvendige stramninger med genopretningspakken, hvor politikerne, for første gang i nyere politisk historie, ikke gav noget, men tog noget. Det ser vi i modtagelsen af tilbagetrækningsreformen. Jeg fremlagde idéen i min nytårstale. Og jeg må indrømme, at det har overrasket mig positivt, at danskerne er så relativt reformvillige, som det har vist sig. Ja, der er ligefrem dele af fagbevægelsen, der er klar til at diskutere efterløn. Dele af fagbevægelsen...

* * *

Mit budskab er klart: Når vi skal sikre høj velstand og varig velfærd, så er der kun én farbar vej: Reformvejen.

Og alternativet, det at gøre ingenting, sikrer ikke status quo, men derimod en nedslidning af kernevelfærden.

Grundlæggende kan Danmark kun leve af én ting: Af den indtjening, der bliver skabt i virksomhederne.

Arbejdsdelingen bør være klar: I erhvervsledere skal være kreative. I skal være fremsynede. I skal udvise ledelse. Så I kan tjene penge og valuta til Danmark.

Og regeringens og Folketingets opgave er så at levere rammerne for, at I kan gøre det. For at I kan stå distancen internationalt. Og det kræver stadige reformer.

Derfor har regeringen sat skatten på arbejde ned ad tre omgange, fuldt finansieret hver gang, så flere har en større interesse i at tage fat. Derfor har vi sat selskabsskatten ned, så I bedre kan konkurrere. Derfor har vi gennemført en dagpengereform, så I bedre kan få den arbejdskraft, I har brug for.

Derfor har vi gjort det lettere for dygtige udlændinge at komme til Danmark. For 10 år siden kom der knap 12.000 udlændinge til Danmark for at arbejde og studere. Nu kommer der omkring 45.000 hvert år. Det er næsten fire gange så mange.

Og senest har vi forbedret forskerskatteordningen, så den er blevet mere attraktiv.

I morgen fremlægger vi en tilbagetrækningsreform, hvor et centralt element er, at vi gradvist afvikler efterlønnen. Det vil frigøre penge i den offentlige økonomi til at sikre sunde offentlige finanser og til at sikre kernevelfærden. Og det vil betyde, at vi bliver flere til at trække læsset og tjene pengene.

Fremover vil regeringen fortsætte reformpolitikken. Så vi øger arbejdsudbuddet. Så vi holder skatten i ro. Så vi fastholder sunde offentlige finanser. Så vi sikrer gode rammevilkår for de private virksomheder.

Det er en ansvarlig regerings opgave: At levere rammerne for, at alle Danmarks virksomheder kan komme med i en positiv udvikling. Så hele erhvervslivet, ikke kun udvalgte sektorer, kan skabe jobs, indtjening og dynamik. For der findes ikke én enkelt sektor, der kan trække hele udviklingen.

Vi politikere er derimod ikke de rette til at udpege vinderbrancher, vinderteknologier og vinderprodukter. Det er jeres opgave at blive de bedste på markedet. Det er virksomhedernes opgave.

Men når det er sagt, så er der også områder, hvor det offentlige har en særlig rolle. Og hvor Danmark historisk står stærkere end andre lande. Det er også mit budskab i dag: Vi skal udnytte, at de lande, der nu har appetit på en velstand som vores, vil efterspørge netop det, som vi er de bedste til – fødevarer, ældrepleje, sundhed og grøn teknologi. Selvfølgelig skal vi det.

Noget af det, vi kan i Danmark, det er at lave offentlig velfærdservice. I andre lande, hvor de har haft en tradition for, at familierne passede de ældre, og hvor de nu industrialiserer og udvikler sig til moderne samfund, dér får de brug for dansk ekspertise. Kineserne taler om ”4-2-1”-problematikken, hvor ét barn skal tage sig af to forældre og fire bedsteforældre!

Jeg ønsker ikke at gentage historiske fejltagelser med systemeksport, hvor danske borgmestre skal rejse til Brasilien og Singapore og Kina og begynde at drive offentlige plejehjem. Den idé er prøvet. Den holdt ikke hjem.

Nej, vi skal udvikle et mere dynamisk samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder og skabe en privat platform. Både for at skabe dynamik herhjemme, så vi kan få skattekronerne til at række videre. Og så vi kan eksportere velfærdsteknologi og velfærdsservice. Og med ”vi” mener jeg ikke landets politikere, men derimod folk som jer, der kan finde ud af at eksportere til de markeder, som venter på os.

Det er en udvikling, som regeringen skubber på med de 3 milliarder kroner, vi har afsat til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. Målrettede penge til at udvikle teknologier i samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Inden for sundhed. Inden for velfærd.

Et andet område, hvor Danmark kan noget særligt er jo hele det grønne område. Også her indtager det offentlige en særlig rolle. Vi har sat nogle klare politiske mål. Længere hen på foråret sætter vi midler bag. Og derfor ved vi, at der vil være efterspørgsel mange år frem. Regeringen har det mål, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Og den globale efterspørgsel vil stige markant i de kommende år.

For at nå målet skal vi forske, udvikle, afprøve og demonstrere nye teknologier. Danmark som et grønt teknologilaboratorium vil give nye arbejdspladser og ny indtjening. Vi er allerede blandt de bedste inden for vindmøller, biomasse, brint og brændselsceller. Det er en placering, vi skal bygge videre på. En styrke, vi skal folde ud.

Et tredje område er den offentlige forskning. Vi har løftet investeringerne i offentlig forskning med cirka fem milliarder kroner over de seneste fem år. Så den nu udgør mere end én procent af vores samlede produktion. Så vi nu mere end opfylder Barcelona-målsætningen. De mange penge skal vi ikke smøre tyndt ud over alting. Vi skal bruge pengene, hvor vi får mest ud af dem. Dér hvor vi i forvejen er dygtige: energi, miljø, sundhed, velfærd og fødevarer.

For der er trængsel på de internationale markeder. Der er kun plads til de allerbedste. Kun de allerdygtigste kan se markedsmulighederne i tide og skabe ”eksponentiel vækst”, som der står i oplægget til VL-Døgnet.

Diskussionen af de langsigtede udfordringer foregår på flere planer. Jeg kommer lige fra en uge, som i høj grad har stået i vækstens tegn:
Onsdag og torsdag var jeg i London til et topmøde for stats- og regeringscheferne for Storbritannien, de fem nordiske og de tre baltiske lande.

På mødet drøftede vi de fælles udfordringer, som de nordeuropæiske økonomier står over for. Det er vigtigt, at vi henter inspiration udefra. Og omvendt er andre lande interesserede i vores danske erfaringer. Det, der slog mig på mødet i London, var den store interesse for dansk energiteknologi.

Fra dansk side deltog en række af Vækstforums medlemmer i mødet i London. Fredag fortsatte vi vækstdiskussionen på et møde i vores eget Vækstforum.

Her tog vi hul på diskussionen af hovedkonklusionerne for Vækstforums arbejde. Vækstforums medlemmer Lars Nørby Johansen og Jørgen Elmeskov havde stået for arbejdet med et første udkast til hovedkonklusionerne, som dannede grundlag for drøftelsen. Det kom der en meget interessant diskussion ud af.

Det er jo et helt enigt Vækstforum, der på tværs af alle grænser har identificeret de ti barrierer, som vi skal hoppe over, når vi skal have væksten og velstandsskabelsen tilbage. Men med Vækstforums meget brede sammensætning kan der jo godt være uenighed om, hvordan vi kommer over en eller flere af barriererne.

Vækstforum har gennem de sidste halvandet år drøftet alle vigtige emner af betydning for vækst og jobskabelse. Fra folkeskole til universiteter. Fra grøn vækst til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Områder, hvor arbejdsdelingen igen må være den samme: Regeringen leverer det ansvarlige grundlag, så I virksomheder har et solidt fundament for at skabe jobs og indtjening.

Jeg skal ikke foregribe den færdige strategi fra Vækstforum. Men en urokkelig forudsætning er behovet for sunde, offentlige finanser. Der findes ikke én mirakelkur, ikke ét fingerknips, der får væksten til at folde sig ud. Men der er ét afgørende grundlag: Sunde offentlige finanser. For det er og bliver umuligt at låne sig til velfærd.

Godt VL-Døgn!