Statsministerens tale til Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september 2026

Det talte ord gælder. 

Deres Majestæter.

Kære soldater.

Kære udsendte.

Kære pårørende.

I dag rejser vi flaget.

Vi hejser det for alle jer kvinder og mænd, der har været udsendt for Danmark. 

Jer, der har forladt jeres trygge hjem. Kysset børn, ægtefæller og forældre farvel. Taget uniformen på. Og rejst ud i verden.

Jer, der viser os andre. At dét, vi har sammen herhjemme. Det er værd at kæmpe for. 

Vores frihed. Vores demokrati. Vores fædreland.

* * *

B.S. Ingemann skrev engang:

I alle de riger og lande,

hvorhen jeg i verden fór,

jeg fægted’ med åben pande

for, hvad jeg for alvor tror.

Det er en sang, der handler om Holger Danske. Men ordene passer på jer.

For det er præcis, hvad I gør.

Med åben pande og Dannebrog på skulderen møder I verden, som den er. I al dens brutalitet og usikkerhed.

Krigen i Ukraine. Uro i Mellemøsten. Storm over Arktis.

Sjældent har vi haft mere brug for jer end netop nu.

Ruslands fremfærd i Ukraine bliver kun mere aggressiv.

For Putin er presset. Udefra. Og indefra. Og det kommer ikke til at gøre russerne mindre brutale.

For et par uger siden var jeg selv i Ukraine igen.

Et ukrainsk indkøbscenter fyldt med børnefamilie var netop blevet angrebet af et russisk droneangreb.

Højlys dag. Familier på indkøbstur

Massere af civile var blevet ramt. Og da redningspersonalet kommer til, kæmper for at slukke brande og evakuere de mange sårede, ja, hvad gør Rusland så? De laver et angreb mere.

Kynisk. Udspekuleret. Rendyrket ondskab. Og det er det, vi europæere nu er oppe imod.

Her og nu igennem flere år, der er det ukrainerne, der betaler prisen. Men det er Europas fremtid, der er på spil.

Vi skal selvfølgelig fortsætte med at støtte Ukraine massivt. Med våben. Med ammunition. Træning. Genopbygning.

Og uanset hvor mange hybride angreb . Uanset hvor mange angreb, der kommer på vores kritiske infrastruktur. Ligegyldigt hvor mange droner I sender indover os og ligegyldigt hvor mange løgne I spreder på nettet, så står Danmark fast.

Rusland kender ingen grænser. Og derfor skal vi være parate til at forsvare vores.

Det er vi. Takket være jer, der står her i dag, og jeres kammerater ude i verden.

* * *

Det er jer, der står forrest i Letland. Klar til at forsvare NATO’s østlige flanke. Sammen med vores allierede. 

Det er jer, der træner de ukrainske soldater. Og klæder tapre mænd og kvinder på til at kæmpe for deres fædreland.

Det er jer, der hjælper Moldova med at opbygge den nødvendige modstandskraft mod Rusland.

Det er jer, der står vagt om freden i Kosovo. Og arbejder for at bevare den i Bosnien-Hercegovina.

Det er jer, der overvåger en skrøbelig våbenstilstand i Sydlibanon og på Golanhøjderne. Og våbenhvilen mellem Nord-og Sydkorea.

Det er alle jer, der bidrager til sikkerheden omkring den arabiske halvø. Og til at styrke kontrollen om Europas ydre grænser. 

Det er jer, som fortsætter kampen mod Islamisk Stat i Irak og i Syrien. Og som arbejder for fred og stabilitet i Øst- og Vestafrika. 

Og mange andre steder i verden. 

Og uanset om I har været udsendt for Forsvaret. Beredskabet. Politiet. Eller civilt. Så har I været med til at sætte et konkret aftryk på verden.

På vegne af Danmark. En dybfølt tak for jeres indsats.

* * *

I dag vil jeg gerne sende en særlig hilsen til alle jer, der har tjent i Afghanistan.

I er mange. Flere end 11.000 danske soldater var udsendt i de 20 år, som krigen varede. 

Det var en krig med store ofre. 44 danske soldater mistede livet. Mange blev sårede. Og endnu flere kom hjem med ar på sjælen.

I kæmpede  den nødvendige kamp mod terrorisme.

Den eneste gang, artikel 5 er blevet aktiveret. Der leverede Danmark. Der leverede I.

Ingen kan med nogen ret betvivle jeres indsats. Og det lader vi heller ikke nogen gøre.

Til gengæld så  skylder vi jer at lære af historien.

Og vi skylder jer åbenhed om de politiske beslutninger, der lå til grund for jeres ofre.

Derfor bakker vi fra regeringens side fuldt op om det udredningsarbejde, der lige nu er i gang.

At sende soldater i krig. Det er den voldsomste, den mest indgribende og sværeste beslutning, en politiker nogensinde kan træffe.

Selvfølgelig skal vi stå ved vores ansvar. 

Jeg har selv ladet mig interviewe til Afghanistan-udredningen. Og alle repræsentanter for regeringen, som er citeret i udredningen, har sagt ja til, at deres citater fra Udenrigspolitisk Nævn selvfølgelig kan fremgå med navn.

Hvis Folketingets øvrige partier er indstillet på det, så er vi også parat til at slå denne åbne linje fast som det generelle princip fremover.

Af respekt for jer – ganske enkelt. 

Det manglede faktisk bare.

* * *

Kære udsendte.

I har valgt et særligt kald med jeres liv.

Det er et liv med farer. Og med afsavn.

I har savnet.

Og det samme har dem herhjemme.

Derfor også en varm tak til alle jer, der står ved siden af. Som har måttet sende en elsket søn, eller datter, kæreste, ægtefælle, bror eller søster ud i verden.

Det er ikke jer, der får medaljer på brystet, når missionen erfærdig.

Men I har om nogen del i æren. 

Når vi hejser flaget i dag, så hejser vi det også for jer.

Og I har min dybeste respekt og taknemmelighed.

* * *

I dag hylder vi dem og jer, der har været udsendt for Danmark.

Men vi mindes også dem, der aldrig kom hjem.

Dem, der betalte den højeste pris.

De var med til at forsvare det fædreland, vi elsker så højt.

Og de døde ikke forgæves.

Vi hylder jer. Vi mindes jer. Og vi hejser Dannebrog for jer.

Mine tanker går til de efterladte. Danmark, hele Danmark, deler jeres sorg.

* * *

Kære udsendte. Kære veteraner. Kære pårørende.

Alle jer, der bærer Danmark i jeres hjerter. I dag er I i vores.

Tak for ordet.