Statsministerens tale til forespørgselsdebatten F 47 den 6. april 2000

'Hvad kan regeringen oplyse om de forestående forhandlinger mellem Færøernes landsstyre og regeringen om en ændret tilknytning mellem Danmark og Færøerne?'

Det er en historisk debat, vi tager fat på i dag. På Færøerne har debatten været i gang længe. Her i Danmark, i Folketinget, tager vi nu fat på debatten om vort fremtidige forhold til Færøerne.

Det er 600 års fællesskab mellem Færøerne og Danmark, som nu er sat på dagsordenen.

Derfor er det også naturligt, at vi nu overvejer grundigt, hvilke veje der tegner sig i fremtiden for fællesskabet mellem Færøerne og Danmark.

Når man befinder sig ved en korsvej, må man stoppe op og se sig omkring, før man beslutter, hvilken vej man skal vælge på sin videre færd. Tænke over de erfaringer, man har gjort sig undervejs. Og samtidig se fremad, tage bestik af de veje, der åbner sig, og vurdere de valg, der skal træffes i lyset af den nye internationale verden, vi nu befinder os i.

Færøerne er ved en korsvej. Fællesskabet med Danmark og dermed rigsfællesskabets fremtid er sat på dagsordenen. Færøernes befolkning skal træffe en beslutning – et valg, som har afgørende betydning for Færøerne og vor fælles fremtid. Et valg, som i virkeligheden kun kan og skal træffes på Færøerne.

Hvor står vi så lige nu – set fra Danmark? Hvad mener vi om vort fællesskab - vort Rigsfællesskab og dets fremtid?

Rigsfællesskabet er for os ikke en uforanderlig størrelse. Det er et fællesskab, der hele tiden har evnet at tilpasse sig den ny tid. Det har været i udvikling. Det vidner historien om. Inden for Hjemmestyreloven har vort samarbejde udviklet sig gennem mere end 50 år.

Rigsfællesskabets værdi kan ikke gøres op i tal og paragraffer. Dét, vort fællesskab bygger på, dét, der har båret undervejs, er samhørigheden, den gensidige respekt og retten til selvbestemmelse. Vi har holdt sammen i over 600 år.

Der har været mange dramaer og konflikter undervejs – også i Hjemmestyrets historie.

Og når diskussionen er gået højt, møder man pludselig et menneske i hverdagen, som siger 'jeg er færing'. Eller en kollega på arbejdspladsen bemærker, at han forresten også er færing. Og en anden taler om en kusine, der er gift med en færing. Det tænker man ikke over i hverdagen. Men fællesskabet er stærkt - og konflikterne er dog alligevel blevet løst hver gang. Og livet og samarbejdet er fortsat i en ny periode.

Vi har noget at give hinanden i Rigsfællesskabet. Dét, der binder os sammen, er de stærke kulturelle og de fælles historiske bånd.

Men det er mere end det: Fællesskabet er tusinde berøringsflader i vore familier, i skole og uddannelsessteder, i sommerferien, på arbejdspladserne og mange andre områder i hverdagen. Mange tusinde færinger – ca. 20 procent af den samlede færøske befolkning bor i Danmark.

Netop fordi vi er en del af et stort fællesskab, er det vigtigt, at vi respekterer hinanden og forstår vore motiver både i Danmark og på Færøerne, når vore forbindelser mellem os skal finde en ny form.

* * *

Når den nye vej skal findes, er det også vigtigt, at vi kender det nye interna-

tionale landskab ved starten af det 21. århundrede

Verden har forandret sig helt afgørende på blot 10 år. Globaliseringen er en realitet. Konkurrencen er hårdere, international økonomi hersker. Der er pres på alle samfund – også på vore egne velfærdssamfund.

Én ting er for mig helt sikkert: International gennemslagskraft for små og mindre nationer kommer ikke af sig selv.

Det kræver mange ressourcer, det kræver meget politisk arbejde at gøre sig gældende i verdenssamfundet i dag.

Jeg føler helt klart, at sammenholdet gør os bedre rustede til at klare os i en international barskere verden, hvor konkurrencen er blevet voldsomt skærpet.

* * *

Jeg har sagt det før - jeg vil gerne gentage det i dag under denne vigtige debat: Regeringen ser helst, at Færøerne bliver i Rigsfællesskabet med Danmark og Grønland. Men jeg bruger bevidst formuleringen 'ser helst'. For at understrege, at beslutningen ikke skal træffes i Danmark.

Den reelle beslutning om Færøernes fremtidige tilknytning til Danmark træffes helt og holdent på Færøerne – i sidste ende af den færøske befolkning.

* * *

Efter disse principielle, indledende bemærkninger vil jeg gerne redegøre for regeringens stilling til landsstyrets forslag.

Forhandlingerne om de fremtidige relationer mellem Danmark og Færøerne blev indledt på et møde med det færøske landsstyre den 17. marts, hvor landsstyret fremlagde sit traktatudkast for regeringen, klart og tydeligt.

Det fremgår af udkastet til traktat, som er sendt til Folketinget, at landsstyret ønsker, at Færøerne oprettes som en fri og suveræn stat, at der etableres en associeret statsforbindelse mellem Danmark og Færøerne, der vil indebære

• at den danske regent tillige er regent over Færøerne
• at de monetære relationer mellem Danmark og Færøerne videreføres
• at der indgås samarbejdsaftaler på følgende områder:<ul><li>udenrigsanliggender
• domstole, anklagemyndighed og politi
• tilsynet med finansielle virksomheder og indskydergarantiordningen
• sundhedsområdet
• det sociale område
• luftfartsområdet
• skibes sikkerhed.
• Spørgsmålet om en økonomisk overgangsordning er også behandlet i landsstyrets traktatudkast. Der lægges op til en ordning, der vil betyde

en straks-afskrivning af hele den færøske gæld til Danmark på godt 4 mia. kr.

et reduceret bloktilskud på 650 mio. kr., som opretholdes indtil dette udgør 3 % af det færøske BNP.

Spørgsmålet om en økonomisk overgangsordning er også behandlet i landsstyrets traktatudkast. Der lægges op til en ordning, der vil betydeSå vidt landsstyrets udspil. - Og så til regeringens holdning.* * *Fra begyndelsen af den proces vi nu er i, har jeg gentaget det principielle grundsynspunkt: Ethvert valg har sine konsekvenser.Suverænitet og ansvar må følges ad. Et færøsk valg af suverænitet må nødvendigvis have konsekvenser på det økonomiske område, på det administrative område og på samarbejdsrelationerne mellem vore lande.Etableringen af Færøerne som suveræn stat vil indebære, at Færøerne overtager kompetencen for samtlige områder, der vedrører Færøerne. Det gælder også de områder, der i dag finansieres af den danske stat via bloktilskuddet eller varetages af danske myndigheder.Med det politiske ansvar for de nye områder følger med andre ord også det økonomiske ansvar - finansieringsforpligtelsen. Det er det, der ligger i princippet om sammenhængen mellem ansvar og økonomi.Under forespørgselsdebatten den 27. januar 1998 vedtog Folketinget bl.a., at regeringen skulle genforhandle den samlede færøske gældsafvikling, så den ville ske i et rimeligt forhold til færøsk økonomis bæreevne.Regeringen og landsstyret indgik en aftale herom den 10. juni 1998, der bl.a. indebærer en sanering af den færøske gæld, og - i relation til forhandlingerne om det fremtidige tilknytningsforhold mellem Danmark og Færøerne - en overgangsordning, der tilstræber opbygning af en selvbærende færøsk økonomi.Aftalen understøtter med andre ord den positive udvikling, som Færøerne allerede på det tidspunkt var inde i. Efter en dyb krise, som alle her i Folketinget erindrer - og heraf følgende afsavn for befolkningen i begyndelsen af 1990’erne, er det lykkedes at få vendt udviklingen.Det skal også siges her fra talerstolen i dag: Det var en betydelig præstation, som den færøske befolkning i dag kun kan være stolte af. Den viser, hvilken overlevelsesevne, en overlevelseskraft, der eksisterer på øerne i Nordatlanten og hvorfor færingerne – under de langtfra nemme, naturgivne betingelser – alligevel har udviklet samfundet til et moderne velfærdssamfund.Det skal også siges i dag, at der i de senere år har været solide overskud i landskassen, beskæftigelsen er steget, og øernes samlede udlandsgæld er vendt til et nettotilgodehavende. Det er en udvikling, som færingerne med rette kan være stolte af. Færøernes økonomi er på ret spor. Det viser også, at den danske bistand i de hårde år, har vist sig at være til nytte.Jeg indledte i dag med at sige, at fællesskabet mellem Færøerne og Danmark ikke bare kan sættes i paragraffer og penge. Men når valgene for fremtiden skal foretages, så slipper vi ikke for også at forholde os til den økonomiske side af sagen.Vor holdning er klar:Hovedindholdet for de fremtidige økonomiske forhold mellem Danmark og et suverænt Færøerne må være, at

Bloktilskuddet falder bort.

Alle tjenester, som Færøerne efter aftale får varetaget af Danmark, må finansieres af Færøerne.

Eksisterende aftaler mellem staten og Færøerne tages op med henblik på genforhandling.