Statsministerens tale ved åbning af Center for Brugerdreven Innovation i Odense den 3. september 2010

Det talte ord gælder

Tak, fordi jeg må være med i dag til åbningen af Center for Brugerdreven Innovation. Det er en fornøjelse at få lov at komme helt ind i hangaren, hvor skruerne til fremtidens sundhedsvæsen udvikles og skrues i.

Jeg springer næppe nogen bombe ved at afsløre, at sundhedsområdet har min store interesse og har haft det hele mit politiske liv. Særligt intenst i min tid som amtsborgmester og som sundhedsminister. Emnet er også højt på min dagsorden nu, hvor jeg har det privilegium at være statsminister.

* * *

Jeg vil starte med den brede dagsorden, som sætter rammen for al politik i den kommende tid: Behovet for at få gang i vækst, dynamik og indtjening efter den globale finanskrise.

Grundvilkårene for dansk politik er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid.

Det kan lyde som en frase. Men det er ikke desto mindre et faktum, at Danmark har mistet eksport og arbejdspladser. Det er et faktum, at konkurrencen fra Asien er skærpet. Det er et faktum, at vi fra årtiers vind i ryggen og Nordsø-milliarder på lommen, nu igen skal kæmpe – og kæmpe hårdt – for fremgangen og for vores velfærdssamfund.

Min politiske dagsorden er derfor klar: Vi skal genskabe væksten. For uden ny vækst ingen varig velfærd.

Det er den brede pensel, som maler baggrundstæppet for al politik i de kommende år – også for sundhedsområdet.

* * *

Regeringen har sat det mål for danskernes sundhed, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst. Mange gode leveår er både en forudsætning for et godt liv for den enkelte og for hele samfundets velstand. Der er ingen grund til, at vi danskere ikke skal leve lige så længe som svenskere og nordmænd. Men det gør vi ikke i dag.

Regeringen har siden 2001 arbejdet på at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre og taget et reelt livtag med problemerne.

Vi har givet borgerne øget valgfrihed og flere rettigheder. Der er noget grundlæggende rimeligt i, at vi selv har indflydelse på, hvis kniv vi lægger krop til. Men valget kan være svært at gennemskue. Derfor skal frit valg følges med størst mulig åbenhed om kvaliteten på det enkelte sygehus.

Frit valg og fokus på kvalitet har sammen med markante investeringer og hurtigere behandlingsforløb sat en positiv spiral i gang og givet en stærk produktivitetsstigning i hele sundhedsvæsenet.

Så vi har kunnet nedbringe ventelisterne.
Så flere kræftpatienter og hjertepatienter overlever deres sygdom.
Så ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlæggelse.

Næste skridt, som vi er godt i gang med, er den største modernisering af den danske sygehusstruktur nogensinde. Det er en plan med to ligeværdige ben:

Det ene ben er den specialiserede og højt faglige behandling. Hvis man bliver alvorligt syg, så er det helt afgørende, at man får den allerbedste behandling uanset tid og sted. Derfor investerer vi 40 milliarder kroner målrettet i topmoderne sygehuse, hvor vi samler specialerne.

Det andet ben er det nære, der skaber tryghed. Hvis man har diabetes, så skal man ikke køre to timer for at komme til kontrol. Hvis man falder ned fra en stige, så skal man hurtigt kunne komme til lægen og få konstateret, om benet er brækket.

Der er netop indgået en aftale om fremtidens akutberedskab. Aftalen sikrer, at alle danskere, uanset om de bor ved Vesterhavet eller på Vesterbro, under normale omstændigheder kan få hjælp inden for 15 minutter. Det nye akutberedskab omfatter nye helikoptere, nye lægeambulancer og etablering af sundheds- og akuthuse i yderområder med særligt langt til et hospital.

Det er en kerneopgave i vores velfærdssamfund, at vi alle sammen skal have adgang til den bedste behandling, hvis vi bliver syge.

Derfor vil sundhedsområdet fortsat have høj prioritet og få nye penge, selvom de offentlige udgifter under ét skal holdes i ro. Derfor afsætter vi 5 mia. kr. ekstra til sundhed i 2011 – 2013.

* * *

Vi er nået langt ved en fælles indsats. Vi har opnået gode resultater. Resultater, som vi kan være stolte af.

Men trods de mange milliarder, trods de gode resultater, så er der fortsat udfordringer. Udfordringer, som stiller store krav til hele sundhedsvæsenet. Det ved I alt om. Men også udfordringer, som i bund og grund er glædelige udviklinger:

For det første står vi med den glædelige udvikling, at flere danskere bliver gamle. Det bringer os nærmere at opfylde regeringens mål om, at vi skal være et af de 10 lande i verden, hvor mennesker lever længst. Det er dejligt. Men det er også en udfordring, når der samtidig bliver færre unge til at tage sig af de gamle.

For det andet står vi med den glædelige udvikling, at moderne mennesker vil og kan selv. Metervarernes tid er forbi. Moderne patienter efterspørger individuelle ydelser. Det stiller nye krav. Men det giver også nye muligheder.

Vi skal bruge patienternes vilje og kunnen til både at give bedre service og forbedre økonomien. Svaret er hjemmemonitorering som blodsukkermåling for diabetikere – det er I berømte for her på Fyn. Og vi skal udbrede telemedicin – som når Odense Universitetshospital giver læger og patienter tolkebistand via video.

For det tredje står vi med den glædelige udvikling, at der kommer nye behandlingsmetoder, bedre vacciner og mere effektiv medicin. Ny forskning redder liv. Det er glædeligt. Men det er også dyrt.

Det nye vaccineprogram for livmoderhalskræft koster umiddelbart i omegnen af 90 mio. kr. om året. Det er pengene værd og mere til. Det er derfor, vi har indført det. Men pengene skal stadig være der.

Hvis ikke sundhedsudgifterne skal løbe løbsk og resultaterne halte efter behovene, så er der brug for nytænkning og innovation i den måde, vi gør tingene på. Der er mange gode eksempler. Jeg har allerede nævnt flere. Centret her skal sørge for, at der bliver endnu flere gode eksempler, som kan plantes ud i sygehusvæsenet, fremover.

Vi skal have bedre sundhed gennem sund fornuft og sunde idéer.

* * *

Vi har brug for økonomisk vækst for at finansiere fremtidens sundhed. Men pilen peger også den anden vej. Sundhedsområdet er med til at skabe vækst. Sundhed er et erhvervsområde med et stort potentiale.

Derfor skal sundhedsvæsenet være endnu bedre til at samarbejde med den private sektor om forskning, udvikling og innovation. Et mere offensivt offentligt-privat samarbejde vil nogen måske gøre til et voldsomt ideologisk spørgsmål, men det er det ikke – det er et spørgsmål om sund fornuft. Det er det, vi har brug for.

Som da Odense Universitetshospital for nogle år siden tog initiativ til at forbedre belysningen på operationsstuerne. Et vigtigt område. Jeg ville nødigt ligge på et operationsbord, hvor lyset er utilstrækkeligt. Hospitalet tog kontakt til virksomheder, som arbejdede med belysning til offentlige institutioner. Sammen udviklede man en prototype, der afgiver forskelligt lys under operationer alt efter medarbejdernes og patienternes behov. Fx skal
anæstesilægen have et specielt lys, så hun let kan se, om patientens ansigtsfarve ændrer sig.

Projektet gav ikke bare bedre forhold for patienter og medarbejdere. Det kastede også en ny virksomhed af sig – en iværksættervirksomhed, der videreudviklede og markedsførte produktet.

Det er bare ét eksempel blandt mange mulige på en sund spire til vækst. Spiret frem af offentligt-privat samarbejde. Her har vi et kæmpe dansk potentiale.

Vi har lange traditioner for samarbejde mellem lægemiddelindustrien og sundhedsvæsenet. Novo og Lundbeck er blevet så store, som de er, fordi de fra start har haft et godt samarbejde med danske hospitaler om afprøvning. Danmark er et fantastisk land at afprøve lægemidler i, fordi danskerne vil være med, og fordi vi har gode registre. En kvart million danskere deltager i klinisk forskning hvert år.

Vi skal også udvide paletten og skabe vækst og udvikling i samarbejde med andre brancher. Den multinationale it-virksomhed CSC har placeret sit testcenter for sundheds-it i Danmark, fordi de ser Danmark som et foregangsland for sundhedsteknologi, og fordi de har oplevet, at de danske hospitaler er dygtige samarbejdspartnere.

Den danske sundhedsindustri er allerede i dag et af vores absolut førende eksporterhverv. Med en årlig eksport på 40 mia. kr. Med voksende sundhedssektorer i hele verden er der store muligheder for en endnu større eksport i fremtiden.

Det er en udvikling, som er interessant, og som vi skal understøtte. Regeringen skubber på med de 3 milliarder kroner, vi har afsat til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. Idéen er, at ny teknologi kan aflaste medarbejderne, så de får tid til omsorg og service til borgerne.

Fonden støtter fx et samarbejde mellem det offentlige og en privat virksomhed, hvor patienter med en kronisk lungesygdom slipper for slidsomme ture til og fra lægen. Fidusen er et plaster, der måler kritiske data direkte på patienten døgnet rundt. På den måde kan lægen overvåge patienten fra sygehuset – uden at patienten behøver at møde op. En fordel for både patient og læge. Og kronisk lungesygdom er jo ikke kun en lidelse, vi har i Danmark. Derfor er der også eksportmuligheder i idéen

Vi har talt meget om ”grøn vækst” i Danmark i de senere år. Vi skal også tale om ”sund vækst”. Om vækst med udgangspunkt i sundheds- og velfærdsteknologi. Her skal vi udnytte vores særlige danske erfaringer og kompetencer.

* * *

Det nye innovationscenter her i Odense, som vi åbner i dag, er et godt konkret bud på svaret på sundhedsområdets udfordringer. Jeg forventer, at I bliver et laboratorium for nye idéer, som både vil gavne patienterne og kan sende sunde udløbere til det private erhvervsliv.

Vi står i nye tider med nye udfordringer. Lad det også være de nye idéers tid. De kloge løsningers tid. Det frugtbare samarbejdes tid. Så vi kan få både sunde danskere og sund vækst.

Tak for ordet.