Statsministerens tale ved åbningen af konferencen ”Hjemmestyre i Island i 100 år - Island og Danmark før og nu” fredag den 5. marts 2004.

Det talte gælder - Check against delivery

Hr. statsminister, Altingspræsident, formand for Folketinget, formand for Lagtinget, formand for Landstinget og landsstyreformand. Mine damer og herrer.

Vi markerer i dag en 100 år gammel begivenhed i den fælles danske-islandske historie. Indtil 1904 var den danske justitsminister også minister for Island. Den 1. februar 1904 tog Island et vigtigt skridt på vejen mod selvstændighed. En lovændring gennemførte, at ministeren for Island skulle have bopæl i Island, og at antallet af folkevalgte i Altingets øverste afdeling blev udvidet og herefter oversteg antallet af kongevalgte.

Både før og efter 1904, ser vi en lang række begivenheder, der gik i retning af at øge Islands selvbestemmelse. Fra Forfatningsloven i 1874 til den islandske republiks fødsel i 1944.

Hver enkelt begivenhed indeholdt i realiteten et kompromis mellem det grundlæggende islandske ønske om selvstændighed og en nølende dansk holdning.

Skridtet i 1904 var rigtigt. Det samlede forhandlingsforløb, der i sidste ende førte til Islands selvstændighed, var langt og problemfyldt.

For langt og for problemfyldt, vil vi sige i dag.

Men enhver historisk begivenhed fortjener at blive vurderet i sin samtids lys. Den udvikling, vi har været igennem de seneste 100 år, har været kolossal. Både teknisk og holdningsmæssigt.

Slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede var en brydningstid. Holdningerne til medbestemmelse og opfattelsen af demokrati ændredes, sådan som det også kom til udtryk ved systemskiftet i 1901. Og det er i denne historiske ramme, vi skal se de dansk-islandske forhandlinger.

Historien har lært os, at vore relationer må udvikles gennem dialog og imødekommenhed over for de ønsker, som er funderet i befolkningen. Folkenes selvbestemmelsesret er et helt grundlæggende princip for mig. Det islandske folk valgte selvstændigheden. Det respekterer vi selvsagt fra dansk side. Og vi glæder os over det meget varme og positive forhold, som i dag kendetegner forbindelserne mellem Island og Danmark.

Også i Grønland og på Færøerne bliver den fremtidige tilknytning til Danmark løbende debatteret. Fra dansk side vedstår vi os solidariteten i Rigsfællesskabet. Vi er indstillet på en fortsat udvikling og modernisering af Rigsfællesskabet. Og vi ser gerne en fortsættelse af Rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Men til syvende og sidst beslutter det færøske folk og det grønlandske folk selv, hvordan den fremtidige tilknytning til Danmark skal være.

I globaliseringens tidsalder er det vigtigt at være bevidst om sine kulturelle og historiske rødder. Men det betyder ikke, at vi skal vende os indad og forsøge at afskærme os fra resten af verden. Tværtimod skal vi se vores nordiske egenart som en vigtigt ballast i fremtidens stadigt skarpere internationale konkurrence. De samfund, som kan kombinere en stærk kulturel bevidsthed med initiativ og teknologisk formåen, vil være det 21. århundredes vindere.

Her står Island og Danmark stærkt. Hvis vi håndterer udfordringerne klogt, kan vi se fremtiden i møde med fortrøstning.

* * *

Og den historiske bevågenhed og bevidsthed i Island er stor. Fortid og nutid smelter ofte sammen - uden at man er låst fast i fortiden. Det mærkede jeg tydeligt, da jeg sidste forår besøgte Island.

Det var mig en særlig glæde under mit besøg i Island at bringe Forfatningsloven af 1874 tilbage til Island.

Det var et vidnesbyrd om vort nære venskab og naboskab. Og et vidnesbyrd om vor respekt for det islandske folks selvbestemmelsesret.

Det var også en særlig glæde at se de berømte islandske håndskrifter i det nye Kulturhus i Reykjavik. Håndskrifterne er som bekendt også tidligere tilbageleveret af Danmark.

* * *

Forholdet mellem Island og Danmark er enestående. Vi har nære kulturelle og sproglige bånd.

Island er det eneste land i verden, hvor dansk er obligatorisk fremmedsprog i skolerne.

Det er et forhold, vi fra dansk side sætter stor pris på og aktivt støtter med danske rejselærere. Og jeg er meget glad for, at vore to landes undervisningsministre i november sidste år i enighed besluttede at forlænge og forstærke den fælles indsats for at styrke danskundervisningen i Island.

Island og Danmark har mange andre nære relationer.

Vor samhandel er betydelig. Island er faktisk det land i verden, som køber flest varer fra Danmark målt per indbygger. Flere end vore andre nordiske brødre, Sverige, Norge og Finland, som ellers følger trop.

Island og Danmark er solide demokratiske samfund og solide repræsentanter for de nordiske folk og de nordiske værdier. For åbenhed, frisind og besindighed.

Vi er nære partnere internationalt. I det nordiske samarbejde, i FN og i Europa.

Island varetager i år formandskabet i Nordisk Råd. Det islandske tema er ’Nordens ressourcer’ med særligt fokus på demokrati, kultur og natur.

Dette er et særdeles velvalgt fokus for Island - for Altingets, saga’ernes og gejsernes hjemland.

Island og Danmark samarbejder også på det sikkerhedspolitiske område. I NATO, i Irak og i Afghanistan. Danske og islandske soldater står over for fælles opgaver under vanskelige forhold.

Jeg havde selv fornøjelsen at møde de topprofessionelle islandske mineryddere, da jeg for nylig besøgte de danske styrker i Irak.

Vi samarbejder i forhold til Europa, hvor udvidelsen af EØS vil ske parallelt med den historiske udvidelse af EU fra 15 til 25.

Og ja - vi samarbejder i forhold til Japan, hvor de nordiske lande laver en fælles udstilling ved Verdensudstillingen i Aichi i Japan i 2005. Vi vil på den måde vise verden, at Norden er én grænseløs region med fælles kulturelle og historiske træk.

* * *

Den fælles dansk-islandske historie er lang. Vi har ikke i dag de samme formelle rammer, men vi har fortsat en fælles nordisk samhørighed. Vore forbindelser – i det internationale samfund og direkte mellem vore lande – knytter os sammen.

Det er vigtigt, at vi fastholder de nære forbindelser mellem Island og Danmark også i årene fremover. Det kræver opmærksomhed.

Vi skal løbende pleje vort kulturelle og historiske fællesskab. Og vi skal sikre en fortsat indsats for at fastholde vort sproglige slægtskab.

Det er mit håb, at denne konference kan yde sit beskedne bidrag til dette mål.

Her er lagt op til en række interessante indlæg og mulighed for at drøfte både de historiske begivenheder og de nutidige relationer mellem vore lande.

* * *

Jeg vil afslutte med et lille citat fra Vikingernes Visdomsord, Hávamál, som jeg sætter stor pris på, og som jeg også citerede under mit besøg i Island sidste forår:

”Til en god ven fører genveje, hvis han bor langt fra dig”.

Island og Danmark ligger langt fra hinanden. Men vi føler i Danmark et tæt naboskab og venskab med Island og det islandske folk.

Vi står i dag i Den Nordatlantiske Brygge. Det er en fornem ramme om dagens konference. Og det er fornem genvej mellem vore to nationer.

Jeg vil ønske alle en rigtig god konference.