Statsministerens tale ved åbningen af OSCE udenrigsministermøde den 18. december 1997 i København.

Uofficiel oversættelse fra engelsk

Deres Majestæt, Deres Excellencer, mine Damer og Herrer.

Jeg vil gerne byde Dem alle hjertelig velkommen til København og til det 6. ministermøde i OSCE. Dette ministermøde markerer afslutningen på det danske formandskab i OSCE.

I slutningen af 1989 viste morgengryet sig igen over Europa. I horisonten skimtede vi udsigten til et samlet og frit Europa. I dag, otte år senere og på tærsklen til det 21. århundrede, er linjerne i det nye europæiske landskab klart ved at tage form.

Dog, udfordringerne er stadig mange. Forandring er i sig selv en udfordring. Forandring betyder at de sociale strukturer brydes op - At fortiden giver plads for fremtiden.

Men fortidens skygger er lange:

Konflikter, som vi troede hørte fortiden til, er dukket op på ny. Mange års forkert brug af både menneskelige - og naturressourcer; mange års industriel forurening; mange års fornægtelse af nuklear sikkerhed - alle disse forhold udgør en markant trussel mod den nye begyndelse, vi alle håber på.

Heller ikke fremtiden selv ser altid lige lys ud.

Usikkerhed følger ofte i kølvandet på økonomiske og sociale reformer. Nye demokratier synes ofte skrøbelige. Begge dele kan ryste folk i deres tro på en bedre fremtid.

Men vi bør ikke glemme det allervigtigste: Den nye virkelighed åbner store muligheder, som fortiden nægtede os.

Vi har set et nyt værdisæt slå rod: De demokratiske principper, principperne om retssikkerhed og respekten for menneskerettighederne har spredt sig til hele det europæiske kontinent.

I dag kan vi stå sammen om at bekæmpe de fælles farer. Sikkerheden, velstanden og velfærden for et land og dets folk kan aldrig skabes i isolation.

Målet kan kun nås, hvis alle lande og deres folk har de samme fremtidsudsigter og fremtidsmuligheder. Dette afhænger omvendt af samtlige staters evne og vilje til at bygge helt og fuldt på disse fælles principper.

Disse fundamentale principper om rettigheder for alle må omsættes til virkelighed i alle europæiske lande. Der er ikke plads til en anden division i det nye Europa.

Nøgleordet er solidaritet.

Solidaritet med de lande og folk, der står overfor problemerne.

Solidaritet er den drivende kraft i den europæiske sikkerhedsstruktur, som er på vej.

Solidaritet er drivkraften bag NATO’s åbning for en konstruktiv og fremadskuende dialog med tidligere fjender. Det er drivkraften bag beslutningen på Madrid-mødet om at udvide NATO, om at skabe et Euro-Atlantisk Partnerskabsråd, og for NATO-Rusland aftalen og NATO-Ukraine charteret.

Solidaritet er den kraft, der driver den Europæiske Union. EU har taget fat på de økonomiske og sociale problemer i landene under forandring. Den har sørget for den moderne parallel til Marshall-planen for den halvdel af Europa, som blev ladt udenfor i 1947. Udsigten til medlemskab af EU bidrager i sig selv til politisk stabilitet. Udvidelsen af EU er et afgørende bidrag til skabelsen af et nyt Europa.

Solidaritet er også den drivende kraft i udvidelsen af Europarådet, der således har skabt et retsgrundlag for individernes rettigheder.

Solidaritet er udtrykt i selve OSCE’s eksistens.

OSCE var den første organisation til at byde samtlige de nye uafhængige stater, der opstod ved opløsningen af Sovjetunionen og Jugoslavien, velkommen i familien af demokratiske lande. OSCE var arnestedet for de principper og forpligtelser, der konstituerer selve skabelsen af et nyt Europa. Dens omfattende tilgang til sikkerhed, dens forebyggende diplomati og dens søgen efter menneskerettigheder og demokratiske værdier er selve hjertet i vore nye fælles mål.

Deres Majestæt, Deres Excellencer, mine Damer og Herrer.

De udfordringer, der møder os i det nye Europa, afspejler vanskelighederne ved at implementere principperne om frihed og demokrati. De er mangeartede og komplekse.

De kræver, at vi handler i fællesskab. Som stater må vi handle i de organisationer, vi er medlemmer af. Samtidig må vi handle gennem et tættere og gensidigt forstærkende samarbejde i disse organisationer.

Vores vision for fremtiden skal være præget af beslutsomhed og solidaritet:

Beslutsomhed - ved at stå fast på de grundlæggende principper.

Solidaritet - i vores forsøg og vores vilje til at hjælpe.

Kun på den måde kan vi virkeliggøre vores vision om et samlet og frit Europa.

Danmark har været stolt af at være formand for OSCE i det forløbne år. Vi har forsøgt at give vores bidrag til virkeliggørelsen af disse mål.

I takt med forandringerne i Europa har også OSCE forandret sig. Jeg vil ikke dvæle ved hverken fortidens succeser eller de sager og konflikter, der stadig ligger foran os. Jeg vil dog alligevel pege på én hændelse, som jeg føler peger mod fremtiden. En sag hvor OSCE har bevist sin berettigelse både i dag og for fremtiden. Det er i Albanien.

Netop i Albanien har OSCE gjort forskellen mellem fred og konflikt; mellem orden og kaos. I Albanien har OSCE ført teorien om konfliktforebyggelse ud i praksis. Og det synes jeg er en bedrift, som OSCE og dets medlemstater med rette kan være stolt af.

Præcis fordi OSCE, ved at føre teori ud i praksis, ved rent faktisk at forebygge konflikt og ødelæggelse, før det tog fat, har bevist dens egen værd både i dag og for fremtiden.

Jeg er glad for at kunne konstatere at dette skete under det danske formandskab.

Jeg ønsker jer alle et godt og udbytterigt møde. Tak.