Statsministerens tale ved afsløring af grundstenen i "Monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948” den 7. april 2011

Det talte ord gælder

Ærede veteraner, ærede gæster. Lad mig indlede med at sige monumentkomiteen tak for det store arbejde, som har gjort det muligt for os at stå her i dag.

I dag er en særlig dag for Danmark.

I dag afslører vi grundstenen til ”Monumentet over Danmarks Internationale Indsats siden 1948”.

1948 er udgangsåret. For det var det år, Danmark deltog i den første FN-mission. Det var i Mellemøsten. Det var få år efter Danmarks befrielse. En befrielse, der kun var mulig, fordi en række lande stod sammen mod besættelsesmagten.

Mange danskere kan fortsat huske den tid. En tid, hvor man så, hvad internationalt sammenhold kan udrette. Et sammenhold om helt grundlæggende værdier: medmenneskelighed, ligeværd, frihed. Et sammenhold mod nazismens barbariske menneskesyn.

Vi så, at internationalt sammenhold er nødvendigt. Det var Danmarks udgangspunkt for selv at deltage i internationale missioner efter krigen. For at kæmpe for de værdier, som, vi mener, er vigtige og rigtige. For at tage et ansvar for verden.

Og dermed har Danmark fået en indflydelse på verden, som langt overstiger, hvad man kan forvente af et land med fem en halv millioner indbyggere. Det er ikke mindst på grund af Danmarks indsats i Afghanistan.

Som præsident Obama udtrykte det under mit besøg i Det Hvide Hus i sidste måned: ”Danske soldater kæmper uden forbehold i nogle af de sværeste områder.”

Det har Danmark gjort siden 1948. Det skal Danmark gøre i fremtiden. Monumentet har et startår. Men det har intet slutår. Det er der en god grund til!

Det internationale samfunds resolutte indgriben i Libyen mod Gaddafis overgreb mod sin egen befolkning er blot det seneste eksempel på, at der er en god grund til, at der ikke er et slutår.

Vi skal også i fremtiden tage et internationalt ansvar. Vi skal også i fremtiden sætte handling bag ordene. Vi skal også i fremtiden påtage os nye opgaver og nye missioner.

Som det vil stå på de granitklædte mure, når de er rejst, er der også i fremtiden ”En tid” og ”Et sted”.

Og helt afgørende er der også ”Et menneske”. Bag hver enkel udsendt er et menneske. Et menneske med et navn. Et menneske med en familie.

En tid. Et sted. Et menneske. De tre ord vil blive mejslet i granit.

På monumentets vægge vil man også kunne læse de mange navne på missioner, hvor danske kvinder og mænd har deltaget siden 1948.

Det er siden 1948 blevet til mere end 90.000 udsendelser, hvor danskere har ydet en indsats, der fortjener den respekt og den anerkendelse, som monumentet er udtryk for. 90.000 udsendelser! - Det er flere, end der er indbyggere i Esbjerg.

Hvis hver udsendt har bare 6 pårørende - mor, far, søster eller bror, bedsteforældre, kæreste og venner - så har mere end en halv million pårørende været eller er fortsat berørt af et familiemedlems udsendelse. Det er ca. hver 10. dansker - eller alle indbyggere i Aalborg, Århus, Odense og Roskilde - Tilsammen.

De pårørendes opbakning er helt afgørende for den udsendte. De pårørendes opbakning fortjener den største respekt. Monumentet er også de pårørendes monument.

Danskeres indsats over alt i verden har hjulpet familier, børn og voksne, til en bedre hverdag.

En indsats, som på ingen måde er ufarlig. En indsats forbundet med en stor risiko. En indsats, hvor vores udsendte og deres pårørende i værste fald har betalt den højeste pris.

Så meget desto mere beundringsværdigt er det, at vore udsendte trods denne risiko hver eneste dag løser deres opgave på fremragende vis.

Når jeg under mine besøg i Afghanistan igen og igen ser soldaternes glimt i øjet, deres ”gå på mod” og mærker deres professionalisme og deres afklarethed, så står de for mig som et eksempel til efterlevelse for os alle sammen.

Med monumentet får vi mulighed for som nation at ære dem alle.

Monumentet bliver et synligt bevis på den anerkendelse og den respekt, vi som danskere føler for den indsats, der er ydet og vil blive ydet af udsendte fra forsvaret, fra politiet, fra beredskabskorpset og fra andre dele af det officielle Danmark.

Det er deres indsats, som gør at vi kan stå her i dag. At vi i dag kan afsløre grundstenen til et monument for Danmarks internationale ansvarlighed. For en indsats, der har givet Danmark anerkendelse og troværdighed langt ud over vores grænser. Derfor er jeg stolt over, at jeg på danskernes vegne kan afsløre monumentets grundsten, så alle kan se, at dette monument er ”Rejst af det danske folk”.

I dag er en særlig dag for Danmark.