Statsministerens tale ved DTU''s 175 års jubilæum den 17. september 2004.

Det talte ord gælder

Jeg vil starte med at ønske jer et stort tillykke!

Jeg er meget glad for, at jeg må komme her og deltage i DTU’s 175 års fødselsdag.

For 75 år siden stod Stauning og roste den Polytekniske Læreanstalts gerning i forbindelse med 100 års jubilæet. Han talte om den tids store vidundere - udnyttelse af elektriciteten, telefonen, bilen, radioen og flyvemaskinen. Alt sammen ting vi i dag betragter som den mest naturlige del af vores dagligdag.

Det vidner om, hvilken udvikling der er sket og vil ske. En udvikling DTU allerede har og vil bidrage aktivt til.

I er et af de ældste universiteter i Danmark og har gennem alle årene, siden H.C. Ørsted i 1829 oprettede den Polytekniske Læresanstalt, markeret jer stærkt – både nationalt og internationalt. Det kan I være stolte af.

DTU udfører forskning og uddannelse på højeste internationale niveau. Og har samtidig været i stand til at skabe innovative miljøer til stor inspiration for andre forskningsmiljøer. Alt sammen til gavn for jeres studerende, de ansatte og erhvervslivet.

Regeringen har en vision om, at Danmark inden for de næste 10 år skal være at finde blandt de førende højteknologiske samfund i verden. Det er en nødvendig vision, hvis vækst og velstand fortsat skal præge det danske samfund.

Det er en stor udfordring. Og det vil kræve en stor indsats på en lang række områder. Mest af alt på forsknings- og uddannelsesområdet.

Her spiller DTU en afgørende rolle. Hvert år uddanner I omkring 1000 personer – omkring 350 bachelorer, ca. 500 kandidater og over 100 ph.d.’ere. Samtidig har I et vindue vendt mod verden. 400 udenlandske studerende om året. Det er en vigtig kilde til udveksling af viden. Og så har I tilmed et omfattende efteruddannelsesprogram. Det er vigtigt i en tid, hvor viden ældes hurtigt og opkvalificering er tvingende nødvendig for alle faggrupper.

De civilingeniører, diplomingeniører og forskere, I uddanner, vil blive fremtidens helte i det højteknologiske samfund. Uden et tilstrækkeligt antal ingeniører med de rette kompetencer kan Danmark ikke gøre sig gældende i den internationale konkurrence.

Ingeniøren er ofte drivkraften, når det gælder innovation og udvikling i dansk erhvervsliv. Senest har en undersøgelse fra bl.a. Ingeniørforeningen i Danmark påvist, at én ingeniør trækker fem smede med i beskæftigelse. Det understreger, at de ingeniører I uddanner har de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Det er af afgørende betydning for Danmark, at DTU fortsat er blandt de bedste i verden. Både hvad angår forskning og uddannelse inden for de tekniske videnskaber.

Det kræver, at vi til stadighed stimulerer og formidler interessen for de tekniske videnskaber. Regeringen sætter nu fokus på, hvordan vi styrker den naturvidenskabelige tænkning og interessen i hele uddannelsessystemet – lige fra folkeskolen til universiteterne.

Uddannelserne skal nemlig være interessante for de unge. Og det ser ud til at lykkes for jer. Trods stor interesse for de humanistiske fag har I formået at vende flere års fald, til en stigning i optaget på ingeniørstudierne.

DTU har viser vejen og har allerede skabt gode resultater. DTU har været kilde til inspiration, når talen falder på ledelse af universiteterne. I har været med til at bane vejen for nogle af de elementer universitetsreformen bygger på. Jeres institut for mikro- og nanoteknologi er et strålende forbillede, når talen falder på samarbejde med erhvervslivet. For ikke at tale om jeres center for kommunikation, optik og materialer. Her arbejder forskere og erhvervsfolk sammen side om side i DTU’s laboratorier. I formår at sætte kød og blod på, hvordan man kan gå fra tanke til faktura. En evne mange videninstitutioner vil misunde jer.

Og det er den vej vi skal. Et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv er nødvendigt for at sikre, at de gode idéer bliver omsat til produkter og arbejdspladser.

Jeg er liberal af sind og har altid haft den opfattelse, at det frie initiativ i erhvervslivet skulle være basis for innovation og udvikling. Men et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv er nødvendigt for at understøtte velfærdssamfundet.

Med den nye lov om teknologisk overførsel, får universiteterne og sektorforskningen nu mulighed for at etablere egne selskaber. Selskaberne skal sikre, at de patenter og licenser, der bliver til i forskermiljøerne, også bliver omsat til produktion og nye arbejdspladser. Loven giver bedre rammer for, at det private erhvervsliv kan være opsøgende i forhold til DTU’s forskermiljøer og samtidig kan erhvervslivet bidrage til den mere kommercielle side som fx markedsføring og egentlig produktion.

Processen med at overføre viden fra forsker til virksomhed bliver mere professionel. Alle skal gøre det, de er bedst til. For de gode ideer, som I skaber her på DTU, skal ikke ligge på lager i elfenbenstårne. De skal ud og gøre gavn - de skal omsættes til nye forretningsmuligheder, produkter og arbejdspladser ude i vore virksomheder.

Denne tankegang gennemsyrer også regeringens idé med Højteknologifonden. Den skal netop fremme højteknologisk forskning og innovation inden for bl.a. it-, nano- og bioteknologi. Områder hvor DTU står stærkt. Det skal ske i et samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet. Fonden skal støtte langsigtede satsninger. Til glæde for både store og små virksomheder.

Højteknologifonden skal ledes af en selvstændig bestyrelse med personer både fra forskningsverdenen og det private erhvervsliv. Og det bliver bestyrelsen, som skal finde og tildele midler til de nye lovende satsninger.

DTU vil være en oplagt samarbejdspartner for en række danske virksomheder. Og jeg er sikker på, at I er rustet til kunne indgå i en række initiativer, som fonden vil støtte. Det vil være til uvurderlig gavn for udviklingen af det højteknologiske samfund. Og det vil være med til at sikre den danske velstand fremover.

Som I kan forstå har jeg høje forventninger til DTU. Men jeg går herfra med en god fornemmelse af, at I kan indfri forventningerne!

Tillykke!