Statsministerens tale ved konferencen "Danmark, Grønland og fremtiden” den 9. januar 2003 i Landstingssalen

Det talte ord gælder

Jeg forstår godt, at der i Grønland er et ønske om at debattere grønlandsk selvstyre. Det er helt naturligt for ethvert folk at overveje, hvordan man styrker sin identitet, tager ansvar for sin egen udvikling. Og drøfter hvor grænserne skal gå mellem de opgaver, man gerne vil løse selv og de opgaver, man vil løse i et større fællesskab.

Der er grundlæggende noget sundt i, at beslutninger bliver truffet så tæt som muligt på de mennesker, de vedrører. Regeringen støtter derfor gerne en udvikling, hvor Grønland – og Færøerne - overtager ansvaret for så mange opgaver som muligt.

* * *

Regeringens klare udgangspunkt er, at vi ønsker at bevare rigsfællesskabet med både Grønland og Færøerne.

Ikke nødvendigvis som det ser ud i dag, og slet ikke i modstrid med grønlandske eller færøske ønsker om nyordninger.

Men vi ønsker at bevare den styrke, som er kernen i fællesskabet. En styrke, som ikke blot giver os følelsen af samhørighed og erindrer os om vor fælles historie, men som også har praktisk værdi i en verden, som bliver stadig mere globaliseret.

Men det er samtidig min holdning at fællesskabets bånd kun kan bære, når de ikke føles snærende.

Der er behov for en fortsat udvikling og modernisering af Rigsfællesskabet.

* * *

Siden indførelsen af hjemmestyreordningen i 1979 er det lykkedes Grønlands hjemmestyre at opbygge et moderne arktisk samfund. Det fortjener stor anerkendelse.

Denne udvikling har fundet sted, bl.a. fordi man fra grønlandsk side har arbejdet på at gøre Grønland til en del af det globale samfund. Arbejdet på, at få skabt et moderne samfund, der bygger på gode eksterne relationer og en plads i det internationale handelssamkvem. At vi fra dansk side har kunnet støtte Grønlands muligheder og handelsrelationer - også til EU - er vi selvfølgelig glade for.

Men det afgørende for Grønland har været, at man i Landsting og landsstyre har været opmærksomme på, at uden en modernisering af det grønlandske samfund ville den grønlandske økonomi stagnere - til skade ikke alene for levestandarden, men også til skade for udviklingen i hjemmestyrets ansvar og kompetence.

Når der nu tales om en modernisering af hjemmestyreordningen med øget selvstyre, fordrer dette ligeledes en fortsat udvikling af det grønlandske samfund. Hvor erhvervslivet får muligheder for at tilpasse sig de stedse nye krav, som stilles i en stadig mere åben verden.

Grønland har allerede påtaget sig store opgaver. Alle de betydningsfulde områder, som direkte berører den grønlandske borgers dagligliv er overført til hjemmestyrets kompetence. Det gælder bl.a. sundhedsvæsenet, det sociale område samt uddannelsessystemet - for at nævne de mest omkostningstunge.

Og det gælder den økonomiske politik og erhvervspolitikken – for at nævne et par centrale områder af betydning for en fortsat økonomisk fremgang.

* * *

I dag er der kun få områder tilbage, som berører grønlandske forhold, og hvor det er regering og Folketing, der har ansvaret. Til disse hører bl.a. udenrigspolitikken.

På det udenrigspolitiske område har Grønland et ønske om at blive draget tættere ind i de beslutninger, som har direkte betydning for Grønland.

Regeringen finder, at det vil være naturligt at udbygge samarbejdet på det udenrigspolitiske område og er indstillet på at drøfte en ordning, hvor det grønlandske landsstyre bliver bemyndiget til at handle på rigets vegne i sådanne mellemfolkelige anliggender, der alene angår Grønland.

En bemyndigelse af den karakter, jeg nævnte ved Folketingets åbning, vil ligge uden for den nuværende hjemmestyrelov. Regeringen er derfor indstillet på at gennemføre en lovgivning, der giver det grønlandske landsstyre en sådan bemyndigelse. For god ordens skyld skal jeg måske nævne, at dette selvfølgelig også gælder det færøske landsstyre.

Da der nu efter valget til Landstinget er dannet et nyt grønlandsk landsstyre, glæder vi os til at drøfte dette spørgsmål med det nye landsstyre.

* * *

Når vi taler om øget selvstyre, kommer vi ikke uden om også at tale om økonomi og økonomisk selvbærenhed.

Det er regeringens grundholdning, som jeg også tilkendegav under mit besøg i Grønland i august, at et reelt, øget selvstyre også må bygge på egne indtægter. Kun ved at have sit eget erhvervsmæssige og hermed økonomiske grundlag får øget selvstyre et reelt indhold.

Jeg foreslog derfor det daværende landsstyre, at vi i fællesskab nedsætter et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan det grønlandske erhvervsliv kan styrkes og udvikles.

Forslaget er et tilbud om samarbejde med henblik på at gøre Grønland mere økonomisk selvbærende. En erstatning af bloktilskuddet med egne erhvervsindtægter må først og fremmest være i Grønlands egen interesse.

I den seneste aftale om bloktilskuddet blev der også lagt op til en forhandling om aftrapning af bloktilskuddet, når aftalen skulle forlænges fra 2004. Baggrunden var, at man forudså ændringer i hjemmestyreordningen i lyset af den grønlandske selvstyrekommissions betænkning, og at en mindre afhængighed af tilskuddet fra staten ville være naturlig i denne sammenhæng.

* * *

Jeg har tidligere tilkendegivet, at jeg imødeser Selvstyrekommissionens betænkning med spænding. Det gør jeg fortsat.

Når Landstinget og landsstyret har gjort sig sine overvejelser på baggrund af betænkningen, vil regeringen drøfte de grønlandske ønsker med landsstyret.

Så vi sammen kan finde fornuftige løsninger, som alle parter – Folketinget, Landstinget, landsstyret og regeringen – kan være tilfredse med.

Jeg er sikker på, at konferencen i dag kan give os alle en større indsigt, som vi kan bruge i vore overvejelser og opfattelse af det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark.

God konference.