Statsministerens tale ved mindehøjtidelighed i Mindelunden den 29. august 2013 – 70 året for den 29. august 1943
Det talte ord gælder
Deres Majestæt, kære frihedskæmpere, ærede gæster.
Den 9. april 1940 sænkede mørket sig over Danmark.
Danmark blev besat.
I en verden indhyllet af krigens flammer, blev vores nation truet på sin eksistens. Vores frihed som folk blev udfordret.
En kamp for vores fremtid begyndte.
Tunge, svære og ansvarlige valg blev truffet. Skærene var mange. Faldgruberne flere. Ofrene store.
Men vi holdt sammen. Vi kæmpede for Danmark. Vi beskyttede Danmark.
I dag markerer vi 70 året for det endelige brud med besættelsesmagten.
Vi markerer indgangen til en afgørende fase i Danmarks frihedskamp.
Begivenhederne ude i verden i foråret og sommeren 1943 nærede den danske befolknings tro på en afslutning af krigen.
Der udbrød strejker og gadeuroligheder i flere byer landet over.
Befolkningen viste, at trods tre års tyranni og overmagt, var tanken om frihed ubunden og stærk. Folkestyrets rødder kunne ikke rives op.
Og i dag for 70 år siden kom bruddet med besættelsesmagten.
Regeringen trådte tilbage. Danske søofficerer sænkede vores flåde, så den ikke faldt i tyske hænder. Og de danske frihedskæmpere optrappede deres sabotage.
Hver eneste frihedskæmper traf et modigt og uselvisk valg.
De vidste, at deres indsats var farlig. De vidste, at den kunne koste dem livet.
Og de valgte alligevel at byde uretten trods.
Besættelsesmagtens modsvar var mere brutalitet og mere afstumpet vold. Og den 29. august, det er en dag, som kaster lange skygger i mange familier.
Men da dagen gik på hæld kunne ingen være i tvivl om, at frihedens fakkel lyste så stærkt som nogensinde i Danmark.
Verden så, at vi dengang som nu tager stilling i kampen for retten til selvbestemmelse.
At vi dengang som nu ved, at når alle andre veje er gået til ende uden resultat, så er det en pligt for verdens frie lande, at vi gør hvad vi kan for at dæmme op for ufredens og tyranniets kræfter.
Danmark er et land, man kan regne med.
I dag mindes vi de af vores landsmænd, der gav deres liv for frihed og demokrati.
Vi ærer vores landsmænds modige indsats i frihedskampen, de modige søofficerer og de folkevalgte, der traf beslutningen om at tiden var til at stoppe samarbejdet med besættelsesmagten.
Besættelsesårene og befrielsen i 1945 ligger før min og mange andre nulevende danskeres tid.
Men jeg bliver dybt bevæget af at stå her i Mindelunden.
Når jeg kigger ud over gravene og ned på Mindemuren fyldes jeg med en grundlæggende ydmyghed over hvad, der var på spil for Danmark.
Frihed, tryghed og demokrati.
197 modige danskere blev dræbt her i Ryvangen. Henrettet af besættelsesmagten.
197 helte.
De var stærke i troen på, at deres indsats nyttede. At deres beslutninger var rigtige.
Deres liv blev for kort.
Men de lever i vores hjerter. De er de stærkeste tråde i det stof, som vores fælles historie er vævet af.
Og derfor er vi samlet her i dag.
For at huske. For at lære. For at mindes.
Honourable guests from Canada, France, Germany, Norway, Poland, Russia, United Kingdom and United States of America,
Thank you, for joining us here today. We are here to remember and honour the remarkable effort of the members of the Danish Resistance during the occupation from 1940-1945. We are honoured that you will share this day with us today.
Kære frihedskæmpere,
Jeres indsats aftvinger min dybeste respekt.
I kæmpede for os. Vi skylder jer stor tak.
Og vi skylder stor tak til de af jeres kammerater, der gav deres liv for vores frihed.
En ydmyg nation er evigt taknemmelig.
Æret være deres minde.