Statsministerens tale ved uddelingen af prisen for årets pressefoto den 6. marts 2020
Det talte ord gælder
Tak fordi jeg måtte komme forbi.
Godt, at vi er færre end 1000.
Om lidt vil jeg gøre noget meget underligt.
Uddele en pris for et særligt billede. Uden at give hånd.
Tak til alle jer. For at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
I dag er jeres dag.
Det har I fortjent. Ikke så meget på grund af de vilkår, I trækkes med til daglig. Men mest af alt på grund af det, I giver. Til os alle sammen:
Stærke, flotte og tankevækkende billeder og videoer.
Igen i år skal vi kåre de bedste. Igen i år er feltet stærkt.
Jeg har fået den ære at uddele prisen for årets pressefoto.
Jeg vil ikke trække spændingen for længe. Der er jo nok nogle af jer, som kan mærke pulsen lidt tydeligere.
Selvom I egentlig ser ret cool ud. Sådan kan billedet snyde lidt.
Det gælder ikke kun her.
Vi lever i en tid, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion bliver mere og mere flydende.
Fake news. Filtre på sociale medier. Og det, der er værre.
En tendens til at vise virkeligheden, som den ikke er. Men som man ønsker, at den skal se ud.
Og måske også til at tage flest billeder med det kamera i telefonen, som vender mod en selv.
I gør det modsatte. Og i må love mig at blive ved.
I vender linsen udad. Giver os verden, som den ser ud.
I viser os glæden og sorgen.
I fanger både portrættet og perspektivet.
Og på den måde fortæller nogen af tidens stærkeste historier – uden ord.
Om det samfund vi har skabt. Den samtid, vi er en del af. Og den fremtid, vi ser ind i. På godt og på ondt.
Det har vi brug for.
I viser os kontrasterne. Som ofte er store. Og hvis I spørger mig også for store. Også i vores eget lille land.
På den ene side drengen, som nyder livet på efterskolen. Især at købe slik. Fordi hans forældre vil ham det godt.
På den anden side pigen, som må bo alene på et hemmeligt safe-house, fordi hendes forældre vil hende det ondt.
Vores vilkår er så forskellige. Selv i dagens Danmark. Derfor ser vi ikke ens – hverken på livet eller på jeres billeder og videoer.
Hvor nogen ser en vred teenager – ser andre en klimahelt.
Hvor nogen ser en sejr – ser andre et nederlag.
Den forskellighed skal vi rumme i et demokrati.
Og vi skal stå vagt om den frie presse og ytringsfrihed. Som ikke er en selvfølge. Og som giver jer mulighed for, at vise verden, som den også ser ud.
Men vi skal også bruge friheden til at styrke fællesskabet. Få vores verdner til at mødes. På tværs af tid og sted.
Det gælder ikke mindst for årets pressefoto.
For mig er vinderfotoet både et billede på fortiden, nutiden og fremtiden.
Det viser, at store svigt skaber dybe sår. Men at kampen for retfærdighed aldrig slutter.
Man siger, at ét billede kan sige mere end tusind ord. Ved årets vinderbillede, blev der kun bedt om ét.
Af mennesker, som altid vil have en særlig plads i mit hjerte. Og som I må love mig – aldrig må blive glemt.
Årets pressefoto 2019 er Godhavnsdrengene, taget af Sarah Hartvigsen Juncker!