Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Tale

Statsministerens tale ved udvidelsesdebatten i Europa-Parlamentet den 19. november 2002

Kun det talte ord gælder

Hr. formand, Ærede medlemmer, Ærede medlemmer fra kandidatlandenes parlamenter, Ærede medlemmer af Europa-Kommissionen, Mine damer og herrer,

Det er en stor glæde for mig atter at være til stede her i Europa-Parlamentet.

Og det er mig en særlig stor glæde, at debatten i dag drejer sig om det emne, der står øverst på det danske formandskabs dagsorden: Udvidelsen af EU. Vor tids største politiske projekt.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og dets formand, Pat Cox, for at have skabt rammerne for denne debat. Det er en særlig begivenhed, at Europa-Parlamentets medlemmer i dag er suppleret med parlamentarikere fra EU's kandidatlande. Jeg kan ikke forestille mig et mere fornemt udgangspunkt for de afsluttende udvidelsesforhandlinger frem mod topmødet i København om tre uger.

* * *

Vor debat i dag er en enestående begivenhed. For blot 15 år siden havde den været utænkelig. En drøm. I dag er det en realitet.

Murens fald var et resultat af, at befolkningerne i Central- og Østeuropa ville en forandring. Borgerne - enkeltvis og samlet - krævede frihed og mulighed for at skabe et bedre liv for sig selv og deres medmennesker.

Befolkningerne rejste sig. Og Kommunismens brutale og umenneskelige diktatur brød sammen. Muren styrtede til jorden og åbnede for en ny vej for Europa.

Udvidelsen er Europas vej ind i fremtiden. Udvidelsen er grundlæggende drevet frem af de samme ønsker og kræfter, som brød muren ned. En ambition om en fælles fremtid i frihed, fred og velstand.

Vi har i snart ti år vandret sammen ad denne vej. Mod udvidelsen. Mod fremtiden. Vi har ikke altid været enige om alle detaljer. Men vi har haft et fælles mål. Og det mål er nu inden for rækkevidde.

Det er nu - i de næste uger - at alle involverede skal yde den sidste kraftanstrengelse. Indgå de sidste nødvendige kompromisser og få afsluttet forhandlingerne med den første gruppe ansøgerlande. Det er nu, at vi skal leve op til løfterne til hinanden. Det er nu, vi skal samle Europa.

* * *

Vi tog et afgørende skridt fremad i udvidelsesprocessen på topmødet i Bruxelles i sidste måned. Men vi har fortsat et række spørgsmål, der skal afklares og finde en løsning. Lad mig fremhæve to ting:

For det første Cypern. FN's generalsekretær har for nyligt fremlagt et meget omfattende forslag til en afbalanceret og fair løsning til ny samling af øen.

På vegne af Den Europæiske Union vil jeg takke Kofi Annan for dette udspil til fredelig løsning på en konflikt, der har præget Europa i mange årtier.

Jeg vil på det kraftigste opfordre alle parter i sagen til at udnytte denne enestående mulighed for at sikre en løsning. Således at EU kan optage en samlet ø på topmødet i København.

For det andet vil jeg understrege, at den udvidelse, som vi skal have på plads i løbet af de kommende uger, ikke bliver den sidste. Bulgarien og Rumænien er to lande, der forhåbentlig i løbet af en kort årrække også vil blive medlemmer af Unionen.

I Bruxelles besluttede vi at støtte disse to lande i deres bestræbelser for at nå målet om medlemskab i 2007. Topmødet i København vil træffe konkrete beslutninger om, hvordan vi styrker deres forberedelser til medlemskab.

Budskabet til Bulgarien og Rumænien er klart. Udvidelsen fortsætter. EU er åbent for europæiske lande, som ønsker at blive medlem. Og som opfylder kravene for medlemskab.

Tyrkiet er kandidatland. Men der er endnu ikke indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Som kandidatland vil Tyrkiet naturligvis blive behandlet som alle andre kandidatlande. Det vil sige, at Tyrkiet skal opfylde de politiske kriterier, før der kan indledes optagelsesforhandlinger. Tyrkiet har allerede gjort meget i retning af at opfylde det politiske Københavns-kriterium. Jeg opfordrer Tyrkiet til at fortsætte reformprocessen - ikke mindst i form af faktisk gennemførelse af de vedtagne reformer. Vi vil i København træffe beslutninger om næste etape i Tyrkiets kandidatur.

* * *

Vi har tre uger til at afslutte forhandlingerne med de første 10 lande. Formandskabet og Kommissionen forhandler med kandidatlandene på grundlag af det klare mandat, vi fik i Bruxelles.

Det er fair og åbne forhandlinger. Der er endnu vanskeligheder i forhold til de fleste kandidatlande. Spørgsmål der skal afklares. Det er helt naturligt. Men målet er i sigte. Og det er min klare overbevisning, at alle 10 lande kan lukke forhandlingerne, hvis den politiske vilje er til stede.

Vilje til resultater er nødvendig. Dagsordenen for Det Europæiske Råd i København ser allerede nu ud til at blive kompliceret.

Det er derfor af afgørende betydning, at vi får ryddet flest mulige spørgsmål af vejen før selve mødet. Det er formandskabets ambition at afslutte forhandlingerne med så mange lande som muligt allerede før topmødet i København.

Dermed har jeg også sagt, at der ikke vil være tid til at håndtere alle mulige særlige problemstillinger for enkelte lande på topmødet i København. Forhandlingerne vil blive lukket med de lande, der er parate til det. Det kan ikke være anderledes.

* * *

Udvidelsen er en afgørende politisk og økonomisk fordel for Europa. Udvidelsen medfører en tættere integration af de europæiske økonomier. Samhandelen og investeringerne på tværs af grænserne vil øges. Både nye og eksisterende medlemslande har alle muligheder for at opnå stærkere vækst som følge af udvidelsen. Vi er alle vindere i udvidelsesprocessen.

De direkte udgifter for befolkningerne i de nuværende medlemslande er meget begrænsede, og det vil under alle omstændigheder være en meget begrænset sum at betale for at sikre et forenet og fredeligt Europa i fremtiden. Til gavn for vore børn, børnebørn og generationerne efter dem.

* * *

Jeg ser frem til en god og spændende debat her i Parlamentet i dag. Jeg håber, at vi sammen kan sende et klart signal til Europas befolkninger og regeringer. Et klart budskab om at tiden er inde til at afslutte første runde af udvidelsesforhandlingerne. At målet er i sigte. Og at alle parter nu må vise vilje til at tage de sidste afgørende beslutninger.

Tak, hr. formand.