Statsministerens velkomsttale ved sankthansaften på Marienborg den 23. juni 2011

Det talte ord gælder

Kære alle sammen.

Jeg er glad for igen i år at kunne byde velkommen til sankthansaften på Marienborg. Sankthansfest to år i træk – så er det da en tradition!

Og tak til alle jer, der bidrager til traditionen.

Tak til børnene fra Børnehuset Nybrogård. I har lavet en fantastisk flot heks. Det er næsten synd, at den skal brændes af. Det var dejligt at have besøg af jer i går. Og jeg håber, at rigtig mange af jer er med i aften.

Tak til alle jer, der underholder gennem aftenen: Til Lyngby-Taarbæk Brass Band. Til Elverhøj koret. Og til KFUM spejderne.

Og endelig tak til borgmester Søren P. Rasmussen og til hele kommunalbestyrelsen, fordi I lokalt bakker op om vores sankthansfest.

* * *

Det var en lang række af taksigelser. Men viser den ikke meget godt, hvad sankthansaften er for en størrelse?

Sankthansaften er en fest, der samler os alle sammen. Der samler os som danskere. Der samler os på tværs af alle de kasser, vi måske ellers har travlt med at putte os selv og hinanden ned i. Alt efter om vi er unge eller gamle, mænd eller kvinder, eller hvem vi stemmer på.

I aften er vi hoppet ud af kasserne. Og det skal vi måske også prøve på andre datoer end lige netop den 23. juni.

For vi har brug for at stå sammen.

Vi har været igennem en voldsom international krise, der nu har sluppet sit greb. Håb og optimisme spirer frem. Men selvom mange af os har større tillid til fremtiden, selvom virksomhederne sælger mere, og selvom ledigheden falder, så kan vejen frem blive bumlet. Selvom hovedlinjen er klar, så bevæger de økonomiske tal sig op og ned.

Det er lidt ligesom med det danske sommervejr. Men til forskel fra vejret, så kan vi gøre noget ved vores situation.

Vækst og fremgang kræver en indsats.

Om en times tid er der fællessang på programmet. ”Den danske sang”. Her lyder en af stroferne ”Og tider skifter, og sæder mildnes, men kunst og kamp kræver stadig stål.”

Kamp kræver stadig stål. Kamp – det er et gammeldags ord. Er det relevant i dag?

Danmark er et jo et godt land. Ikke perfekt – men et af de bedste i verden. Når vi har skabt et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt, hvad er der så mere at kæmpe for?

Jo, vi skal kæmpe for morgendagens Danmark. For ligegyldigt hvad vi gør, så vil Danmark være et andet i morgen end i dag. Og vi kan selv være med til at bestemme, hvad det er for et Danmark, som vi vil have.

Det er ikke givet, at Danmark altid vil være blandt de rigeste.
Det er ingen lovmæssighed, at Danmark forbliver blandt de tryggeste.
Det er ikke nogen naturlov, at Danmark skal tælles blandt de bedste samfund i verden også i fremtiden.

Derfor hører jeg til dem, der mener, at ”kamp” er lige så relevant i dag, som det altid har været. Kamp har samme betydning i dag, som da andelsbevægelsen skabte friere rammer for bønderne. Da arbejderbevægelsen sikrede ordentlige forhold for de mange. Og da kvinderne kæmpede sig til en lige plads i samfundet.

Uden kamp går vi i stå.

Derfor skal vi kæmpe for at tage de rigtige, ansvarlige beslutninger. Beslutninger, der gør Danmark til et bedre land i morgen.

I Danmark har vi et stærkt fælles udgangspunkt i vores værdier. Det er ikke værdier, som ét bestemt parti har patent på. Det er danske værdier, der binder os på tværs.

Frihed. Ansvar. Fællesskab.

Det, vi samles om, når vi hæver os op over hverdagens genvordigheder. Det, der samler os i aften.

Jeg vil kæmpe for vores fælles værdier. Gennem ansvarlig forandring. Gennem økonomisk ansvarlighed. For uden økonomisk frihed, ingen personlig frihed. Det er min vej.

Hvis vi, der er samlet her i aften, er som danskerne flest, så er vi ikke enige om vejen, regeringen og efterlønnen. Men vi er enige om værdierne. Vi fejrer sankthansaften sammen, fordi ”vi elsker vort land”, som Midsommervisen i aften vil lyde over hele Danmark.

* * *

Vi elsker vort land. Og det uanset om vores rødder er næret i den danske muld eller i jorde langt herfra.

Om lidt er der fællessang med ”Den danske sang” på Carl Nielsens dejlige melodi. Og jeg er da stolt over, at et af verdens allerbedste orkestre – New York Filharmonikerne – nu vil indspille alle Carl Nielsens symfonier. Det er bare ét eksempel. Danmark sætter spor ude i verden.

Og verden sætter spor i Danmark. ”Den danske sang er en ung blond pige” synger vi. Sandt nok. Men den danske sang har også andre kulører. Sådan er det. Og sådan skal det være.

Mennesker kommer til Danmark fra hele verden. Fordi de har brug for os. Og fordi vi har brug for dem.

Men når man har valgt Danmark, så har man også valgt friheden, ansvaret og fællesskabet. Jeg forventer, at de værdier bliver respekteret. Jeg stiller krav til de mennesker, der kommer hertil.

Men vi skal også stille krav til os selv. Jeg vil ikke acceptere, at der er områder i Danmark, hvor beboerne ikke har samme muligheder som vi andre.

Jeg har haft noget kontakt frem og tilbage med en gruppe drenge i Askerød. Et af de boligområder, man kan kalde en ghetto. De har været her, og jeg har været der.

Sidst jeg var derude, talte jeg med en af drengene, Ali Mohammad Mahmoud. Ali har topkarakterer fra gymnasiet og er på alle måder en dreng, der tager ansvar og bruger sine muligheder. Alligevel har han haft svært ved at få et job. Fordi han er blevet puttet ned i en kasse, der har stemplet hans postnummer med store typer på alle sider.

Nu er det så lykkedes Ali at få et fritidsjob i Bilka. Og flere af hans kammerater har også fået fritidsjob. Det er resultatet af nogle møder, der er blevet holdt med drengene og lokale virksomheder, blandt andet her på Marienborg.

For når mennesker mødes, så opdager man, at man ikke kan bruge kasserne til noget. Væk med dem.

Flere ting er lykkedes i Askerød: Bebyggelsens faste glarmester ringede for noget tid siden til administrationen. Han bliver ikke længere kaldt ud for at skifte knuste ruder i området. ”Har I skiftet leverandør?” spurgte han bekymret. Nej, drengene i Askerød er bare holdt op med at knuse ruder. De knuser fordomme i stedet for.

Se, det giver håb i hverdagen og tro på fremtiden.

* * *

Jeg vil slutte af med at ønske alle en rigtig god aften. Jeg er nødt til at tage videre til et møde i Bruxelles. Jeg er glad for, at udenrigsministeren har sagt ja til at holde båltalen i år.

Og så håber jeg naturligvis, at jeg kan tage revanche til næste år og holde båltalen her på Marienborg.

Kan I have en rigtig god sankthansaften alle sammen!