Tale ved Ledernes Hovedorganisations 100 års jubilæum lørdag den 4. september 1999, ''Mennesker er vigtigst''

Kære formand og frue, mine damer og herrer.

Tillykke med de 100 år.

Gunnar Myrdahl - en svensk nobelpristager i økonomi - har en gang sagt: 'Det eneste mirakel, jeg ønsker at tale om - skrive om - det er Danmark.' Hvordan gik det egentlig til? Et land, som gennem et antal hundrede år mistede over 2/3 af sin landbrugsjord, sin produktionskapacitet – dette land blev alligevel verdens måske bedste og rigeste velfærdssamfund'. Han finder selv forklaringen: Fordi vi i Danmark bygger på mennesker, dygtige mennesker - det er vores råstof.

Vi fandt jo ikke tidligt kul, olie eller diamanter i vores undergrund. Vi byggede på mennesker. Vi satte os ned og snakkede om tingene, da det gik hårdest til i september 1899. I de andre lande besatte man fabrikkerne. Man talte om blodige revolutioner og udførte dem også.

Men, vi satte os ned og snakkede om tingene. Vi lagde nogle linier for hundrede år siden, som hører med til hemmeligheden bag det velfærdssamfund, vi har i dag. Organisationernes Danmark.

Oven i købet med A - A – A, som er topkarakter til Danmark anno 1999 fra uafhængige internationale eksperter. Jeg håber, forsamlingen har forståelse for min forkærlighed for det bogstav.

Det var barskt i starten - for hundrede år siden i august, september. Store lock-out’er, store kampe. Pludselig kommer Foreningen af Værkstedsfunktionærer i jernindustrien til verden, den 26. august 1999. Og mange flere kom til. Værkførere, støbemestre, teglmestre, elværksbestyrere, tekstilindustriens mestre osv.

Ledernes organisations-historie er et stykke Danmarkshistorie, som nok er værd at blive klog af. Nok værd at huske på. For hvor kom lederne egentlig fra? Ja, de kom jo fra arbejdere, som læste om aftenen, og som havde ambitioner om at kunne nå videre. Dygtige folk, som ikke havde det så let i starten, men som alligevel gjorde en indsats.

Jeg tror, at forfatteren Aksel Breidal, som gengives i jeres historiske skrift her i anledning af jubilæet, har fat i noget, når han i 1920 skriver følgende: 'At være arbejdsleder, det er ikke let - i vore dage allermindst. Her står en, som alt for let bliver træt, og her står en, som råber på gevinst. Og midt mellem disse to står den, som ingen tid får ro, den som er under, betragter ham som hoven og den, som er over, betragter ham som, ja, sådan lidt fra oven.'

Det er nok ikke helt galt, at det var sådan dengang. Siden er meget forandret. Tilpasning, tilpasning, tilpasning, omstilling, forandring, forandring, forandring.

I gamle dage var der fag, som vi allesammen husker, men som nu er forsvundet. Også fag for lederne. Billedskærer, dekorationsbilledhugger, børsteindustriarbejder, forgylder, karetmager, kobbersmed, stukkatør, skråtobaksarbejder - der var mange.

Og senere kom den ny teknologi og gjorde mange ledere overflødige: Det var ikke længere dér, de skulle være. Det var andre steder.

Tænk bare på hvad der skete, da den første truck blev indført på danske arbejdspladser. Masser af havnearbejdere, som igennem 10, 20 og 50 år havde slidt ved havnen, med arbejdsledere, som skulle sørge for at tingene hang sammen. Dem var der heller ikke længere brug for. Arbejdet blev lastet. Lederne fandt nye opgaver.

Eller tænk, da containerne kom for første gang. Også her blev en lang række arbejdsfunktioner pludselig overflødige. Lederne måtte flytte over - og arbejderne med.

Før var det at være leder ensbetydende med disciplin, produktion, effektivitet - på målebånd! Og det var: 'Sådan skal du gøre'. Men også dèt er jo helt forandret nu om stunder.

* * *

Når jeg læser Ledernes Hovedorganisations jubilæumsskrift og ser på de betegnelser, man har for funktion og stilling som leder i det moderne Danmark, ser vi virkelig forandringen! Nu er det de nye stillinger og betegnelser som edb-chefer, kvalitetschefer, butikschefer, marketingschefer, logistikchefer, servicechefer, tekniske direktører, uddannelseschefer, økonomichefer osv.

I har vel 1.200-1.300 forskellige lederbetegnelser og -titler i jeres organisation. Det afspejler kompleksiteten i vores moderne samfund på en god måde.

Nu forskes der jo i god ledelse og der afholdes kurser, kurser og kurser. Lederne skal ikke alene kunne det med tallene. Det er ikke engang det vigtigste længere. Der skal noget helt andet og mere til. I skal inspirere. I skal forny. Vi har for længst forladt den tid, hvor man sagde oppefra: 'Sådan skal det være'. Nu er vi midt i den tid, hvor man skal kunne svare respektfyldt, når ens medarbejdere siger: Hvorfor egentlig det? Og hvorfor nu? Og hvorfor på den måde?

Hvis man ikke kan forklare, så kan man ikke forsvare sit standpunkt. Den gensidige respekt er en del af funktionerne for at være en god leder. Fra kontrollør og faglig vejleder til inspirator for mennesker.

* * *

Det glæder mig at se tanker i jeres historiske skrift om 'det udviklende arbejde'. Det er også helt naturligt, at Ledernes Hovedorganisation er repræsenteret ved trepartsforhandlinger og drøftelser om voksen- og efteruddannelsen. Det er nøglen - som det altid har været det - til vores velfærdssamfunds inderste kerne.

At lede er en livslang uddannelses- og læreproces, som man aldrig bliver færdig med. Jeg ser i jeres mange kursustilbud til medlemmerne, at I også har noget, der hedder 'kommunikation'. Det er også vigtigt nu om stunder. Men pas på. Der er masser af faldgruber.

Tag nu bare en historie fra min egen barndom. Det var en cykelhandler i Esbjerg, som syntes, at han skulle skille sig ud fra de andre. Det kneb lidt med omsætningen. Så vores ven, cykelhandleren satte et skilt ind i forruden, hvorpå der stod: 'Gå ikke andre steder hen og bliv snydt - kom først hér'. Og sådan kan man jo komme så forfærdeligt galt afsted. Eller ham skohandleren - det var mange år senere, måske i Vejle - som rykkede et skilt ind i sit butiksvindue, hvorpå der stod: 'Hvis de ikke kan lide vores højhælede sko, så kan de få et par flade'. Så pas på!

Men, jeg tror nu alligevel, at danskerne har tilstrækkelig humoristisk sans til at kunne administrere det også.

Jeg så, at I i jeres jubilæumsskrift også har været optaget af, om I nu uddanner jer lige så meget, som lederne i den offentlige sektor. Menneskelig udvikling. Måden at lede en gruppe medarbejdere på. Procentberegninger efterlader det indtryk, at det måske er bedre i den offentlige sektor. Så enkelt er det ikke.

En lille historie fortælles fra et af vore hospitaler: En eftermiddag kommer overlægen gående forbi, medens sygeplejerskerne og sygehjælperne har kaffepause. Overlægen synes, at han skal aflevere en kvik bemærkning, så han siger: 'Nå, I sidder nok her og drikker kaffe'? Hvorefter hele holdet nedlagde arbejdet, for han skulle ikke komme her med en overlagt bemærkning.

Dét at lede, at kommunikere og at skabe samvær, sammenhold og gensidig respekt og holdfølelse - dét er noget, man aldrig bliver færdig med. Det er noget, man altid skal arbejde med, altid skal videreudvikle med sig selv og sine medarbejdere. Den moderne leder skal kunne formulere og gennemføre en personalepolitik, der sikrer, at virksomheden kan holde på kvalifikationer, der er oparbejdet, og som skal videreudvikles med medarbejderne. Det gælder nu, og det gælder i endnu højere grad i den internationalisering og globalisering, som vi nu for fuld kraft er på vej ind i.

Det er vanskeligere end blot at give ordrer. Men, det er uendeligt meget mere tilfredsstillende. Og resultaterne i form af masser af dygtige medarbejdere, der jo tilkendegiver for én, at det fungerer - dét giver mangefold den ekstra indsats indsats tilbage.

Ledelse i dag handler om mennesker. Det er nok værd at holde fast i. Ledelse er personlig styrke - men det er også instinkt, det er inspiration og det er intuition. Derfor var jeg så glad for, at formanden sagde, at der er mange kvindelige ledere, som nu er på vej frem - også i jeres organisation. Det er der sandelig også brug for, vil jeg gerne sige.

Jeg har forstået, at der nu er 13.000 kvindelige ledere i organisationen. Jeg håber, fremdriften vil fortsætte.

Sådan er det da blevet i vort samfund. Man kan ikke udpege en enkelt og sige: Det var dig, der skabte det land, vi nu har. Men man kan udpege alle og sige: I har været med til at skabe det samfund, vi har i dag. Det samfund vi har i dag, var ikke det, det var, og er - uden at lederne også har taget deres tørn. Det vil jeg gerne kvittere for i aften. Det synes jeg hører med til den rigtige historieskrivning.

For det projekt, der hedder Danmark og det danske velfærdssamfund, det er vores fælles projekt.

Apropos kurser: Vogt jer for forkortelser. En af ministrene fortalte i går, om en oplevelse hun har haft fornylig. Det var en søndag, hvor der pludselig var blevet ringet på døren. Hun får spurgt den pågældende: Og hvad skal vores samtale så handle om? Og han siger: Ja, jeg har hørt så meget om dig, og jeg vil gerne spørge, om ikke du kunne komme og holde en tale for LPD. Ministeren var pludselig i tvivl om LPD. Men hun ville ikke spørge - så hun spørger lidt indirekte: Er der nogen associerede organisationer? Ja, ja, siger han. Der er HAF! OK, det er Husligt Arbejder Forbund, så er det nok helt galt. Så, inden vi får set os om, kommer manden indenfor. Ministeren prøver at krabbe sig ind på, hvad LPD nu egentlig er. Til sidst føler hun, at hun er nødt til at spørge direkte: Du, sig mig lige, LPD, hvad står det egentlig for? Han siger så, lettere overbærende: Det er naturligvis Landsforeningen for Pryd- og Dværghøns. Men på det tidspunkt havde hun allerede givet tilsagn om at komme ud og holde en tale. Så vogt jer! Vogt jer for forkortelser. Hun fik så spurgt: Hvor mange kommer så til det arrangement? Jo, der kom vel 700-800. Nå, okay. Der kom også 700-800, men det var altså pryd- og dværghøns!

* * *

I regeringen lægger vi selvfølgelig utrolig megen vægt på, at vores samfund - også i den ny tid - hænger godt sammen. At det ikke alene er separate projekter, vi hver suser derudad med, men at det også hænger ordentligt sammen. At det I gør hænger sammen med det vi gør - og omvendt. Ikke blot økonomisk, men også miljømæssigt. Frem for alt også internationalt.

Hertil er vi så kommet og skal i gang med det næste store, vigtige træk: Danmarks placering i Europa. Jeg vil godt i aften tillade mig at appellere til, at vi hjælper hinanden med det projekt. For mig betyder et ja til euroen ikke alene et ja til at indføre en valuta, som gør det lettere for os allesammen at rejse rundt i Europa. Virksomheder som privatpersoner. Det betyder også noget politisk: At vi er blandt dem, man regner med. Jeg er sikker på, at hver eneste leder i dette land forstår, hvad jeg taler om. At være blandt dem man regner med. Hvis jeg skulle give én opskrift på en succesfuld leder, så er det at give hver enkelt medarbejder den følelse: Jeg regner med dig! Du betyder noget!

Sådan er det også for et land og for et folk, som vores. Det er ikke alene et spørgsmål om valuta. Det er et spørgsmål om at være blandt dem, man regner med.

Og vi insisterer også selv på - det kender I jo også godt - at være dér, hvor der træffes beslutninger om vores land. Ikke mere ikke mindre. Nu har vi en legitim mulighed for at fortælle de store magter, hvad vi mener. Vi kan være med til at bestemme.

For mig handler det om, at vi sikrer stabile vilkår for vore virksomheder, for vores beskæftigelse, for vores egen identitet. At være med til at bestemme dér hvor tingene foregår.

Men også mere end det. Jeg tror på, at verden kan blive bedre.

Jeg tror på, at den del af verden, der hedder Europa, ikke bare er en valutazone eller et indre marked. Det er mere end det. Det er jo et marked, hvor vi - ligesom vi har gjort det i Danmark - nu er på vej til at sætte nogle menneskelige, politiske rammer som er fornuftige. Mindstekrav til miljøet, fornuftige arbejdsmiljøkrav, krav om at menneskerettigheder og minoriteter skal respekteres, ordentlighed over hele linien. Vedstå at visse grundlæggende velfærdsprincipper overholdes.

Og tænk, herved har vi faktisk muligheden for - ikke alene indadtil for snart 400 millioner mennesker - men også udadtil for resten af den blå klode: At påtage os en slags 'social leadership', en slags menneskeligt lederskab, som jeg nok synes må forpligte. Til de kommende forhandlinger i verdenshandelsorganisationen, WTO, til mange andre områder.

Det er dét, det handler om. At kunne bruge sit liv. At kunne føre sit land frem til at kunne gøre en forskel. For vi har jo også noget at byde på. Jeg siger ikke, at vi er verdensmestre over hele fronten, men jeg siger, at vi har noget at byde på. Vi skal ikke bare gå i ét med tapetet med de andre, men vi skal være med.

Så mit budskab i aften til jer er: Vi har været sammen om at bringe Danmark dertil, hvor vi er i dag. Nu må vi stå sammen om at placere vores land trygt og godt i den ny verden. Og vi må, som det første, starte i Europa. Jeg tror, at den danske befolkning er med os, når vi skal stemme om Danmarks tilknytning til den europæiske fælles mønt. Jeg tror, vi kan løfte det. Jeg tror, vi løfter det bedst, hvis det sker i en gensidig, respektfyldt dialog. Så skal vi også nok nå derhen.

* * *

Vi bevæger os ind i en periode, hvor mennesker betyder endnu mere end før. Det er jo fantastisk. Der skal tages menneskelige hensyn. Ikke for at blive ringere til at producere og konkurrere, men for at blive bedre. Der er et socialt ansvar at løfte, som I skal være med til. Vi skal fungere i et omkringliggende samfund med respekt for miljøet, arbejdsmiljøet osv. Det er ægte mennesker, vi går efter. Det er ægte mennesker, der er vores stærkeste konkurrencekraft.

Jeres formand, Ole Skovs, kloge ord er nok værd at fastholde: 'Denne organisation, Ledernes Hovedorganisation, må bestandigt forandre og forny sig, fordi udfordringerne, omverdenen forandrer og fornyr sig. Og gør vi det ikke, så er det jo udviklingen, der bestemmer over os og ikke os, der sætter vores præg.'

Hertil vil jeg gerne føje: Hvis det nu er sådan, at mennesker er vores stærkeste kraft i Danmark, så er det godt at være leder i Danmark - også i det næste århundrede.

Det ønsker jeg jer et rigtigt hjerteligt tillykke med.

Tillykke alle sammen.

Og god fart fremover.