Tale

Valgudskrivelse den 26. februar 2026

Statsminister Mette Frederiksen på Folketingets talerstol
Statsminister Mette Frederiksen på Folketingets talerstol
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Maskinetransskriberet

Vinteren har endeligt sluppet sit tag i Danmark. Dagene bliver længere og lysere. Om to dage er det officielt forår, og danskerne skal snart til valg. Jeg glæder mig over, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten netop har vedtaget en fødevarecheck. 2.500 kroner. Det er penge, der kan mærkes. Især hvis man står udenfor arbejdsmarkedet, hvis man ikke har en høj indkomst og alligevel skal smøre madpakker til sine børn. Eller hvis man er en af vores dejlige folkepensionister uden nogen store formue. De høje fødevarepriser er et problem. Og det er et problem, der særligt rammer jer, der har mindst. Men det er et problem, vi gør noget ved i fællesskab. For det er jo sådan, vi gør det i Danmark. Og det er sådan, vi gør det i rigsfællesskabet. Vi lader ikke nogen i stikken. Uanset om vi rammes af en global pandemi. Uanset om priserne tynger. Og uanset om man bor i Nyborg eller Nuuk. Vi har et ansvar for hinanden. Og hvis der er én ting, vi har lært i den forgangene tid, så er det, at hvis man vil stå fast, så skal man stå sammen. I mere end tre år har Danmark haft en regering hen over den politiske midte, men det brede politiske samarbejde, det er der ingen, der har patent på. Det er vel nærmest en dansk tradition.

En af de første brede politiske aftaler i min tid som statsminister er tilbage fra 2019. Det var dengang, hvor vi købte fire elefanter og fik en kamel med i købet. Måske kan I huske det. Det var et noget umage makkerpar. Men når en elefant og en kamel kan blive bedste venner, så kan politiske modstandere vel også finde sammen i en regering. Og uden dermed at komme nærmere ind på, hvem der så i øvrigt er hvem, så vil jeg gerne have lov til at takke hr. Troels Lund Poulsen og hr. Lars Løkke Rasmussen for samarbejdet. Det er et samarbejde, der har været ordentligt, det har været respektfuldt, det har været præget af et godt humør, men vigtigst, allervigtigst, det har først og fremmest handlet om, hvad der tjener Danmark bedst. Og jeg ved godt, at vi socialdemokrater ikke altid er nemme at bide skeer med, og I andre er heller ikke altid lige nemme at holde styr på, men jeg mener i al beskedenhed, at vi kan være stolte over resultaterne. Ventelisterne på sygehusene falder, beskæftigelsen stiger, dansk økonomi er stærk, store dele af den offentlige sektor er nu i gang med en omfattende frisættelse, den grønne trepart skaber meget mere dansk natur, fertilitetsbehandling er forbedret, lønløft og skattelettelser er indført. Vi har prioriteret flere penge til den lokale velfærd igen og igen. Flere læger skal arbejde de steder i landet, hvor flest danskere er syge. Tilstrømningen af asylansøgere er lav, og alene sidste år satte vi ca. 2.500 udlændinge uden lovligt ophold ud af Danmark, og mange andre resultater kunne fremhæves.

Samtidig faldt det i vores lod at håndtere den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. Verdenskrig. Og selvom den ingenlunde er overstået, så er vi dog lykkedes med at klare det indtil nu i tæt samarbejde med Grønland, med resten af Folketinget og med gode partnere og allierede i Europa. Er der stadig problemer? Ja, der er stadig ældre, der ikke får den omsorg, som I har fortjent. Der er for mange børn og unge, der ikke trives. En fejlslagende inklusion i folkeskolen. De alt for store udfordringer med kriminelle udlændinge, pensionsalderen, psykiatrien og de udfordringer, der stadig er i vores sundhedsvæsen. Klimaet, miljøet, drikkevandet ikke mindst. Og den her gang også dyrevelfærden og den stigende ulighed. Der er meget at være utålmodig omkring. Og jeg ved godt, at jeg ikke er neutral på nogen måde. Men Danmark er verdens bedste land. Kan vi blive endnu bedre? Det er jeg sikker på.

Og nu skal vi snart i valgkamp. Og forskelle, uenigheder, drømme og idéer vil komme frem. For selvom regeringen ikke går af, når valget om lidt udskrives, så skilles vores veje i hvert fald for en stund. Og de forskelle, der hele tiden har været mellem vores tre partier, bliver tydeligere og godt for det. Det bliver nu op til jer vælgere at afgøre, hvilken retning der skal sættes for Danmark de næste fire år. Og hvor jeg dog glæder mig til det. Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og møde jer danskere til samtaler om de store linjer og det nære. Og se engagerede kandidater fra alle partier, plakater i lygtepælene, de skarpe debatter, der venter, det frie ord. Kort sagt en dansk valgkamp, når den er bedst. Jeg har tænkt mig at smøge ærmerne op og kæmpe for hver eneste danskers tillid. For meget tyder på, at det bliver et tæt valg. Det bliver et vigtigt valg, ja, det bliver også et afgørende valg. For det bliver i de kommende fire år, at vi som danskere, og vi som europæere, for alvor skal stå i egen ret. Vi skal definere vores forhold til USA, vi skal opruste for at sikre freden på vores kontinent, vi skal holde sammen på Europa, og vi skal sikre rigsfællesskabets fremtid. Samtidig bliver det også i de kommende fire år, at et nyt Folketing skal tage stilling til danskernes fremtidige pensionsalder. Kan den bare blive ved med at stige i det uendelige, uden den tilstrækkelige hensyn-tagen til jer, der ikke kan mere. Det mener jeg ikke, og det mener vi ikke, og det bliver et af de første udspil, som Socialdemokratiet fremlægger i valgkampen.

Og så bliver det også i de kommende fire år, at vi skal beslutte os for, om vi for alvor vil gøre noget ved de problemer, der i alt for lang tid har fået lov til at vokse sig store. Jeg tror ikke på, at vi skal være ens, men efter min mening er Danmark for lille til for store forskelle. Og når den mest velhavende ene procent af befolkningen ejer omkring en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue, så er det altså blevet for skævt. Vi foreslår derfor en formueskat. Danmark er ikke blevet et rigt og et stærkt samfund på grund af ulighed. Tværtimod, vi er blevet dem, vi er, fordi vi er vant til at tage fat. Fordi vi ikke er alt for forskellige. Og fordi vi tør hænge sammen med hinanden. En formueskat skal tage toppen af uligheden, og den skal skabe en bedre balance i vores land. Den vil omfatte dem med de absolut største formuer, mindre end én procent af alle skattepligtige borgere i Danmark, og den vil medføre et provenu på mere end seks milliarder kroner. De penge foreslår vi at bruge på vores børn, på en lilleskole i folkeskolen, kun 14 børn i de mindste klasser. Det skal styrke trivslen og sikre, at alle børn får en tryg og god skolestart. Men vi foreslår også at fjerne ejendomsværdiskatten for de ca. 200.000 boliger, der koster under én million kroner. Det er en hjælp, og det er en retfærdighed, der går direkte til landdistrikterne og provinsen. Og endelig vil vi også afsætte nogle penge til at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv, så vi kan tiltrække ny investering og øge produktiviteten og fastholde arbejdspladser i en stadig sværere international konkurrence. Med en formueskat kan vi investere mere i fremtidig velfærd og vækst. For den tillid vi danskere har til hinanden, vores sammenhængskraft, vores stabilitet og vores insisteren på at løfte i flok, det er faktisk vores allerstørste konkurrencefordel.

Kære danskere. Jeg har i dag indstillet til Hans Majestæt Kongen, at der udskrives valg til Folketinget. I ved, hvad jeg står for. Om jeg fortsat skal være jeres statsminister, det afhænger af, hvor stærkt et mandat I giver Socialdemokratiet ved folketingsvalget, der afholdes den 24. marts 2026.

Hvis vi på ny får muligheden for at danne en regering, så er der nogle ting, der ligger fast, helt fast. Danmark skal fortsat opruste og være med til at beskytte Europa mod den russiske krigsmaskine fra øst, trusler fra vest og risiko for terror fra syd. Sikkerhedspolitikken er og bliver selve fundamentet for dansk politik i de næste mange, mange år. Det samme er den stramme udlændingepolitik. Danmark kan kun hænge sammen, hvis alle respekterer vores grundlæggende værdier, hvis alle bidrager positivt til fællesskabet, hvis kriminalitet bekæmpes, og hvis der også fremover er styr på, hvor mange der kommer hertil.

Endelig vil vi insistere på, at dansk økonomi, ja det skal der være styr på, at der er arbejdspladser og vækst. Og til det hører også en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Men vi vil mere end det. Børn og unge og deres forældre skal højere op på dagsordenen. Velfærden skal udbygges, selvom verden er urolig. Med andre ord, flere retfærdige svar på tidens uretfærdigheder. Vi ønsker at stå i spidsen for en stabil regering, der kan lede landet, stå fast på Kongerigets suverænitet, og som både vil og kan formidle et bredt politisk samarbejde. Kan det igen være en regering hen over den politiske midte? Ja. Hvis vi kan blive enige om de nødvendige balancer i politikken. Kan det være en regering med afsæt i venstre side af Folketinget? Ja, hvis den i øvrigt er manøvredygtig og kan samarbejde bredt. Jeg udelukker ikke noget på forhånd. For med den tid, vi lever i, så vil jeg afholde mig fra ultimative krav og meget fastlåste meldinger. Man skulle jo nødig efter et valg risikere at sluge kameler eller spise elefanter.

Afslutningsvis vil jeg gerne have lov til at sige, at selvom der nu er valgkamp i Danmark, så venter verden derude ikke. Den fortsætter sin urolighed med uformindsket styrke, og som alle ved, så er for eksempel konflikten om Grønland ikke overstået endnu. Regeringen vil derfor også under en valgkamp skulle håndtere den internationale situation, ligesom der vil være internationale møder, der er nødvendige at deltage i for at varetage rigets interesser. Det vil selvfølgelig ske med respekt for de sædvanlige procedurer for inddragelse af Folketinget. Alt det er jeg sikker på, at vi nok skal få til at fungere. For ingen udefra skal bestemme over et demokratisk valg i Danmark. Tak til Folketingets partier for samarbejdet. Tak til alle jeres skønne kolleger her i Folketinget. Og særdeleshed tak til jer, der af forskellige årsager ikke genopstiller. Og rigtig god valgkamp til os alle sammen.