Vi må stå sammen! Statsministerens indlæg ved Dansk Funktionærforbunds 25. kongres den 8. oktober 2001

* * *

Den, der leger med frygt i politik, leger med ild i politik. Vi skal ikke sprede frygt og usikkerhed og lægge grupper af danskere for had, uanset om de hedder noget andet og sjovere.

Nogen har sagt til mig, at det med udlændingepolitikken kan vi tabe på. Jeg siger til jer, vi kommer ikke til at tabe på humanisme, konsekvens og på retfærdighed. Vi kommer ikke til at tabe på at stille krav til hinanden.

Vi kommer ikke til at tabe på at stille en række fundamentale punkter op, som vi alle sammen er enige om: At tage afstand fra vold og terror. At tage afstand fra fundamentalisme. At gå ind for at grundloven og demokratiet står over enhver religion. At kæmpe for ligestilling mellem mænd og kvinder. At kæmpe for at enhver har ret til at vælge sin partner. At kæmpe for at vi i det her land bidrager positivt til en positiv integration. At alle skal lære dansk – for det er jo forudsætningen for, at vi kan forstå hinanden på arbejdet og at vi i det hele taget indstiller os på at leve ordentligt sammen med hinanden.

Der er ingen her i landet, der har monopol på at ville bekæmpe kriminalitet, voldtægtssager, asylfup, tvangsægteskaber. Det vil vi alle. Det vil Socialdemokratiet og regeringen konsekvent og direkte. Men tilsyneladende er det ikke alle, der mest direkte, mest klart og mest entydigt afholder sig for at appellere til fremmedfjendskhed og til splittelse.

Terroristernes mål er at splitte os. Terroristernes mål vil være, at vi kommer i konflikt med hinanden. Terroristerne ønsker, at vi taler om splittelse. Det vil vi aldrig gøre. Vi taler om sammenhold, og vi kan yde vores store bidrag hertil. Vi vil tale om, at vi fem millioner mennesker i vores land, vil leve vores liv, ja, men vi vil også forstå med os selv endnu tydeligere end nogensinde før, at vi efter 2. Verdenskrig er bundet sammen af et globalt skæbnefællesskab, som er tydeligere end før. Måske vil det også tydeligere og tydeligere for langt de fleste danskere. At vores fællesskab her i landet er bundet meget tæt sammen med vores solidaritet internationalt.

* * *

Der vil ikke længere være et gardin, vi kan rulle ned eller en dør, vi kan lukke for verden omkring os. Vi er en del af den, og måske er vi kommet tilbage på baggrund af tragedien til det spor, nogen var i færd med at rive os væk fra. At sand solidaritet og sammenhold i virkeligheden også er på tværs af grænserne.

Retspolitikken i vores land vil blive håndteret med konsekvens. Krigsforbrydere vil blive stillet til ansvar og er der noget, der skal rettes og strammes i lovgivningen, så sker det.

Vi går i gang allerede i denne uge med forhandlingerne om Finansloven. Økonomien er robust og stærk i Danmark, men den er ikke upåvirkelig, den er ikke uberørt af den internationale økonomiske situation. Vi svækker ikke vores ambitioner, og vi har heller ikke tænkt os at slappe af i vores reformlovgivning.

Vi har tabt indtægter i størrelsesordnen 11-12 milliarder kroner på de offentlig finanser, fordi aktiekurserne jo væltede ned, som I så efter den 11. september. Når en stat og en regering som os kan klare det uden, at vi skal ud og skære benhårdt, så hænger det også sammen med, at vores økonomiske politik og strategi har været stærk og sammenhængende i de første otte - snart ni år.

Vi har den laveste arbejdsløshed i 25 år og den højeste beskæftigelse. Men vi sejler også på usikkert farvand, og derfor er det selvfølgelig vigtig, at vi indretter Finansloven til næste år sådan, at vi også kan håndtere en uforudsigelig hændelse til næste år.

Vi kommer til at prioritere, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. På ældreområdet vil vi holde fast i den aftale, vi har lavet med kommunerne og jeres væsentlige bidrag dertil.

Vi er fast besluttet på, at de forbedringer, der er aftalt skal gennemføres, og vi er fast besluttet på, at omsorgen for vores ældre skal udvikles i det kommende år. Vi ændrer også lovgivningen om efterlevelseshjælpen for vores ældre, så man ikke skal leve med sorgen over at have mistet ens nærmeste efter mange års sammenliv, og så oven i købet få den forstærket med et krav om efterbetaling af for meget modtaget pension – det bliver der lavet om på!

Vi indfører større retssikkerhed for ældres tryghed for at få den behandling, man har krav på. På børne- og familieområdet løber vi ikke fra det, vi har sagt. Vi vil gennemføre det, og vi vil gennemføre det på en omhyggelig måde, på en ansvarlig måde og på en finansieret måde. Det gælder også på boligomådet

Vi har lige nu et tæt samarbejde med Boligforeningernes Landsforening. Jeg håber, at vi også her kan finde de finansielle løsninger, der skal til. På arbejdsmarkedsområdet vil vi også fastholde det, vi har i gang. Det vi samarbejder om med Karsten, med alle jer i Dansk Funktionærforbund og med hele den danske fagbevægelse.

Vi skal løfte integrationsopgaven. Det bliver én af de allervigtigste opgaver for os. Vi skal have det rummelige arbejdsmarked til at fungere. Vi skal have seniorpolitikken på plads.

Vi skal have indrettet en ny arbejdsskadeerstatningsreform. Det er meningsløst, at folk skal svinges rundt i et appelsystem, når de har krav på et andet svar på, og på at det ikke tager år og dag.

Arbejdsskader skal man have erstatning for, og man skal have det hurtigt og konsekvent, når man er berettiget dertil. Derfor fremlægger og gennemfører vi en reform. Vi ønsker også, at nyorienteringen af vores arbejdsmarkedspolitik bliver lettere og direkte. Det kan vi jo gøre nu, efter massearbejdsløsheden er kommet ned.

Vi kan sikre en mere lige vej tilbage til arbejdsmarkedet via en meget mere personlig indrettet rådgivning og uddannelsesindsats for den enkelte. Så skal vi ikke glemme de svage i vores samfund, som I jo heller aldrig gør det.

Ordblinde og læsesvage skal der gøres en indsats for, og vi skal løfte hele kvaliteten i vores arbejdsliv. Jeg ved godt, og I ved det endnu bedre, at omkring af 1/3 af dem, der går på arbejde hver dag føler sig presset, føler sig stresset, føler det er for barskt, føler at man bliver nedslidt. Det skal vi have lavet om på.

Arbejdslivet fylder så meget i vores liv i Danmark. Vi er det folk i hele verden, hvor både mænd og kvinder arbejder mest. Derfor er det tid nu at vi giver arbejdslivet en meget højere kvalitetsmæssig placering i hele vores tilværelse end før. Det kan vi gøre ved at løfte arbejdsmiljøindsatsen inklusiv det psykiske arbejdsmiljø. Og det kan vi gøre ved et meget mere konsekvent indgreb i forhold til de virksomheder, som ikke lever op til det, vi ønsker.

* * *

Vi kommer også til at indrette vores systemer, vores offentlig sektor, på en mere tænksom måde i fremtiden. Jeg har tit spekuleret på i disse tider, at den måde, vi har indrettet alle vores regler på i vores velfærdssamfund, jo bygger på, om man så må sige, det gamle industrisamfund. På den gang, hvor man fik et job, som man stort set havde resten af livet. Blev man arbejdsløs, ja så kom man tilbage til det samme job eller indenfor den samme branche. Den gang blev man gift én gang, og blev stort set ved med at være gift med den samme hele livet. Det har jo ændret sig noget! Og dengang, når man voksede op på et bestemt sted, ja så levede man med sin familie og flyttede sig egentlig ikke ret meget.

Alt det er jo anderledes nu. Industrisamfundet er afløst af et enormt mobilt samfund. Det enkelte menneske, den enkelte familie skifter job, skifter arbejde, skifter uddannelse eller videreuddanner sig mange, mange gange i ens tilværelse i forhold til før. Det gør selvfølgelig, at det enkelte menneske, når det møder systemet, kontoret, den offentlige sektor for mange gang oplever, at vores regelsæt ikke rigtig passer til det moderne menneskes forandrede vilkår. Vi forandre vilkår hele tiden. Det er vi nødt til meget nøje at tænke igennem, som en af de helt store servicereformer i det 21. århundredes velfærdssamfund. Derfor kommer I så centralt ind, så det vi jo taler om på denne kongres er, at kædens led er fremtidens styrke. Det er så sandt, så sandt.

* * *

Moderniseringen af velfærdssamfundet skal ske på en måde, så det ikke går ud over solidariteten. Så vi oplever et løft i service og en forståelse for det enkelte menneskes vilkår og ikke en forringelse. De politiske kampe og de faglige kampe, der står foran os bliver da kampe, der beror på menneskers vilkår i det moderne samfund. Det bliver kampe, der meget sikkert er forankret i vores værdigrundlag, i dansk fagbevægelse, Dansk Funktionærforbund og Socialdemokratiet. At vi aldrig vil svigte ét eneste menneske.

At hvert eneste menneskes værdi hænger meget nøje sammen med min værdi og jeres værdi. Menneskets værdi beror alene på, at det er et menneske. Et menneske, som har krav på omsorg, muligheder og chancer. Velfærdssamfundet skal være selve garanten for, at du kan finde det, du er bedst til, og at du kan udvikle dit talent ikke på bekostning af andre, men sammen med andre. Det er herfra fornyelse og forandring kommer.

Socialdemokratiet er ikke gået i stå. Regeringen er ikke gået stå. Regeringen er fuld af beslutsomhed for at holde sammen på det her land. Undgå splittelser i Danmarks gader i den aktuelle situation og de år, der ligger foran os regeringen er heller ikke gået i stå, når det gælder fornyelsen af velfærdsamfundet. Vi er nået dertil, tværtimod, hvor vi efter otte snart ni år kan definere de nye opgaver, som vi nu kan tage fat på. Kvalitetsopgaver, retfærdighedsopgaver og tryghedsopgaver. Kvalitet, retfærdighed og tryghed er de tre nøgleord, der karakteriserer Socialdemokratiet og fagbevægelsen og dermed også de tre fornyelsesveje, hvorfra vores reformer tegner sig. På arbejdsmarkedet, på boligpolitikken, i servicesamfundets udvikling i den offentlige sektor og dermed i jeres og i uddannelsespolitikken og i miljøpolitikken.

* * *

Og så vinder I jo også mange sejre. I kraft af dem I er og i kraft af de kampe, I fører. Da opmanden for nylig besluttede, at ISS skulle betale 250.000 kroner til jer og Kvindeligt Arbejderforbund, så slog han jo fast med syvtommer søm, at medarbejdernes repræsentanter skal høres inden en infusion. Man kan ikke med ét slag liste ændringer igennem, som betyder en markant forandring for tusindvis af medarbejders hverdag. Det skal simpelthen ikke være tilladt at drive virksomhed uden at tage hensyn til medarbejderne. Jeg tror, at offentlige og private virksomheder og partnerskaber helt grundlæggende vil forstå det i den kommende tid.

For det bliver også en konkurrence om medarbejdere. Der bliver mangel på yngre medarbejdere, og dermed efterspørgsel efter lidt mere erfarne men også folk af en anden hudfarve og med et andet navn. Og dem, der kan favne alt det her, det er os. Vi skal som faglige ledere, tillidsfolk og politikere tænke på, hvordan vi kan forbedre forholdene for ganske almindelige danskere på arbejdspladsen, og vi skal gøre deres daglige liv nemmere.

Men virksomhedsejerne skal altså også anerkende jeres ret til at varetage jeres medlemmers interesse. Det er det, der er slået fast med opmandens kendelse om ISS.

Så er der dem, der siger, at der ikke er brug for fagbevægelsen. Men er det netop ikke dem, der inderst inde ikke vil samarbejde, ikke vil forstå, at kampen, for medarbejdere også er sammenhold?

* * *

I skal blive ved med at kæmpe. I skal vide, at Socialdemokratiet står sammen med jer. Vi støtter jer i jeres daglige kamp, og vi gør det, vi kan gøre. Vi lovgiver, vi lytter til jer. Engang imellem er vi måske ikke helt enige og engang imellem løber vi også ind i hinanden for eksempel, når det gælder efterlønnen. Sjældent har jeg fået så mange tæv. Meget kan man sige om sådan én som mig, men at gå efter popularitet, det er ikke det, jeg bliver anklaget for!

Min pointe er selvfølgelig også til jer alle sammen, at jeg ikke har glemt vores diskussion. Jeg forstår godt, hvad det er I siger – og jeres følelser. Når jeg står her og taler om den efterløn, også i dag, så er det for at signalere til jer, at det jeg gjorde var jo selvfølgelig ikke for at genere nogen, men fordi jeg engang imellem må gøre noget, som I ikke ville gøre, men som hører til at påtage sig ansvaret for at lede dette land.

Det er lidt som kaptajnen på et skib, der sætter kikkerten foran sig og kan se, at hvis kursen holdes fuldstændig uden tilpasninger, så sejler han ind et isbjerg, eller hvad det nu kan være. Det kaptajn, der ikke tør påtage sig ansvaret, lukker øjnene og håber det bedste. Den, der ser det i øjnene, kalder besætningen op og siger: ”Ved I hvad, vi må lige foretage en kursændring. Det kan være, at der er nogen kaffekopper, der ryger på gulvet, og nogle passagerer, der bliver kede af det, men alternativet ville være, at skibet selv kommer i rystelser og fare.”

Vi har været igennem den efterløn. Vi har diskuteret, og vi har talt det igennem. Karsten har også sagt til mig, hvad han mener om den sag. Jeg mene, at vi er stærke nok til at tage det i fællesskab. Vi er stærke nok til at tage diskussioner, skæld ud og sætte ting på plads. Og så er vi stærke nok til at komme videre. Vi har stadigvæk en efterlønsreform i det danske samfund. De andre fik det ikke som de gerne ville have det, da de ville forhøje efterlønsalderen eller helt fjerne efterlønnen.

Så slap de lidt billigt ved at luske ud langs væggen og håbe, at man glemte, hvad det var de havde sagt. Det tror jeg ikke historien gør, og det tror jeg heller ikke, at I gør. Vi har en efterløn over 30.000 mennesker har fået et efterlønsbevis. Jeg lægger fuldstændig afgørende vægt på, at det har vi også i fremtiden, fordi de mennesker, der er nedslidte skal kunne gå på efterløn. Vi har nu også en efterlønsordning, der er mere robust. Hvis du har meget ved siden af, får du lidt mindre. Men er det ikke også netop på det solidariske grundlag, hvorpå vores reformer må bygge?

Nuvel, ikke mere om efterløn nu, men en fremstrakt hånd til jer om samarbejde og om sammenhold.

* * *

Der kommer mange, mange fristelser i de kommende måneder. Der kommer mange overbud. Der kommer mange tilbud. Der kommer mange løfter. Det centrale er, at vi fastholder vores mål i stedet for at strø om os med gyldne løfter. Der vil være ting, vi ikke når i morgen, men så når vi dem i overmorgen. Jeg siger til jer, at det vi satte os for i 1993, det har vi nået og mere til.

Vi skal ikke vælges på det, vi har gjort. Vi håber at blive valgt og kunne videreføre vores arbejde på det, vi vil gøre. Hvis nogen er i tvivl, kan man sammenligne med det vi sagde, at vi ville gøre, og det vi rent faktisk har gennemført.

Lad os bruge vores fælles kræfter til at sikre stabilitet, ansvar og reformvilje til gavn for de svage i vores samfund. Og lad os bruge vores fællesskab til at vise, at det her land også kan sætte sig nogle gode stærke spor i dette århundrede. Lad os så overraske ret mange, men ikke et flertal - ved at vinde de næste to valg – både kommunevalget og det kommende valg til Folketinget. Det kan vi gøre i fællesskab, og det kan vi gøre sammen med jer.

Jeg ønsker jer en rigtig, rigtig god kongres. Hold nu godt sammen.

Tak skal I have alle sammen. .