Åbningsredegørelse i Folketinget tirsdag den 6. oktober 1998 kl. 12.00

En ny tid

Vi skal mange år tilbage for at finde en situation, hvor der i Danmark fandtes muligheder, som dem, der findes i dag.

Vi er kommet dertil gennem en ansvarlig, konsekvent økonomisk politik og en moderniseringslinie for vort samfund.

Vi har vist, at kampen mod arbejdsløsheden og orden i økonomien ikke er uforenelige størrelser men tværtimod hinandens forudsætninger. Vi lovede i 1993 at få Danmark på ret kurs mod fremgang og høj beskæftigelse.

Vi holdt, hvad vi lovede.

For fem år siden var det et altoverskyggende problem, at der ikke var brug for alle. I dag er der brug for alle og vores hovedopgave er nu blevet at dygtiggøre mennesker til de mange nye jobs.

Efter 5 års fremgang er vi nået dertil, at vi kan tage fat på opgaver, vi end ikke har kunnet nærme os tidligere.

Det gælder omsorgen og en ny aktiv tilværelse for de yderste - for de svage ledige. Dem, der ikke er 100% effektive. Dem, der ikke har mærket de bedre tider. Dem, der igennem mange år har følt, at samfundet vendte ryggen til.

* * *

I 80’erne lykkedes det ikke at skabe de muligheder, der findes i dag.

Heller ikke i 70’erne, lykkedes det.

Vi var tæt på i slutningen af 60’erne - men så kom den første verdensomspændende oliekrise i 1973.

Verden var ikke klar til at imødegå krisen gennem et fornuftigt samarbejde. Europa var ikke klar. Danmark var i virkeligheden heller ikke klar.

Prisen vi betalte blev høj. Massearbejdsløsheden var det værste. De bageste og mest udsatte blev, som altid, ramt først og hårdt. Det fik alvorlige sociale konsekvenser.

Det er 25 år siden.

* * *

Lige nu sætter krisen i Asien, Latinamerika og Rusland sit præg på verdensøkonomien. Der er uro på finansmarkederne. Skyerne trækker atter op i horisonten.

Men vi er ikke i en situation, som under oliekriserne i 70’erne. Verden har forandret sig. Danmark har forandret sig.

Vi har lært i Europa. Vi har opbygget et europæisk økonomisk samarbejde, som kan stå distancen - hvis vi politisk beslutter os dertil.

Vi har også lært i Danmark. Gennem de senere års økonomiske politik, har vi opbygget en styrke i samfundsøkonomien, i beskæftigelsen, i de offentlige finanser. En styrke, som regeringen uden tøven vil fastholde.

* * *

Regeringens mål er enkle:

Vi vil skabe grundlag for, at alle de mennesker, som har behov, får en hjælpende hånd til at komme igang.

Vi vil fortsætte arbejdet med at modernisere det danske samfund, så det kan klare sig godt i den internationale verden.

En af hovedopgaverne bliver derfor at sikre Danmark og dansk økonomis fortsatte fremgang. Det var det i det forgangne folketingsår - det vil det også være i det nye folketingsår.

Vi vil sikre vort velfærdssamfund - og sørge for, at vi fortsat kan udvikle og forny det. Til trods for den voldsomme internationale konkurrence vil regeringen gøre alt, hvad der er politisk muligt, for at forhindre en samfundsudvikling, hvor flere og flere falder af i svinget. Vi vil ikke gentage 70’ernes og 80’ernes fejltagelser. Vi vil ikke igen passivt se til, at folk udstødes af arbejdsmarkedet, at antallet af mennesker på bistand og førtidspension vokser og vokser. Vi vil fastholde den socialt ansvarlige beskæftigelses- og fornyelsespolitik.

Forudsætningen for, at dette lykkes er, at regeringen og Folketinget viser handlekraft. Men selv dét rækker ikke - alene.

Det er vigtigt at få sagt til hele Danmark i begyndelsen af dette folketingsår: Den tid er også kommet, hvor det ikke længere kan nytte, at samfundets interessegrupper - uanset vi taler om den kommunale verden, organisationernes verden eller virksomhedernes verden - blot henviser til, at det må 'dem inde på Christiansborg' klare.

Skal vores projekt lykkes, forudsætter det, at alle i samfundet vedkender sig deres del af det fælles ansvar.

Regeringen har klart understreget dette i vores regeringsgrundlag: Det næste store træk forudsætter et bredt samarbejde i hele samfundet. Det forudsætter, at vi alle er med til at løfte et ansvar - på arbejdsmarkedet, i virksomhederne, i lokalsamfundet, overalt.

Det politiske projekt

For regeringen bygger vort politiske projekt på tre grundholdninger:

For det første: Den stramme økonomiske kurs vi har lagt skal fastholdes og beskæftigelsen sikres.

For det andet: Der skal gøres en ny stor indsats for at både arbejdslivet og arbejdsmarkedet i Danmark forandrer og fornyer sig.

For det tredje: Danmarks internationale placering og medansvar for en fredelig udvikling skal fastholdes.

Jeg vil i min redegørelse i dag sætte fokus på disse tre hovedområder og på nogle af de centrale emner, der berører danskernes hverdag. Jeg skal i øvrigt henvise til den udførlige skriftlige redegørelse.

Det økonomiske hovedspor

Danmark er indtil nu sluppet nådigt gennem de storme, der blæser i verdensøkonomien og på finansmarkederne.

Men der er brug for et forbedret internationalt samarbejde, hvis vi skal afværge tilbageslaget i stedet for at forstærke det.

Europa er rustet til at dæmme op - bedre end før. Med den konsolidering, der er sket af økonomien i en lang række lande under forberedelserne til ØMU’en, står EU-landene bedre rustet til et sådant samarbejde end de fleste andre dele af verden.

Nu gælder det om, at Europa ikke gentager de fejl, som blev begået under de to oliekriser i 70’erne. Dengang manglede vi simpelthen handlekraft i vores samarbejde. Konsekvensen blev voldsomme stigninger i arbejdsløsheden, høj inflation og høje renter. Nu må vi vise, at vi er i stand til at samarbejde på tværs af grænserne på en måde, der sikrer en stabil udvikling.

Jeg har en klar fornemmelse af, at den politiske vilje er til stede hos et stort flertal af de europæiske landes regeringer. Vilje til at varetage beskæftigelses-interesserne og stabiliteten. Jeg vil på det uformelle EU-topmøde i Østrig i denne måned tage initiativ til en drøftelser heraf.

* * *

Vi kan gøre meget i det europæiske samarbejde - men det meste afhænger til syvende og sidst af os selv.

Regeringen vil ikke acceptere anslag mod velfærdssamfundet. Vi vil gennemføre de reformer, vi har stillet i udsigt i vort regeringsgrundlag.

Men der er samtidig brug for skarp årvågenhed i dansk økonomisk politik.

Regeringen vil ubetinget fastholde en politik, der sikrer den stabile valuta, lav inflation og rente og solide offentlige finanser.

Regeringen vil nu som før ikke tøve med at gribe ind, såfremt der viser sig faresignaler i økonomien. Det er også et spørgsmål om tillid.

Den stramme økonomiske politik, som er tilrettelagt med Pinsepakken, kommuneaftaler og det fremlagte finanslovsforslag, har samlet medvirket til, at verden omkring os har fastholdt tilliden til, at Danmark holder fast ved stabiliteten - trods ugunstige vinde fra andre dele af verden.

Det er denne tillid, der også er baggrunden for, at der i forrige weekend i Wien med de 11 EURO-lande kunne indgåes en aftale om en solid forankring af den danske krone til den ny fælles europæiske valuta. Den aftale kom ikke af sig selv. Den kom, fordi de andre lande tror på vores handlekraft og vilje til at fastholde en sund dansk økonomi.

Jeg tør slet ikke tænke på den usikkerhed, der kunne herske, hvis vi ikke havde optrådt ansvarligt og vist handlekraft i den økonomiske politik - allerede før sommerferien. Allerede før den internationale uro for alvor begyndte at vise sig.

* * *

Pinsepakken var som bekendt et besværligt - og også omstridt politisk indgreb. Det ved vi alle. Men det var en rettidig justering af økonomien og samtidig et socialt afbalanceret indgreb.

Pinsepakken sikrede en dæmper på en alt for stærk tendens til fortsat stigning i ejendomspriser og privatforbrug.

Pinsepakken vil bidrage til at vende den negative udvikling på betalingsbalancen.

Det er nødvendigt, at vi holder denne overordnede kurs. Den er forudsætningen for de reformer, vi tager fat på i dette folketingsår.

Derfor må forbedringerne kombineres med en stærk politisk vilje til også at modernisere, at justere - at prioritere - de velfærdsgoder vi har.

Vi kan lige så godt sige det, som det er til den danske befolkning: Vi kan ikke nå alting på samme tid eller fra det ene halvår til det andet.

De forbedringer vi ønsker, kan kun nås, under de økonomiske vilkår, som nu engang er. Ellers går det galt. Og lige nu er tendensen, at de økonomiske vilkår bliver vanskeliggjort af den internationale krise.

På samme måde er kommuneaftalerne udtryk for, at vi er nødt til at dæmpe væksten i de offentlige udgifter og personaleforbruget. Det stiller meget store krav til os om prioritering, krav om nytænkning, når befolkningens forventninger til serviceniveauet skal indfries. Vi har kort sagt ikke markant flere midler til at realisere de serviceløft, som alle ønsker. Vi skal derfor tilrettelægge en politik, der sikrer os større kvalitet for de samme penge.

Vi skal samtidig på en gang sikre en endnu bedre beskæftigelse og undgå uforsvarligt store lønstigninger.

Regeringen vil appellere til alle ansvarlige partier om at sikre gennemførelsen af finanslovsforslaget for 1999. Det gælder både de nødvendige stramninger i finansloven og fornyelse af arbejdsmarkedspolitikken.

Arbejdsmarkedsreform 3

Vi må hele tiden fastholde, hvad arbejdsmarkedspolitikken i Danmark egentlig drejer sig om: Det er arbejdsløsheden, der for alvor vender den tunge ende nedad - det er den som rammer de svageste. Det er bedre beskæftigelse, der for alvor giver de svageste nye muligheder. Det er det, der har været ledetråden for regeringen siden 1993. Det er det, der fortsat er ledetråden.

Efter 5 års politisk arbejde har vi nu gode muligheder for at tage et nyt stort træk på arbejdsmarkedet, som sikrer, at vi kan få de sidste og de yderste med. Det er 30 år siden, at den mulighed har været tilstede.

Også de ledige har set pendulet svinge. Det er glædeligt at konstatere, at optimismen er vendt tilbage blandt de ledige.

Regeringen har hele tiden lagt vægt på, at parterne på arbejdsmarkedet forstår deres ansvar - og løfter det.

Den nye forståelse mellem regeringen, LO og DA viser, at den danske model virker. At parterne løfter deres ansvar.

Regeringen fremlægger nu lovforslag for den tredje arbejdsmarkedsreform siden 1993. Vi kan samle arbejdsmarkedets reform 3 i 10 hovedpunkter: 1. De ledige kommer hurtigere igang. Alle langtidsledige skal have et ordentligt tilbud om job eller uddannelse inden 12 måneder i ledighed - og alle unge skal have et tilbud inden 6 måneder. 2. Bedre igang. Der skal gives tidligere tilbud, bedre tilbud og hyppigere kontakt til de ledige end før. Målet er klart, at komme i ordinær beskæftigelse så godt og så hurtigt som muligt. 3. Der tages nu stærkere hensyn til, hvad den enkelte kan, og hvad der er af jobmuligheder i lokalsamfundet. 4. Kvaliteten i hele indsatsen bliver bedre end før. Uddannelsesindsatsen mere målrettet end før. 5. Indsatsen for de svagere ledige bliver styrket og mere målrettet til jobbet end før. 6. Dagpengeregler og rettigheder og pligter for de 50-54 årige ligestilles med andre ledige. Jeg taler her om de mennesker, der fylder 50 efter 1. januar 1999. Nu som før gælder naturligvis, at mennesker, der har opnået en rettighed, fortsat er sikret denne. Der bliver for de kommende årgange 50-54 årige med andre ord tale om en stærkere uddannelsesindsats og større jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Virksomhederne er begyndt at efterspørge denne gruppe mere end før. Samfundet kan ikke undvære nogen. 7. Der indføres en 4-årig ydelsesperiode - dagpengeperiode på 1 år - og aktivperiode på 3 år. Derved vil den samlede periode blive nedsat fra i dag 5 år til fremover 4 år. Samtidig løftes kvaliteten i aktivperioden og tilbuddene skal gives hurtigt og målrettede. 8. Alle grupper i lokalsamfundet skal inddrages mere aktivt i den samlede arbejdsmarkedsindsats. Det gælder også A-kasserne, som i dag har ressourcer til i højere grad at være med til at løfte denne opgave. 9. Virksomhederne får et større medansvar og en forpligtelse til at ansætte ledige i jobtræning, deltage i samarbejdet med arbejdsformidlingen, ansætte voksenlærlinge. Kort sagt være med i lokalsamfundets indsats for at nedbringe arbejdsløsheden yderligere. 10. Sidst men ikke mindst betyder den proces, der har ført frem til lovgivningen, at arbejdsmarkedets parter sammen med offentlige myndigheder nu har et meget klart fælles ansvar for at løfte arbejdsmarkedsreform 3 på en sådan måde, at den virker efter hensigten i det daglige arbejde.

Jeg ved godt, at nogle vil opfattelse forkortelsen af den samlede dagpengeperiode som vendt mod de arbejdsløse. Sådan ser vi ikke på det i regeringen. Det er simpelthen ikke rigtigt.

De samlede ændringer i den nye arbejdsmarkedsreform er udarbejdet for at give de arbejdsløse meget bedre muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. For 5 år siden var der massearbejdsløshed uden ret og pligt - i dag er der ret og pligt og muligheder som ingensinde før.

Der er brug for alle nu - hver eneste. Vi er i den nye situation, at den enkeltes valg ikke længere alene har betydning for den enkelte selv men for hele samfundsudviklingen.

For at kunne sikre fremtidens velfærdssamfund er det nødvendigt, at alle, der kan, også kommer i gang på arbejdsmarkedet. Derfor er formålet med arbejdsmarkedsreformen 3 også, at undgå, at mennesker mister fodfæstet på arbejdsmarkedet - men tværtimod sikres varig beskæftigelse.

Jeg har noteret mig, at der er et klart flertal i Folketinget for regeringens forslag til reform af arbejdsmarkedet. Det vil jeg gerne kvittere for ved denne lejlighed.

Regeringen vil tage initiativ til at forstærke dialogen med erhvervslivet og dets organisationer. Et velfungerende erhvervsliv er og bliver en forudsætning for, at vores økonomiske kurs kan holdes. Vi ser det i sammenhæng med regeringens offensive forskningspolitik.

Voksen- og efteruddannelse

Voksen- og efteruddannelsessystemet fremstår i dag ikke med tilstrækkelig klarhed og sammenhæng for den enkelte kursist og virksomhederne. Der skal også på det område en forenkling til.

Regeringen vil på basis af et igangværende udvalgsarbejde til foråret stille forslag til en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet.

Det rummelige arbejdsmarked

Situationen på arbejdsmarkedet skal samtidig bruges til at skabe plads til de, som har svært ved at fastholde tilknytningen. Der skal også være plads til dem, som ikke helt passer ind i vore 'firkantede' systemer.

Vi oplever heldigvis en stigende social bevidsthed. En bevidsthed om, at vi alle har et ansvar for at hjælpe dem, der er mest sårbare. Flere virksomheder påtager sig et socialt ansvar.

Hovedindsatsen må nødvendigvis knytte sig til en effektiv revalidering og forebyggelse. En indsats som har til formål at fastholde eller hjælpe tilbage i normale job på det almindelige arbejdsmarked. Målet er, at så mange som muligt beholder deres arbejdsevne og undgår førtidspension.

Vor indsats tager udgangspunkt i en ny og mere effektiv revalideringsindsats. Normale job er målet.

Der er mange kommuner, der stadig fører en for passiv politik. Resultatet bliver, at der er mennesker, der bliver førtidspensionister - som i virkeligheden kunne få bedre muligheder på arbejdsmarkedet. Det er ikke socialt ansvarligt. Derfor skal kommunerne have en tilskyndelse til en mere aktiv indsats fremfor blot passiv henvisning til førtidspension.

Indsatsen for de svageste skal tilrettelægges ud fra lokale forhold, dvs. ud fra lokale ressourcer og behov. Her må vi være parate til at gå nye veje, hvor flere inddrages i formidlingen. Det kan bl.a. ske, ved at kommunerne inddrager private organisationer, foreninger, lokale ildsjæle og andre i varetagelsen af formidling af tilbud og udvikling af den virksomhedsrettede indsats. Ikke mindst virksomhederne spiller en helt central rolle her. For virksomhederne har også et betydeligt samlet ansvar her - i egen og samfundets interesse.

Regeringen vil fremlægge forslag, der mindsker barrierer for oprettelse af fleksjob. Blandt andet ved mindre stive regler og bedre rettigheder for personer i fleksjob.

Regeringen vil tage initiativ til oprettelsen af fleksjobs i staten og tilskynde til, at virksomheder, kommuner og amter følger trop.

Arbejdsmiljø- og levevilkår

Regeringen anser det for en af sine største opgaver at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, der evner at arbejde. Vi bør ikke i et moderne samfund acceptere, at der er erhverv, som i særlig grad bidrager til udstødningen af ansatte, som nedslides på grund af arbejdet. Det drejer sig ofte om traditionelt lavt betalte jobs. Ikke kun i den private sektor, men også i den offentlige sektor.

Når jeg tænker på, hvor langt vi er kommet med det ydre miljø, er det forstemmende at konstatere, at arbejdsmiljøet stadig halter bagefter. Kort

levetid og dårligt arbejdsmiljø er i højere grad et vilkår for buschaufføren end for direktøren. Sygdomsbilledet vender den tunge ende nedad.

Det kræver en bred indsats at få ændret på disse forhold. Det kræver forskning i nutidens og fremtidens arbejdspladser. Og det kræver et samvirke mellem arbejdsmarkedets parter på virksomheden. Alle der har indflydelse herpå må medvirke til at forbedre forholdene. Regeringen vil etablere en skærpet arbejdsmiljøovervågning. Målet er et ordentligt arbejdsmiljø for alle - dvs. et arbejdsmiljø uden nedslidning eller helbredsskader men med variation og udvikling i arbejdet.

Arbejdsministeren vil i den kommende folketingssamling fremlægge en ny handlingsplan for en forbedring af arbejdsmiljøet.

* * *

Vi har ganske enkelt ikke været gode nok til at omsætte den øgede velstand til velfærd. Det kommer til udtryk i danskernes lave middellevetid og den voksende sundhedskløft mellem de bedre stillede og dårligst stillede. De ufaglærte og faglærte rammes hårdere end virksomhedslederne.

Tidligere havde danskerne en middellevetid, der var blandt de højeste i verden. Det er alarmerende, at vi i Danmark nu er overhalet af alle de lande, vi plejer at sammenligne os med. Vi er nu tæt på sidstepladsen i EU.

Sundhedsministeren vil i den kommende folketingssamling fremlægge en redegørelse om et tværgående forebyggelsesprogram til forbedring af folkesundheden

Efterløn

Vi oplever, at også ressourcestærke ældre i stigende omfang går på efterløn. Denne udvikling indebærer, at vi med det nuværende opsving risikerer at mangle arbejdskraft.

Efterlønnen er kommet for at blive. Arbejdsministeren vil udstede et garantibevis, så enhver der fylder 60 år kan være sikker på, at nogle år mere på arbejdsmarkedet ikke fører til ringere mulighed for at gå på efterløn, uanset sygdom eller ledighed.

Men regeringen vil også gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet. Der er brug for, at der nu kommer politisk ro og sikkerhed om efterlønsordningen. Det vil i sig selv bidrage positivt til, at mange bliver længere på arbejdsmarkedet.

Men parterne på arbejdsmarkedet og virksomhederne kan også bidrage hertil. Flere skal i beskæftigelse, så den samlede mængde arbejde stiger. Og de, der i dag er i fuld beskæftigelse skal have bedre mulighed for at fordele arbejdsindsatsen over livsforløbet. Så enkelt er det. Jeg vil opfordre arbejdsmarkedets parter til at drøfte denne problemstilling.

Dagpenge på nutidens og fremtidens arbejdsmarked

Forsikringsprincippet og kompensationen for arbejdsløshed er fundamentet for den gode beskæftigelse og høje mobilitet på det danske arbejdsmarked.

Alternativet er dårligere sociale forhold, ringere muligheder for at skifte job og meget stive opsigelsesregler, som vi kender det fra andre lande.

Men den måde, vi beregner dagpengene på, er ude af trit med nutidens danske arbejdsmarked. Indenfor velordnede overenskomstaftaler i Danmark kan vi se, at flere og flere får varierende arbejdstider i praksis. Flere og flere mennesker skifter job mange flere gange i løbet af arbejdslivet - oftest til bedre kvalificerede job og højere løn. Vi ved også, at over halvdelen af de beskæftigede i dag er ansat på fast månedsløn.

Overfor den virkelighed står et beregningssystem af dagpenge, som bygger på en forudsætning om, at langt de fleste er timelønsansatte i et ens antal timer pr. uge. Gennem årene har man søgt at justere systemet med flere og flere særregler, lag på lag. Derfor står vi i dag med et ekstremt kompliceret dagpengesystem, som er svært at forstå for den enkelte og dyrt at administrere.

Nu er der brug for at tilpasse den måde, vi beregner dagpengene på, til det moderne arbejdsmarked. Derfor foreslår regeringen nu, at vi tager fat på et arbejde, der indebærer, at vi går over til den såkaldte årsindkomstberegning. Tanken er, at dagpengene beregnes ud fra den faktiske arbejdsindkomst, i stedet for - som i dag - timelønsoplysninger og antal arbejdstimer indenfor de seneste 12 uger.

Det er en stor reform. Den skal være retfærdig og tilrettelægges omhyggeligt. Det er tanken, at reformen skal træde i kraft år 2001.

Den ønskede modernisering og forenkling vil først ske efter grundig inddragelse af arbejdsmarkedets parter og A-kasserne.

Vi er også nødt til at acceptere, at et moderne og enkelt system i praksis kan betyde, at nogle få vil få lidt mere og nogle få lidt mindre end i dag. Formålet med årsindkomstmodellen er ikke et ringere kompensationsniveau for de ledige. Derfor vil regeringen også i samarbejde med parterne belyse de fordelingsmæssige virkninger.

Nu skal den sociale arv brydes

Den stærke og sunde økonomi og vores stigende fælles ansvarsfølelse i samfundet giver os også helt nye muligheder for at angribe den sociale arvs onde cirkler. Det må være muligt at bryde den - næsten lovmæssige -sammenhæng: At børn af tabere bliver tabere.

Vi står i dag med en mindre gruppe udsatte børn, der er underlagt helt urimelige vilkår i deres opvækst. Det er børn som - næsten inden de er født - er forudbestemt til at køre ud på samfundets sidespor. Det er de, fordi deres forældre er udenfor. Det er de, fordi forældrene mangler netværk, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg tror ikke, disse børn får det bedre, blot fordi samfundet bliver rigere. Vi er nødt til at sætte ind nu målbevidst og stærkere. Vi må bryde den onde cirkel og undgå, at de sociale problemer udvikler sig. Og vi kan gøre det bedre nu end nogensinde før.

Vi skal være langt bedre til at sætte hurtigt ind, når vi ser problemerne. Såsnart vi ser en familie med vanskeligheder. Det kræver tæt samarbejde mellem de instanser og myndigheder, der møder børnene i hverdagen - særligt sundhedsplejersker, daginstitutioner og skoler på den ene side og de sociale myndigheder på den anden. Det tværfaglige samarbejde i den enkelte kommune skal styrkes.

Målet er enkelt: den støtte der ydes skal bedst muligt sikre barnet en opvækst med tryghed og stabilitet - en opvækst med muligheder på linie med andre børn.

Vi skal bestandigt holde os for øje, at økonomisk vækst og nye job ikke er nogen garanti for at få alle med og dermed få brudt den onde cirkel. Men det er en forudsætning.

Vi kan gøre meget som regering. Vi kan aftale meget med kommunerne. Men vi kan ikke løse problemerne i det sociale system alene. Den sidste lille rest af unge kan vi sende på nok så mange gode kurser og store udlandsture. Men hvis der ikke er en arbejdsgiver, der vil ansætte dem - hvis der ikke er arbejdskolleger, der vil give plads - så lykkes det ikke!

Regeringen fremlægger i denne samling lovforslag om en forstærket indsats overfor børn, der har behov for hjælp.

Sindslidende

Det har høj prioritet for regeringen, at samfundets svageste ikke bliver overset eller glemt. Derfor har regeringen i de sidste 5 år taget en lang række initiativer til forbedringer af forholdene for de sindslidende. Men der er stadig problemer, der skal løses. Det viser blandt andet debatten om psykisk syge børn, der indlægges på voksenafdelinger. Og debatten om manglen på speciallæger i psykiatri. Og det fortsatte behov for bo- og væresteder.

Sundhedsministeren har netop udmøntet en pulje på 20 millioner til forbedring af forholdene på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Pengene skal blandt andet gå til etablering af flere pladser.

Regeringen vil i begyndelsen af 1999 evaluere indsatsen på psykiatriområdet.

Udlændingeområdet

Regeringen fik kort før sommerferien vedtaget den nye integrationslov og en række omfattende ændringer af udlændingeloven.

Integrationsloven indebærer blandt andet, at ansvaret for integrationen af flygtninge og indvandrere lægges ud til kommunerne.

Det er et stort ansvar vi lægger på kommunerne. Vi har fået de første positive tilbagemeldinger på, at kommunerne både vil og kan løfte denne opgave.

Regeringen vil nu som led i arbejdsmarkedsreformen foreslå, at der gøres en indsats for i højere grad at integrere de etniske minoriteter på arbejdsmarkedet gennem målrettede og kvalificerede tilbud.

Danskerne er tilhængere af velfærdssamfundet

I sidste uge udgav Finansministeriet en rapport om danskernes holdning til den offentlige sektor.

Det er tankevækkende læsning. Rapporten viser, at danskerne er glade for den offentlige sektor. Danskerne er tilhængere af velfærdssamfundet. Det glæder jeg mig over.

Sygehuse

For nylig blev der afholdt en konference, hvor det danske sygehusvæsen blev bedømt af en række internationale eksperter. Det internationale panel havde generelt et positivt syn på det danske sundhedsvæsen, men pegede også på en række svagheder.

Eksperterne fremhævede den høje tilfredshed hos brugerne som en styrke. Regeringen er enig. Vi har et godt sygehusvæsen. Vi har engagerede læger, sygeplejersker og andet personale.

Men alt fungerer ikke lige godt. Derfor er sygehusene et af de områder, som regeringen vil prioritere højest i den kommende folketingssamling.

I aftalen med amterne for sygehusvæsenets udvikling de kommende år, er der allerede lagt en klar og offensiv linie for et mere velfungerende sygehusvæsen. Regeringen vil insistere på, at de mål for sygehusvæsenets udvikling, som vi har aftalt med amterne, bliver overholdt. Til punkt og prikke.

Her og nu vil regeringen desuden sætte ind på tre fronter:

For det første, vil vi ikke acceptere, at mennesker med livstruende sygdomme skal vente så længe, at det forringer deres overlevelseschancer. Alle skal have sikkerhed for, at de kan blive behandlet inden for tidsfrister, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen.

For det andet vil regeringen fremsætte forslag om at udvide adgangen til frit sygehusvalg.

Regeringen vil sikre, at patienternes krav på at kende de enkelte sygehuses behandlingskvalitet honoreres. Vi vil fra årsskiftet i samarbejde med amterne iværksætte landsdækkende, sammenlignelige undersøgelser af patienternes tilfredshed med deres sygehusbehandling. Og fra år 2000 er det målet at offentliggøre et sæt landsdækkende, sammenlignelige kvalitetsindikatorer. Så enhver kan se, hvor de enkelte behandlinger gennemføres bedst.

Frit valg, offentlighed om patienttilfredshed og behandlingsresultater samt adgang til elektronisk booking vil give den reelle valgfrihed, som befolkningen ønsker.

For det tredje vil regeringen opfordre amterne til i højere grad at anvende præstationsbestemte bevillinger i sygehusvæsenet. Så det enkelte sygehus og den enkelte afdeling får en tilskyndelse til at yde en ekstra indsats på områder med ventetidsproblemer.

Flere amter er i gang med vellykkede forsøg i den retning.

Sygehussammenlægning i Hovedstaden

Som første skridt i en hovedstadsreform vil regeringen foreslå en sammenlægning af H:S og Københavns Amts Sygehusvæsen. Det skal sikre en mere rationel arbejdstilrettelæggelse, sammenlægning af specialer mv. Der er i dag en række eksempler på overdækning og dobbeltberedskab indenfor hovedstadsområdets relativt begrænsede geografiske område.

Målet med ændringerne er at frigøre ressourcer. Til gavn for patientbehandling og ventetidsnedbringelse.

Mere og bedre uddannelse

Det er vigtigt, at det danske uddannelsessystem er af høj kvalitet.

Regeringen mener, at vi hele tiden skal søge at højne kvaliteten af vore uddannelser. Nye undervisningsmetoder, bedre organisering af ressourcerne i undervisningssystemet.

Mange skoler og uddannelsesinstitutioner arbejder i dag seriøst med kvalitetsudvikling. Men i dag er det alene i forhold til de videregående uddannelser, hvor der foretages systematisk evaluering. Regeringen vil foreslå, at denne systematiske evaluering af kvaliteten udbredes til hele uddannelsessystemet. Regeringen foreslår oprettelsen af en national evalueringsinstitution for hele uddannelsesområdet.

* * *

Reform af ungdomsuddannelserne.

I Danmark har vi ingen unge som er 'måske egnede'. I Danmark er alle unge egnede. Det gælder blot om at finde ud af, hvad det er, man er egnet til.

Uddannelsesvejledningen skal forbedres. Regeringen vil etablere vejledningscentre og nye fælles vejlederuddannelser.

Regeringen vil tage initiativ til en reform af erhvervsuddannelserne, som skal gøre disse mere attraktive. Mere enkelhed og overskuelighed er en forudsætning for, at de unge ved, hvad de går ind til. Mere sammenhæng, bedre mulighed for at bevæge sig på tværs af uddannelserne, så blindgyder og dobbeltuddannelse undgås.

Vores aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet skyldes ikke mindst, at der er mangel på god faglært arbejdskraft.

Hurtigere i gang med en videregående uddannelse.

Danske unge starter sent på en videregående uddannelse. Ser vi på lande, vi normalt sammenligner os med, afslutter de danske unge også deres uddannelse sent.

Flere unge skal kunne gå den direkte vej. Derfor vil den såkaldte kvote 1 adgang blive udvidet, så unge ikke skal bruge tid på at samle point sammen for at blive optaget på en videregående uddannelse.

Fødevarer

Den nye fødevarelov blev vedtaget i foråret. Den skal nu føres ud i livet. Kontrolindsatsen skal forstærkes. Der er brug for en enkel struktur med stærke decentrale enheder for at styrke kontrolindsatsen. Arbejdet hermed er allerede igangsat. Fødevareministeren vil samle de nuværende 32 kontrolenheder i 11 regioner for at sikre den nødvendige styrke og ekspertise.

Der skal være offentlighed om kontrollen med vore fødevarer. Det gælder i alle led - både for den, der producerer varerne, og den der sælger varerne. Forbrugerne skal vide, når der ikke er leveret den sunde vare i den butik, de handler i. Det er helt afgørende for tilliden. Offentliggørelsen skal også gælde for restauranter, der ikke lever op til kravene, og tilsynet vil blive skærpet.

Landbrugets organisationer har tilkendegivet, at landbruget ved udgangen af 1999 helt stopper brugen af antibiotiske vækstfremmere. Det vil regeringen holde landbruget fast på. Samtidig vil regeringen sikre, at medicinforbruget i husdyrbesætninger bliver centralt registreret. Derved skabes et bedre værktøj for dyrlæger og myndigheder i sygdomsbekæmpelsen.

Sammenhængen mellem fødevareproduktion og miljøpåvirkning har fortsat regeringens fulde opmærksomhed. Regeringen vil fremsætte forslag om, at udbetaling af EU’s landbrugsstøtte bliver gjort betinget af, at landmanden opfylder miljøkravene.

Produktionsstrukturen i landbrugserhvervet har på mange måder stor betydning for omgivelserne. Regeringen vil ændre landbrugsloven, så de senere års tendens til gårdslagtninger bremses. Samling af produktion i alt for store enheder er ikke bæredygtigt på længere sigt.

Reformer på miljø- og energiområdet

Regeringen forbereder en energireform på både el- og gasområdet.

Energiområdet har i mange år været præget af monopoler. Men i de senere år har flere lande rundt omkring os åbnet op for konkurrence i energisektoren. Vi er også selv begyndt.

Reformen af elsektoren skal medvirke til, at også Danmark får gavn af den markedsåbning, som er i gang i Europa. Vi skal have en effektiv og dygtig elsektor. Men samtidig skal vi sikre, at forbrugerne ikke bliver klemt i konkurrencen. Og vi skal sikre hensynet til miljøet. Så vi kan leve op til vore ambitiøse nationale og internationale målsætninger på miljøområdet.

Vi skal fastholde målet om 1 pct. mere vedvarende energi i hvert eneste år. Målsætningen er, at den vedvarende energi skal dække 35% af den samlede energiforbrug i 2030.

På gasområdet er opgaven at få etableret en struktur, som er robust overfor de forandringer, der sker. Vi skal sikre, at Danmark får størst mulig glæde af de ressourcer, der indtil nu er investeret i gasprojektet. Naturgassen er kommet for at blive som energiressource i Danmark.

Vi har sat os ambitiøse mål, når det gælder reduktion af CO2. Gennem en målrettet indsats er det lykkedes at nedbringe udledningen i de seneste år. Det kræver imidlertid nye initiativer at nå målet i 2005.

Der er brug for stor opmærksomhed omkring brugen af kemikalier. De kan have negative konsekvenser både for os og for kommende generationer. Derfor vil regeringen i dette efterår fremlægge en strategi for at styrke indsatsen mod miljøfarlige kemikalier.

Regeringen har netop fremlagt sit forslag til en ny plan - Affald 21 - for håndtering af affald. Den vil give en mærkbar forbedring af affaldshåndteringen i Danmark.

Indsatsen på boligområdet

Som led i arbejdet for at fremtidssikre velfærdssamfundet lægger regeringen op til at gennemføre ændringer på boligområdet.

Vi skal sikre, at der bliver bedre sammenhæng mellem indkomst og boligstøtteniveau således, at der ved stigende indkomst bliver tale om mindre boligstøtte. Samtidig vil større formuer indgå som en del af det grundlag, hvorpå boligstøtten beregnes.

Regeringen vil også sætte fokus på de positive udviklingsmuligheder i byerne. Regeringen vil opprioritere den bysociale indsats, kvarterløft med videre og dermed vende strømmen i byudviklingen. I indsatsen lægger vi vægt på tilførsel af særlige ressourcer og øget bevågenhed til de særlige udsatte områder. Så den kan tiltrække fremfor at frastøde.

Rigsfællesskabet

Folketinget havde den 24. juni en betydningsfuld og positiv debat om Rigsfællesskabet. Debatten drejede sig om de store linier i fællesskabet og om de menneskelige, historiske og kulturelle båd, som binder os sammen hen over Atlanten.

Med aftalen af 10. juni har vi fået løst de sidste udeståender mellem Færøernes landsstyre og regeringen i forbindelse med den økonomiske krise på Færøerne - herunder den færøske banksag. Aftalen betød også, at vi mellem Færøerne og Danmark nu igen kan begynde at se fremad. Der er skabt plads til andre vigtige emner på dagsordenen.

Færøernes landsstyre har overfor regeringen tilkendegivet, at det vil drøfte et nyt grundlag for de bilaterale relationer mellem Danmark og Færøerne. Regeringen er indstillet på, at der kan indledes sådanne drøftelser, når landsstyret er parat hertil.

Det er regeringens holdning, at udspillet til disse drøftelser må komme fra landsstyret. Og at debatten om Færøernes fremtidige relation til Danmark i første omgang må finde sted på Færøerne: I landsstyret, i Lagtinget og mellem færinger. Landsstyret deler den opfattelse.

Under mit besøg på Færøerne i sidste måned understregede jeg regeringens holdning på disse punkter. Jeg understregede også, at spørgsmålet om de økonomiske relationer mellem Danmark og Færøerne selvfølgelig må ses i sammenhæng med, hvor langt man fra færøsk side vil gå i ønsket om selvstændighed. Sådan må det nu engang være.

* * *

Da jeg var i Grønland i sommer, fik jeg igen lejlighed til at se, hvor langt det grønlandske samfund er nået på relativt kort tid. En udvikling, som er sket under vanskelige klimatiske betingelser, og hvor usikkerheden i indkomstgrundlaget fortsat er betydelig.

Grønlands landsstyre har overfor regeringen rejst spørgsmålet om renovering af boliger, skoler og forsyningsanlæg.

Regeringen og landsstyret har aftalt, at der skal foretages et udredningsarbejde. Et arbejde som med støtte fra dansk ekspertise skal skabe grundlag for en planlægning og prioritering af renoveringsopgaverne i Grønland. Dette arbejde er nu sat i gang, og resultaterne af udredningen skal foreligge i marts 1999.

Afholdelsen af rigsmøder mellem Grønlands landsstyreformand, Færøernes lagmand og jeg selv er nu blevet etableret som en fast styrkelse af vores kontakter inden for rigsfællesskabet. Det seneste møde fandt sted i Tórshavn. Jeg ser frem til, at vi under det kommende møde i Grønland kan have tilsvarende, uformelle drøftelser af emner af fælles interesse.

Danmark skal holde sin gode internationale placering

Danmarks muligheder for at gøre sig gældende internationalt er i høj grad knyttet til EU.

For regeringen er udvidelsen af EU de kommende års største udfordring for EU. Vi vil skabe et helt og udelt Europa. Europa skal være foregangsregion for demokrati, for en velfungerende økonomi med fuld beskæftigelse og hvor miljø og arbejdsmiljø er sikret mod udhuling af ublu konkurrence.

Vi har taget de første skridt i den rigtige retning. Men krisen i Rusland understreger, at vi ikke må hvile på laurbærrene. Vi har nu iværksat en samlet dynamisk udvidelsesproces for alle central- og østeuropæiske lande. Den må vi holde fast i og støtte. Tempoet må holdes oppe. De nye demokratier i Baltikum kendetegnes ved den hurtige omstilling til EU-normer. Ikke alle kan følge med. Den danske regering har sat ind med hjælp til særligt udsatte grupper: Gadebørn, stofmisbrugere, voldsramte kvinder og hjemløse.

* * *

Regeringen har 5 hovedoverskrifter på sin handlingsplan for at bringe EU nærmere borgerne.

Pkt 1. Regeringen ser ingen behov for nye store EU-traktater i den nærmeste fremtid.

Pkt. 2. Vi skal bruge Amsterdam-traktaten. Den lægger vægt på emner, der har betydning for folks dagligdag: Beskæftigelse, miljø, forbrugerbeskyttelse.

Pkt. 3. Nærhedsprincippet. Målet er klart: EU skal kun løse de opgaver, vi bedst løser i fællesskab. Vi vil kæmpe for nærhedsprincippet, og for at det ikke misbruges til at udvande de miljøresultater, EU har opnået.

Pkt. 4. Åbenhed. Vi må skabe maksimal åbenhed i EU-systemet. Befolkningen har krav på den bedst mulige adgang til indsigt i de beslutninger, som i så høj grad præger deres liv.

Danmark er nok det land i Europa, hvor parlamentet bliver inddraget mest i EU-beslutningerne. Vi er et foregangsland - og det skal vi være stolte af. Folketinget overvejer i øjeblikket mulighederne for at skabe større åbenhed end nu om EU-arbejdet. Regeringen er parat til at gå aktivt ind i drøftelserne.

Europaparlamentsvalget 10. juni 1999 er regeringens femte hovedoverskrift. Lad mig sige det lige på og hårdt: Ved sidste parlamentsvalg stemte kun lidt over halvdelen af danskerne. Det er alt for lidt.

NATO og Kosovo

Al tale om en ny verdensorden baseret på respekt for de grundlæggende menneskerettigheder må forstumme, hvis ikke vi griber ind i den tragiske konflikt i Kosovo. I år, hvor FN’s verdenserklæring for menneskerettigheder fylder 50 år, er over 300.000 drevet på flugt fra deres hjem på grund af serbernes offensiv i Kosovo. 50.000 har søgt tilflugt i bjergene, hvor de risikerer at dø af sult, hvis ikke de får hjælp, inden vinteren sætter ind.

Danmark har altid haft en høj profil på menneskerettighedsområdet. Vi har set, at en aktiv indsats nytter. I international sammenhæng høster vi stor anerkendelse for omfanget og kvaliteten af de danske bidrag til løsning af konflikter. Vi har også et medansvar for at forhindre en humanitær katastrofe i Kosovo.

Det internationale samfund har gennem længere tid forsøgt at lægge pres på Jugoslaviens præsident Milosevic for at stoppe overgrebene på civilbefolkningen. Men vi har måtte sande, at diplomati og økonomiske sanktioner ikke slår til.

Regeringen fremsætter derfor i morgen et beslutningsforslag om Danmarks deltagelse i en fælles NATO-aktion i Kosovo med henblik på at standse voldshandlingerne og skabe forudsætninger for en humanitær indsats. Nu må vi vise ansvarlighed og handlekraft.

Afslutning

På fem et halvt år er det lykkedes at få Danmark på rette spor. Vi har skabt markante og synlige resultater.

Nu skal vi videre. Det næste store træk skal sikre, at vi får alle med, uden at den gode økonomiske udvikling sættes over styr. Vi må påtage os ansvaret for at holde hånden under de mest sårbare. Det handler mere om at skaffe job til dem, der intet har, end at skaffe materiel fremgang til os andre.

Det forudsætter reformer. At alle partier i Folketinget er sig deres ansvar bevidst. Jeg vil gerne invitere alle ansvarlige partier til at deltage i arbejdet. Til gavn for Danmark og den brede befolkning.

Må jeg foreslå, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.

DANMARK LEVE!