Pressemeddelelser
AFR Estlands præsident aflægger officielt besøg i Danmark
Fredag den 7. september aflægger den estiske præsident Toomas Hendrik Ilves officielt besøg i Danmark.
Besøget omfatter bl.a. politiske drøftelser med statsministeren på Marienborg samt en frokost hos Hendes Majestæt Dronningen.
Statsministeren og den estiske præsident vil drøfte en række europapolitiske og udenrigspolitiske emner, herunder status for EU's kommende reformtraktat, den klima- og energipolitiske dagsorden samt det transatlantiske samarbejde.
Efter drøftelsen vil der kl. 12:00 være et door-step pressemøde på Marienborg.
Yderligere oplysninger: Michael Ulveman 33922259