Grønland
Den 21. juni 2009 trådte lov om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven) i kraft. Herved afløstes den grønlandske hjemmestyreordning, der blev etableret i 1979, af en selvstyreordning for Grønland. Loven bygger på Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning nr. 1497 fra 2008. Betænkningen er tilgængelig på kb.dk.
Statsministeriet har udstedt vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland, som beskriver selvstyreordningen og en række forhold af betydning for ministeriers og styrelsers behandling af sager vedrørende Grønland.
Sammen med grundloven udgør selvstyreloven Grønlands forfatningsmæssige stilling i riget. To af Folketingets medlemmer vælges i Grønland, jf. grundloven.
I selvstyrelovens præambel erkendes det, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut (landsstyret) og regeringen som ligeværdige parter.
Forinden selvstyreloven trådte i kraft, blev der afholdt vejledende folkeafstemning herom i Grønland den 25. november 2008. Af de afgivne stemmer var 75,5 pct. for og 23,6 pct. imod indførelse af selvstyre.
Et hovedformål med at indføre selvstyre har været, at selvstyret kan beslutte at overtage kompetence og hermed ansvar fra danske myndigheder, hvor dette er forfatningsmæssigt muligt og ud fra princippet om overensstemmelse mellem rettigheder og pligter.
Selvstyremyndighederne i Grønland består af en folkevalgt forsamling – Inatsisartut (Landstinget) – samt en forvaltning, der ledes af Naalakkersuisut (landsstyret). Selvstyreloven indeholder ikke nærmere regler om disse organers sammensætning mv., men har overladt det til selvstyret selv at fastsætte bestemmelser herom. I selvstyreloven anvendes de grønlandske betegnelser for Landsting og landsstyre.
I selvstyreloven anerkendes det grønlandske sprog som det officielle sprog i Grønland. Dansk skal stadig kunne anvendes i offentlige anliggender, jf. landstingsloven om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Spørgsmålet om undervisning i dansk er ikke reguleret i selvstyreloven, men det er forudsat, at selvstyret skal sikre undervisning i dansk og andre relevante sprog, der vil kunne kvalificere grønlandske unge til videre uddannelse i Danmark og i andre lande.
Danmark afleverede den 7. oktober 2009 en notifikation til FN’s Generalsekretær om selvstyreloven.
Selvstyrets muligheder for at overtage sagsområder
Grønland har efter hjemmestyreloven allerede overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de områder, som berører den grønlandske borgers dagligdag, herunder offentlige finanser.
Selvstyreloven indebærer, at selvstyret kan beslutte at overtage en række nye ansvarsområder, bl.a. retsplejen, herunder oprettelse af domstole, kriminalforsorgen, politiet, selskabs-, regnskabs- og revisorområdet, råstofområdet, luftfartsområdet, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet og grænsekontrollen, arbejdsmiljø, samt finansiel regulering og tilsyn, jf. liste I og II i bilaget til selvstyreloven.
Følgende områder kan som følge af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven ikke overtages: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.
De sagsområder, som ikke er overtaget af de grønlandske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne (regering og Folketing).
Der henvises til oversigten over, hvilke sagsområder Grønland har overtaget efter hjemmestyreloven og selvstyreloven, som Statsministeriet løbende opdaterer.
Overtagelse af et sagsområde indebærer, at selvstyret overtager den lovgivende og udøvende magt på området samt overtager finansieringen af området.
Selvstyret bestemmer tidspunktet for at overtage sagsområder. De sagsområder, der fremgår af liste II til selvstyreloven (bl.a. politiet, retsplejen, herunder oprettelse af domstole og udlændingeområdet), forudsætter en højere grad af forberedelse, hvorfor tidspunktet for at overtage disse områder fastsættes af selvstyret efter forhandling med rigsmyndighederne.
En lov, der vedtages af Inatsisartut og stadfæstes af formanden for Naalakkersuisut (landsstyreformanden) på områder under selvstyrets kompetence, benævnes Inatsisartutlov.
Inatsisartutlove og selvstyrets bekendtgørelser træder, hvis de ikke bestemmer andet, i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori Inatsisartutloven eller selvstyrets bekendtgørelse er offentliggjort på www.nalunaarutit.gl. Hver indførelse i www.nalunaarutit.gl skal indeholde oplysning om, hvilken dag indførelsen er sket.
Særligt om råstofområdet
Med selvstyreloven skete der en gennemgribende ændring af de dansk/grønlandske relationer på råstofområdet i Grønland. Selvstyret besluttede i november 2009 at overtage råstofområdet den 1. januar 2010, hvorved selvstyret har fået retten til at udnytte råstofferne i undergrunden.
Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret. Sådanne indtægter vil have betydning for størrelsen af statens tilskud, jf. afsnittet neden for om den økonomiske ordning.
Den økonomiske ordning
Med selvstyreloven blev der indført en ny økonomisk ordning, som indebærer, at selvstyret overtager finansieringen af et sagsområde, når dette overtages. Statens tilskud til selvstyret er fastsat i loven til 3,4 mia. kr. årligt (2009-pris- og lønniveau). Såfremt selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, reduceres statens tilskud til selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af disse indtægter, ud over 75 mio. kr. årligt (2009-pris- og lønniveau). Når statens tilskud til selvstyret måtte være reduceret til nul kr., bortfalder tilskuddet helt for fremtiden. Der indledes i den situation forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut om de fremtidige økonomiske relationer mellem staten og selvstyret.
Lov nr. 463 af 12. juni 2009 om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder regulerer forholdene for det personale, som berøres af en overtagelse.
Grønland har eget Økonomisk Råd (Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit). Rådets opgaver består bl.a. i at foretage løbende vurderinger af konjunkturudviklingen og af holdbarheden i den førte økonomiske politik.
Udenrigspolitiske forhold
Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser samt ansvaret for at føre udenrigspolitikken.
Regeringen, Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre deler ønsket om et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans for Færøerne og Grønland. For at fremme dette fælles formål, blev der i oktober 2021 oprettet et dansk-færøsk-grønlandsk kontaktudvalg på politisk niveau. Deling af klassificeret information er et vigtigt element heri.
Regeringens og Folketingets forfatningsmæssige ansvar og beføjelser på det udenrigspolitiske område efter grundlovens § 19 begrænses ikke af bestemmelserne i selvstyreloven.
Selvstyreloven indeholder en samlet regulering af de udenrigspolitiske forhold for Grønland. Fuldmagtsordningen fra 2005 er således inkorporeret i selvstyreloven. Endvidere er gældende aftaler mellem regeringen og Naalakkersuisut, herunder Itilleq-erklæringen fra 2003, og praksis vedrørende inddragelse af de grønlandske myndigheder i udenrigspolitiske spørgsmål nu en del af loven.
Fuldmagtsordningen
Fuldmagtsordningen indebærer, at Naalakkersuisut med fremmede stater og internationale organisationer kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler på rigets vegne, som alene vedrører Grønland og fuldt ud angår overtagne områder.
Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.
En tilsvarende fuldmagtsordning er blevet gennemført for Færøerne. Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Grønland og Færøerne, når de øvrige betingelser er opfyldt. Hvis Grønland og Færøerne ikke ønsker at benytte muligheden for at handle i forening, vil forhandlingerne skulle ske med Udenrigstjenestens medvirken. Fuldmagtsordningen giver endvidere mulighed for, at Grønland kan søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutninger af stater (typisk associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra Naalakkersuisut beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger.
Udenrigsministeriet har udstedt retningslinjer for samarbejdet mellem regeringen og Naalakkersuisut om fuldmagtsordningen samt udsendt en cirkularnote til alle kongerigets repræsentationer med underretning af FN og dets medlemslande om fuldmagtsordningen fra 2005 mv.
Folkeretlige aftaler, der indgås af regeringen
For aftaler, der ikke falder under fuldmagtsordningen, og som således indgås af regeringen, indeholder selvstyreloven regler for inddragelsen af selvstyret. Regeringen skal således underrette Naalakkersuisut forud for, at der indledes forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland. Folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland, skal, inden de indgås eller opsiges, forelægges for Naalakkersuisut til udtalelse. Finder regeringen det nødvendigt at indgå aftalen uden Naalakkersuisuts tilslutning, skal dette i videst muligt omfang ske uden virkning for Grønland.
Bortset fra særlige områder, som f.eks. vedrørende menneskerettigheder eller terrorbekæmpelse, vil det normalt være muligt at tiltræde internationale aftaler med virkning alene for Danmark, således at Grønland kan træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Grønland.
Aftaler, hvor Danmark og Grønland i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med Naalakkersuisut.
Selvstyret er undergivet de forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler gældende for Grønland, som til enhver tid er bindende for riget.
Selvstyreloven giver mulighed for, at repræsentanter for Naalakkersuisut ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til varetagelse af grønlandske interesser inden for sagsområder, som fuldt ud er overtaget af selvstyret.
Administrativ samarbejdsaftale
Med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og Selvstyrets Udenrigsdepartement underskrev udenrigsministeren og landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender i foråret 2005 en administrativ samarbejdsaftale.
Samarbejde vedrørende love og administrative forskrifter
Efter selvstyreloven skal regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland, fremsendes til selvstyret til udtalelse, inden de fremsættes for Folketinget. Regeringen skal afvente selvstyrets udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Grønland, eller har særlig betydning for Grønland. Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter.
Lovtidendeloven gælder for Grønland. Rigsmyndighedernes lovgivning, der gælder for Grønland, skal således kundgøres i Lovtidende, og kundgørelsen er på samme måde som i Danmark en forudsætning for lovgivningens ikrafttræden for Grønland.
Grønlands adgang til selvstændighed
Selvstyreloven indeholder en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed. Bestemmelsen indebærer, at hvis det grønlandske folk træffer beslutning om selvstændighed, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut om gennemførelse af selvstændighed for Grønland. En aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget, jf. grundlovens § 19. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.