AFR Borgernes EU. Fælleskronik af statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i Jyllands-Posten søndag den 21. maj 2006

I næste måned skal EU-landene på et topmøde i Bruxelles tage stilling til, hvad der skal ske med tænkepausen om EU’s fremtid, der blev igangsat efter det franske og hollandske nej til forfatningstraktaten sidste år. Der er fortsat usikkerhed om traktatens skæbne. Meget taler derfor for, at tænkepausen vil blive forlænget.

Hensigten med tænkepausen er at give Europas regeringer og befolkninger tid til at overveje, hvordan fremtidens EU bør indrettes. I Danmark besluttede regeringen og et bredt flertal i Folketinget at organisere en bred folkelig debat. Folketingets Europaudvalg organiserede sammen med en række bevægelser debatten under overskriften ”Borgernes Dagsorden”. Vi har således i de seneste måneder haft gode muligheder for en seriøs debat om EU, som for en gangs skyld ikke bare har handlet om ja eller nej til en traktat, men om konkret politik. Et godt eksempel var folkehøringen, som Folketinget og TV2 organiserede i Odense 29.-30. april. I folkehøringen deltog 400 borgere, som diskuterede EU med hinanden og med politikere og eksperter. Det kom der interessante og opløftende resultater ud af.

På baggrund af resultaterne af den danske tænkepause vil vi gerne slå tre budskaber fast. For det første at konklusionerne på tænkepausen viser, at danskernes ønsker til fremtidens EU flugter godt med regeringens linje i EU-politikken. For det andet at regeringen og Folketinget vil drøfte, hvordan resultaterne af tænkepausen kan udmøntes i konkrete tiltag på europæisk plan. For det tredje at spørgsmålet om forfatningstraktatens skæbne heller ikke på kort sigt må skygge for EU’s kerneopgave, som er at skabe konkrete resultater til gavn for borgerne.

Regeringens og partiernes rolle i tænkepausen har først og fremmest været at lytte. Det er vores indtryk, at der i befolkningen er en bred fælles forståelse af, hvad det er for udfordringer, EU står overfor - uanset de politiske meningsforskelle, der i øvrigt skiller vælgere og partier. Konklusionerne på debatten tegner ikke et billede af et Danmark delt i to, sådan som det altid har været indtrykket efter folkeafstemningerne med en stor anti-EU befolkningsgruppe overfor en stor EU-begejstret gruppe. Indtrykket er snarere, at et bredt flertal af danskerne deler en i udgangspunktet positiv, men også kritisk og under alle omstændigheder praktisk tilgang til EU.

Udgangspunktet for de sidste måneders debat har da også været et andet end ved folkeafstemningerne. Fokus har været på det konkrete – ikke på institutioner og paragraffer. Tænkepausen har særligt koncentreret sig om tre spørgsmål.