AFR Norden skal modvirke protektionisme og møde krisen med grøn tilvækst

Anders Fogh Rasmussen, statsminister, Danmark
Fredrik Reinfeldt, statsminister, Sverige
Jens Stoltenberg, statsminister, Norge
Jóhanna Sigurðardóttir, statsminister, Island
Matti Vanhanen, statsminister, Finland

Stormen på de finansielle markeder har i løbet af efteråret og vinteren raset for fuldt tryk. Dens virkninger ses ikke mindst på arbejdsmarkederne, i virksomhedernes resultater og i menneskers hverdag. For vore nordiske lande er problemerne ensartede og vore udfordringer er på mange områder fælles. Samtidig er der muligheder for en positiv udvikling i krisen, hvilket ikke mindst det nyligt afholdte nordiske Globaliseringsforum på Island viste med tydelighed. Som statsministre i Norden vil vi styrke Norden og påvirke udviklingen gennem langsigtet handling og med et globalt perspektiv.

Den finanskrise vi nu oplever har spredt sig hurtigere og er gået dybere end nogen anden krise vi har oplevet siden 1930'erne. I denne situation er det vigtigt at finde de rette værktøjer frem. Det er væsentligt, at de nordiske lande fortsat agerer i fællesskab for frihandel med åbne økonomier og dermed viser verden, at et ikke-protektionistisk perspektiv er det samme som at tage et både nationalt, regionalt og globalt ansvar i en svær tid. Ved siden af de nationale indsatser for at mildne effekterne af krisen er og forbliver det fortsat nødvendigt at vedtage internationale tiltag for at forebygge og lindre skadevirkningerne af det hændelsesforløb, som vi nu er vidner til. Ikke mindst er det vigtigt for at mindre lande som de nordiske skal kunne værne om job og velfærd i en globaliseret verden.

Samtidig mener vi, at den internationale lavkonjunktur vi nu oplever ikke må bruges som en undskyldning for at holde op med at arbejde for at finde løsninger på vore andre store fremtidsudfordringer. At arbejde aktivt for et internationalt svar på klimaproblemet skal fortsat være vor ambition. Her spiller et Norden som agerer i fællesskab en vigtig rolle. Ikke mindst i forhold til den fælles opgave det er at vise, at det kan lade sig gøre at kombinere økonomisk tilvækst og miljøvenlig produktion. Miljøudfordringerne skal mødes ved at skabe konkurrencekraft med nye innovative idéer og metoder. Samtidig kan vi møde klimaudfordringerne ved at skabe grønne job i et grønt samfund. Det kalder vi grøn tilvækst. Noget som vi mener, at både vi i Norden og andre dele af verden får gavn af.

Behovet for innovationer inden for miljø- og energiteknologiområdet er stort over hele verden. Alt taler desuden for at efterspørgslen på nye tekniske løsninger og produkter, som er i stand til at mindske udslippet af kuldioxid og danne grundlag for en mere bæredygtig udvikling vil vokse yderligere i fremtiden. De nordiske lande ligger allerede langt fremme inden for disse områder, men vi mener at ambitionsniveauet kan højnes yderligere. Derfor skal vi i Norden satse mere på innovation, forskning og teknologisk udvikling. Vi skal være førende inden for vedvarende energikilder og energieffektivitet. Vi skal også være i front når det gælder udviklingen af teknologi til separation og lagring af kuldioxid. De nordiske lande har blandt andet iværksat et ambitiøst forskningsinitiativ for at nå målene. Initiativet er et direkte resultat af den nordiske globaliseringssatsning som vi gav startskuddet til i Punkaharju i Finland i sommeren 2007, og samtidig det største initiativ som er blevet søsat inden for rammerne af Nordisk Ministerråd i lang tid.

Vi vil desuden vise, at kan lade sig gøre at kombinere en ambitiøs national klimapolitik med hensynet til verden omkring os. Klimaproblemet er en international udfordring som kræver internationale svar og indsatser. Ofte ser vi at virkningerne af den globale opvarmning får de største konsekvenser for de allerede udsatte dele af verden, hvor der mangles ressourcer og viden i forhold til at møde dem. Gennem Nordisk Udviklingsfond skaber vi en progressiv ulandsbistand, hvor overføring af kompetencer kan skabe nye forudsætninger for dem som har de mest akutte problemer. Samtidig påvirker vi klimaforandringerne i den rigtige retning.

De nordiske lande har også enestående muligheder for at videreudvikle og kommercialisere bæredygtige energiløsninger baseret på biomasse-, vand-, vind- og geoteknik samt ikke mindst energieffektivitet. Her skal vi øge vort samarbejde, skabe bedre forudsætninger for entreprenører og blive bedre til at sprede viden ude i verden.

For at udvikle og styrke Norden yderligere skal vi fordybe og udvikle vort samarbejde inden for hele vidensområdet. Norden og Europa har et dynamisk indre marked. Dette marked bygger på de fire friheder for personer, varer, tjenester og kapital. Vi skal desuden fokusere på den femte frihed – den frie bevægelighed af viden – hvor idéer, studerende, lærere og forskere frit kan bevæge sig over grænserne og som opmuntrer til en fri adgang til viden.

For et år siden mødtes vi på det første Globaliseringsforum i Riksgränsen i Sverige. I år mødtes vi i to dage på Island for at diskutere de udfordringer som vi står over for med repræsentanter for det politiske liv, forskningen, erhvervslivet, medierne og en lang række organisationer. Det har været en værdifuld mulighed for at komme dybere ind i diskussionerne om hvordan vi i fællesskab kan forme strategier til at varetage globaliseringens muligheder på en bedre måde.

Vi er enige om, at vi i fællesskab og på tværs af grænserne har gode muligheder for at sikre en bæredygtig udvikling i Norden med en god livskvalitet og en tro på fremtiden som fælles mål. Både for os som lever her i dag og for de kommende generationer. Solidaritet og samarbejde de nordiske lande imellem har aldrig været vigtigere end nu.