AFR Regeringens Færø- og Grønlandspolitik. Indlæg i Politiken torsdag den 11. maj 2006

Høgni Hoydal, MF har i Politiken samt i færøske og grønlandske aviser under overskriften ”Danmarks geniale kolonipolitik” kritiseret regeringens politik overfor Færøerne og Grønland for at have baggrund i en ”dybt konservativ og nationalistisk selvforståelse”. Ifølge Høgni Hoydal truer regeringen selvstændighedsønskerne i Grønland og på Færøerne ”direkte med økonomiske og administrative repressalier”. Danmark burde, ifølge Høgni Hoydal, stille Færøerne og Grønland ”frit til selv at vælge deres egne veje i fremtidens udvikling….. uden økonomiske trusler og juridiske blokeringer”.

Jeg må konstatere, at Høgni Hoydal fortsætter sin kamp mod vejrmøller – som en anden Don Quixote, der viede sit liv til heltemodig kamp mod indbildte fjender. For det er indbildte fjender, Høgni Hoydal ser for sig. Den danske regering tager sit udgangspunkt i princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Det færøske og det grønlandske folk vælger selv deres fremtidige tilknytningsforhold til Danmark. Jeg kan tilføje, at jeg er ret sikker på, at også Folketinget vil støtte et folkeligt baseret ønske fra Færøerne eller Grønland om fuld selvstændighed. Noget andet er så, at der ikke er et flertal på Færøerne for Høgni Hoydals selvstændighedsønsker. Men den kamp må Høgni Hoydal tage på Færøerne.

Jeg ved ikke, hvilke økonomiske og administrative repressalier eller økonomiske trusler og juridiske blokeringer Høgni Hoydal taler om. Men jeg vil gerne understrege, at selvstændighed som nation efter min opfattelse også må indebære, at man selv finansierer sine egne udgifter. Og jeg kan tilføje, at heller ikke grundloven vil være til hinder for, at Færøerne (eller Grønland) kan opnå selvstændighed.

Regeringen fremlagde - efter drøftelser og i enighed med Færøernes og Grønlands landsstyrer - i foråret 2005 fire lovforslag til en modernisering af rigsfællesskabet. Forslagene blev vedtaget af brede flertal i Folketinget samt i hhv. Færøernes Lagting og Grønlands Landsting. Lovene giver Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre bemyndigelser til at indgå internationale aftaler på områder, hvor de færøske og de grønlandske myndigheder har overtaget den lovgivningsmæssige kompetence. Færøerne og Grønland kan på disse områder varetage egne interesser i internationale forhandlinger under ledelse af færøske/grønlandske forhandlere.

For Færøerne blev der herudover gennemført en lov, der væsentligt udvider de sagsområder, som de færøske myndigheder kan overtage. Og som indebærer, at beslutningskompetencen i forbindelse med overtagelse af nye områder fremover ligger hos de færøske myndigheder.

Der er således på såvel det udenrigspolitiske som – for Færøernes vedkommende - det indenrigspolitiske område tale om en udvidelse af hjemmestyremyndighedernes kompetence.

For Grønlands vedkommende har regeringen og Grønlands landsstyre nedsat en fælles, parlamentarisk selvstyrekommission, som skal komme med forslag til, hvorledes Grønlands selvstyre kan udvides inden for rigsfællesskabets rammer.

Høgni Hoydal giver i kronikken indtryk af, at der er tale om tilbageskridt, bl.a. fordi der fortsat er områder, som ikke kan overtages af myndighederne på Færøerne og i Grønland. Høgni Hoydal argumenterer med, at når disse områder (statsforfatning, statsborgerskab, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, højesteret samt penge- og valutapolitik) ikke kan overtages efter den nye færøske overtagelseslov, så skyldes dette hensynet til Danmarks forhold til EU. Det kan jeg klart afvise. Grundloven og hermed rammerne for nyordningerne eksisterede også før den nye lovgivnings gennemførelse i juni 2005. Spørgsmålet om grundlovens grænser blev aktuelt, fordi landsstyret og regeringen med lovgivningen ønskede, at de færøske myndigheder kunne opnå størst mulig kompetence fremover.

Det nye er den øgede kompetence til Færøernes og Grønlands landsstyrer. Og det er ganske enkelt ikke rigtigt, når Høgni Hoydal påstår, at ordningerne indebærer indsnævringer og begrænsninger. Den meget afgørende del af nyordningen mellem Færøerne og Danmark er, at det fra sommeren 2005 har været op til de færøske myndigheder selv at bestemme omfanget og tempoet i overtagelserne af nye ansvarsområder.

Dette gælder inden for de rammer, som grundloven sætter. Og der er således også i dag forskel på at være eller ikke være med i rigsfællesskabet.

Men det er frivilligt at være med i rigsfællesskabet. Det færøske og det grønlandske folk bestemmer selv deres fremtid. Derfor må Høgni Hoydal tage sin kamp på Færøerne. Han kan ikke bruge Danmark som den store stygge ulv. Det er en kamp mod indbildte fjender.