LLR Et lille land i en stor verden

Kronik af statsminister Lars Løkke Rasmussen bragt i Jyllands-Posten den 15. september 2015

Flygtninge fra den tragiske borgerkrig i Syrien. En folkevandring af emigranter fra fattige lande. Presset på Europas grænser udfordrer det internationale samarbejde og Danmarks velfærd i et hidtil uset omfang.

Det er en udfordring, som Danmark ikke står alene med, og som vi heller ikke kan løse alene. Var det ikke klart før, så bør det stå lysende klart for alle nu. Efter en uge, hvor mennesker på flugt bogstaveligt talt er vandret op gennem Danmark. Og så er det vel at mærke blot én blandt mange store udfordringer, vi står over for. Kampen mod ISIL og håndteringen af Ruslands fremfærd overfor Ukraine står tilsvarende højt på den internationale dagsorden. Det er påtrængende, at vi overvejer, hvad de betyder for vores internationale engagement.

Vi skal bruge udenrigs- og sikkerhedspolitikken til at værne om Danmark. Danskerne skal være trygge, også når verdens konflikter rykker tættere på. Danmark skal også fremover være et rigt samfund med en stærk sammenhængskraft. Det er derfor, vi fortsat og målrettet skal engagere os internationalt – både politisk, økonomisk og militært.

Det betyder ikke, at Danmark skal være alle steder og ved enhver lejlighed. Vi skal bidrage i de situationer, hvor det tjener vores interesser, og hvor vi kan gøre den største forskel. Danmark skal have en skarp og fokuseret profil i vores internationale relationer.

Den ulykkelige flygtningestrøm, der har rod i Mellemøstens dybt komplicerede konflikter, viser meget tydeligt, at verden er rykket helt tæt på.

Danmark skal tage vores del af flygtningene fra borgerkrigen i Syrien. Det gør vi også. Vi tager mere end vores del.

Men vi skal også, så vidt det overhovedet er muligt, sætte ind ved problemernes rod. En kombination af svage stater, fattigdom og ustabilitet har kastet Mellemøsten og Nordafrika ud i kaos og skabt grobund for ekstremisme. Terrorbevægelsen ISIL er et klart eksempel på en trussel, som vi skal bekæmpe aktivt. Som vi gør det i Irak. Også selv om det kan trække ud i mange år.

Udover krigsflygtninge søger millioner af emigranter også mod vores del af verden, drevet af det forståelige ønske om et bedre liv. Men Europa kan ikke rumme verdens fattige. Danmark kan ikke rumme verdens fattige. Løsningen må igen findes i landene selv.
Her og nu skal vi slå hårdt ned på de menneskesmuglere, der sender emigranter afsted i overfyldte både over Middelhavet. Vi skal hjælpe andre EU-lande som Italien og Grækenland, der har store problemer med at kapere og registrere strømmen af mennesker. Og vi skal sikre hurtigere hjemsendelse af dem, der ikke er berettiget til asyl.
Men på længere sigt skal vi især målrette udviklingsbistanden til at skabe muligheder i særligt Afrika for at fjerne årsagen til, at så mange søger mod Europa. Udviklingsbistanden skal spille endnu bedre sammen med dansk erhvervsliv, som kan levere de investeringer og den viden, som landene i stigende grad efterspørger. Vi skal give hjælp til selvhjælp med danske interesser for øje. I såvel Øst- som Vestafrika er der forventning om økonomisk vækst i de kommende år. Den positive udvikling skal vi skubbe til.

Med dansk formandskab for FN’s Generalforsamling, vedtagelsen af nye mål i New York senere på måneden og måske en ny klimaaftale i Paris har Danmark et godt afsæt for at påvirke den globale udvikling.
Verden rummer nye konflikter og udfordringer, men også nye muligheder. Dem skal vi gribe. I nogle situationer vil vi naturligt samarbejde i EU, NATO eller FN. I andre situationer må vi agere mere selvstændigt, for eksempel når vi varetager vores økonomiske interesser.

Globale forskydninger flytter økonomisk og politisk magt – ikke mindst mod Asien. Den udvikling åbner for nye indflydelsesmuligheder for Danmark. Samtidig er der udsigt til ny vækst i Europa og USA, som igen vil åbne muligheder på vores mere traditionelle markeder.

For et par uger siden besøgte jeg den tyske kansler Angela Merkel i Berlin, og jeg mødtes også med en række danske virksomheder i Sydtyskland. Det gjorde jeg, fordi et nært samarbejde med vores store nabo i syd er afgørende for at kunne præge udviklingen i EU og for at kunne varetage danske interesser. Men også fordi Tyskland er vores største eksportmarked, og vi skal sørge for at yde en hjælpende hånd til de danske virksomheder, der bidrager til at skabe arbejdspladser herhjemme gennem deres aktiviteter ude i verden.

Verdenssamfundets opmærksomhed er ofte kort. Vi må ikke glemme vigtige udfordringer, som måske er mindre i fokus lige nu. Ruslands adfærd overfor Ukraine. Udviklingen i Arktis. Risikoen for cyberangreb.

De emner vil alle være en del af den udenrigspolitiske udredning, som regeringen nu sætter i gang. Vi har brug for en nøgtern og skarp analyse af de globale tendenser, vi er vidne til. Udredningen skal ligge klar til foråret. Jeg forventer, at den vil give input til, hvordan vi kan målrette og prioritere Danmarks internationale engagement. Udredningen vil indgå i grundlaget for en ny udviklingspolitisk strategi og for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig efter 2017.

Konkret skal udredningen afdække de vigtigste udfordringer, som Danmark vil stå over for de kommende 10-15 år. Og give et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter, som fremmer Danmarks langsigtede interesser. Udredningen skal tage højde for alt lige fra forsvar, handel, diplomati og udviklingsbistand til samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund, og til hvordan Danmark kan få nytte af EU’s voksende rolle på den internationale scene.

Jeg ønsker en udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bygger på et realistisk billede af et lille lands muligheder i en stor verden.
Vi har for nyligt fejret flagdag over hele landet. Det er en dag, hvor vi hylder de mænd og kvinder, der har været udsendt på en mission af Danmark. Soldater, politifolk, sygeplejersker, læger, beredskabsfolk, rådgivere og andre specialister. Det sætter tanker i gang at stå over for mennesker, der har sat meget på spil – i sidste ende deres førlighed eller selve livet - i arbejdet for fred og sikkerhed. Mennesker, der kæmper ude, for vores sikkerhed hjemme.

Hos mig vækker det først og fremmest beundring og respekt. Og derudover den refleksion, at Danmark kan gøre en forskel. Vi kan ikke redde hele verden. Men vi kan fremme de værdier, vi tror på. Vi kan kæmpe for vores interesser. Og vi skal også være ærlige om, at det er netop det, vi gør.