LLR Ny offensiv vækststrategi for Europa

Artikel af statsminister Lars Løkke Rasmussen i Børsen den 11. februar 2010

Hvordan skaber vi de bedste rammer for vækst og job i Europa? Det spørgsmål står øverst på dagsordenen, når jeg i dag deltager i et uformelt topmøde i Bruxelles, hvor vi for første gang skal drøfte EU’s nye vækststrategi – »2020-strategien«.

Baggrunden er alvorlig. Den økonomiske krise har betydet, at de fleste EU-lande gennem 2009 har haft negativ vækst, stigende arbejdsløshed og voksende underskud på de offentlige finanser. Danmarks gode udgangspunkt har dog betydet, at vi har klaret os bedre gennem krisen end de fleste andre EU-lande.

Men Danmark og Europa må se ud over den aktuelle krise. For også på den længere bane står vi over for store udfordringer. Den globale konkurrence fra de nye vækstøkonomier bliver stadig mere intens. Vi bliver stadig færre europæere i den arbejdsdygtige alder. Vi står også over for en stor udfordring med at dreje vores samfund i en mere klimavenlig retning. Og vi skal have de offentlige finanser tilbage på et holdbart spor. Lad mig fremhæve tre områder, som jeg mener, bør stå centralt i EU’s nye vækststrategi.

For det første skal vi give grøn vækst-dagsordenen en stærk europæisk dimension. Vi skal formulere en europæisk vision om at skabe det største grønne indre marked i verden. Med næsten 500 mio. forbrugere, en solid teknologibase og en ambitiøs klima- og energipolitik har EU forudsætningerne for at gå forrest i konkurrencen om at udvikle og afsætte de grønne produkter, som vi ved vil blive stadig mere efterspurgt i hele verden.

For det andet skal vi styrke det indre marked, som er og bliver et af EU’s vigtigste aktiver i den globale konkurrence. Efterhånden som krisen forhåbentlig ebber ud, skal vi tilbage til en restriktiv tilgang til statsstøtte, og EU skal fortsat forfølge en konsekvent konkurrencepolitik. Vi skal fortsætte EU’s arbejde med at styrke reguleringen af den finansielle sektor. Og vi skal opdatere det indre marked til den digitale tidsalder – bl.a. ved at skabe sikre rammer for e-handel.

For det tredje skal vi styrke EU’s fælles indsats for uddannelse, forskning og innovation. Vi skal forbedre og strømline EU’s forskningsprogrammer – f.eks. ved at gøre dem lettere tilgængelige for mindre og mellemstore virksomheder. Og vi skal virkeliggøre visionen om et »indre marked for viden« – f.eks. ved at sikre, at EU-landene anerkender hinandens uddannelser.

EU’s vækststrategi skal være fokuseret og resultatorienteret, og EU’s stats- og regeringschefer skal tage lederskab. Vi skal fastlægge nogle få, centrale målsætninger – både for EU som helhed og tilpasset de enkelte medlemslande. Målene skal være ambitiøse, men realistiske. Gennem benchmarking og offentlige ranglister skal vi sikre fuld gennemsigtighed om de faktiske resultater. På den måde tror jeg vi øger chancen for, at vækststrategien gør en positiv forskel.

Der et stærkt sammenfald mellem EU’s vækstdagsorden og det Vækstforum, som regeringen herhjemme har nedsat for at finde svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Begge steder vil temaer som grøn vækst, uddannelse og forskning og bedre rammevilkår for virksomhederne stå centralt.

Det sammenfald skal vi udnytte til at sætte danske fingeraftryk på EU’s vækststrategi – og det er præcis, hvad jeg vil gøre på topmødet i dag.