LLR Undgå gældsfælden for velfærdens skyld

Indlæg i Skive Folkeblad den 19. august 2011 af statsminister Lars Løkke Rasmussen

Som alle ved, skal vi have Folketingsvalg inden for få måneder. Det bliver et valg, hvor danskerne skal tage stilling til to meget forskellige veje for Danmark.

Valget står mellem velfærd på den ene side og gældsætning på den anden side. Mellem regeringens reformvej, hvor vi klart lægger frem, hvad der er nødvendigt for at sikre sund økonomi, jobs og varig velfærd. Og oppositionens vej, hvor man søger at løse problemerne ved at bruge penge, man ikke har.

Ved Folketingsvalget skal danskerne tage stilling til den stribe af historiske aftaler, som de ansvarlige partier i Folketinget indgik før sommeren. En kortere efterløn. En mere solidarisk efterløn. En højere pensionsalder. En ændring af SU’en, så de unge kan komme hurtigere gennem deres studier og ud i job.

Alt sammen for at skaffe penge og arbejdskraft til dansk økonomi.

Med forårets aftaler skaber vi balance mellem udgifter og indtægter i 2020. Derfor kan vi fastholde gælden på et meget lavt niveau. Det er vigtigt.

Det var vigtigt før sommerferien. Det er endnu vigtigere efter sommerferien.

For verden har ændret sig gennem de seneste måneder. Den internationale økonomi er igen præget af uro og usikkerhed. Og når verden er usikker, er det endnu vigtigere, at vi har et sikkert fundament, der fastholder tilliden til Danmark.

Ratingbureauerne henviste netop til reformpakken 2020, da de i sommer gav Danmark den højeste rating: AAA. Hermed er Danmark medlem af en lille eksklusiv klub på kun 19 lande i verden.

Det værste, der kan ske for Danmark er, at verden mister tilliden til os. Det skal vi ikke gamble med.

En række europæiske lande har nu så store gældsproblemer, at der er tale om en egentlig gældskrise. Det gælder Grækenland, Irland, Portugal og senest også Spanien og Italien. Og USA’s kreditværdighed er blevet nedvurderet fra AAA til AA+, for første gang i historien.

Der er en global frygt for, at flere og flere lande fanges ind af en gældskrise.

Alle vegne er problemernes rod den samme: Store underskud på de offentlige finanser og stor gæld.

Alle steder bliver prisen betalt af almindelige mennesker: Flere arbejdsløse, lavere indkomster og mindre velfærd.

Det er en sneboldseffekt. Store underskud giver større gæld. Større gæld betyder økonomisk uro. Uro fører til højere rente. Højere renter giver endnu større underskud og dermed endnu større gæld. Det er gældskrisens skræmmende dynamik.

Flere penge til renter på gælden er færre penge til sygehuse, skoler og plejehjem.

Der går en lige linje fra større gæld til mindre velfærd. Og der går en lige linje fra høje renter til højere udgifter for boligejerne.

Derfor er det helt afgørende, at vi fastholder en ansvarlig reformlinje i Danmark. At vi styrer uden om gældsfælden.

Alternativet er skræmmende.

Hvad vil der ske, hvis regeringens reformer bliver rullet tilbage? Hvis efterlønsreformen ikke bliver gennemført? Hvis skatterne bliver øget igen? Hvis hele fundamentet for en sund økonomi bliver brudt ned? Ja, så vil omverdenens tillid til Danmark også ryge.

Hvad vil der ske, hvis vi øger den offentlige gæld med op til 270 mia. kr? Det er konsekvensen af oppositionens såkaldte Fair løsning. Og det vil føre os ned ad den vej, som har bragt lande som Italien, Spanien og Grækenland i den knibe, de er i i dag.

Vi skal styre uden om gældsfælden. Så boligejerne kan sove tryg om natten. Så virksomhedsejerne undgår ubehagelige ekstraregninger. Så danskernes velfærd bevares.

Den internationale økonomiske situation er alvorlig. Og den internationale uro påvirker naturligvis Danmark. Vi er afhængige af resten af verden.

Siden finanskrisen har Danmark haft en moderat vækst på linje med Europa.
Ledigheden er stadig lavere end på noget tidspunkt i 1990’erne. Den danske rente er lav, stort set på niveau med den tyske. Eksporten vokser.

Men danskerne holder på pengene. Det er forståeligt, sådan som verden ser ud. Der er uro. Vi bliver forsigtige. Det betyder, at væksten i år sandsynligvis bliver lidt mere beskeden, end man havde regnet med.

Regeringen følger udviklingen tæt. Ligesom vi gjorde det under finanskrisen. Regeringen vil gøre det, der er nødvendigt. Ligesom vi gjorde det under finanskrisen.

Regeringen har lagt hovedlinjen for Danmark. Den ændrer vi ikke på. For det er den linje, der gør, at udlandet har tillid til dansk økonomi, også i usikre tider.

Der er aktuelt en diskussion om offentlige investeringer. Jeg er en varm tilhænger af offentlige investeringer. De offentlige investeringer er i dag højere end i 25 år. Vi investerer i nye supersygehuse, nye vindmølleparker og hundredvis af nye kilometer veje og skinner. Der er planlagt store investeringer i Metro Cityring og Femern Bælt. Alt det har vi råd til, fordi vi fører en ansvarlig politik. Alene i år stiger investeringerne med 6 mia. kr.

Vi investerer i jobs og vækst. Det er vigtigt. Men Danmarks situation afhænger ikke alene af større eller mindre offentlige investeringer. Så let er det ikke.

Danmark er oppe imod en global frygt for, at stadig flere lande indfanges af gældskrisen. Det helt afgørende er, at vi har sunde offentlige finanser og styr på gælden.

Vi skal undgå gældsfælden, for den har en høj pris. En pris, der bliver betalt med din og min velfærd.