LLR Varig velfærd kræver forandring

Indlæg i Horsens Folkeblad den 25. juni 2011 af statsminister Lars Løkke Rasmussen

Danmark er et godt samfund. Ikke et perfekt samfund – men et af de bedste i verden. Mon ikke de fleste af os er enige i det, hvis vi et øjeblik hæver os over hverdagens problemer?

Men det er ikke nogen naturlov, at Danmark også vil være blandt de bedste samfund i fremtiden. Vi skal værne om vores velfærd, om vores omsorg for hinanden og om vores trygge fællesskab. Og netop derfor skal vi have modet til at forandre, hvor det er nødvendigt.

Lad mig komme med et eksempel. Over de næste ti år bliver vi 65.000 færre danskere til at tage en tørn på arbejdsmarkedet. Samtidig bliver vi 225.000 flere ældre. Vi bliver altså færre til at forsørge flere. Det er til at tage og føle på. Her kan vi ikke bare lade stå til. Den går ikke.

Derfor har regeringen indgået en aftale om tilbagetrækning med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen betyder, at vi alle sammen skal blive længere i arbejde, også fordi vi lever længere og sundere. Vi er simpelthen nødt til at kræve mere af hinanden.

Men hvis man er slidt ned, skal man selvfølgelig ikke arbejde. Derfor vil vi indføre en ny seniorførtidspension for nedslidte. Den nye ordning skal gælde for alle, ikke kun for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. Det er mere fair.

Lad mig komme med et andet eksempel: Sådan som vi har indrettet vores samfund i dag, bidrager vi hver især med mindre til den fælles kasse, end vi får tilbage. Det, vi betaler i skat, kan ikke dække alt det, vi får gennem livet – fra vuggestue til plejehjem. Regnestykket hænger ikke sammen.

Den går ikke. Derfor har regeringen lagt et kontant langtidsbudget for Danmark, hvor vi genskaber balancen mellem indtægter og udgifter, hvor vi sikrer vores fælles velfærd i fremtiden.

I virkeligheden er det slet ikke så indviklet. Regeringens 2020-reformer er et budget, som hver af os kan sammenligne med vores budgetkonto i banken. Det går måske nok med overtræk en måned eller to. Men man kan ikke have overtræk hver eneste måned i ti år uden at gøre noget. Sådan er det også for Danmark. Vi skal betale faste udgifter med sikre indtægter.

De to eksempler viser, at Danmark står med to store udfordringer: Vi skal være flere om at trække læsset. Og vi skal have pengene til at passe.

Regeringens svar på de to udfordringer er de mange aftaler, som vi har indgået i maj måned om tilbagetrækning, om SU, om fleksjob osv. Det er lykkedes os at finde rigtige løsninger på rigtige problemer. Vi skaffer rigtige penge til rigtig velfærd.

Hvad er alternativet? Ja, hvis vi ikke gør noget, så får vi et utrygt Danmark. Vi får mangel på arbejdskraft. Vi får milliardstore underskud hvert år. Vi får nedskæringer i velfærden, fordi økonomien skrider.

Det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker at udvikle den offentlige sektor. Jeg ønsker at prioritere vigtige områder. Reformerne giver noget at prioritere med. Helt præcis 4 mia. kr. ekstra hvert år.

Jeg prioriterer uddannelse:

De mindste elever i folkeskolen skal have en skoledag fra 8 til 14. Ikke seks timers terperi, men seks timer med undervisning, motion, kreativitet og lektier. En tryg og sammenhængende dag.

Det er en vigtig investering. Og vi har fundet finansieringen krone for krone.

Jeg prioriteter forskning:

Alene i år bruger det offentlige 19 mia. kr. på forskning. Det er det højeste niveau nogensinde. Og det er en stigning på 35 pct. på bare fem år. Vi har skabt plads på budgettet til at holde dansk forskning på det meget høje niveau.

Forskning udvikler vores samfund. Vi bliver klogere. Vi bliver dygtigere. Så vi kan producere attraktive varer. Så vi kan bruge mindre og renere energi. Så vi kan finde nye og bedre behandlinger mod sygdom.

Jeg prioriterer sundhed:

Som et led i en ny sundhedspakke bliver der etableret et center for partikelterapi. Partikelterapi dræber kræftceller effektivt, men skånsomt for patienten. Særligt kræftramte børn vil have gavn af den nye behandling. Pengene kan ikke gå til et bedre formål.

Med orden i økonomien har vi råd til at udbygge disse vigtige områder – uddannelse, forskning og sundhed – uden at vi er nødt til at skære i kernevelfærden.

Det er især vigtigt for de svageste i samfundet. For hvem får det sværest, hvis økonomien kører af sporet? Hvem bliver hårdest ramt, hvis man bliver nødt til at skære i kontanthjælp, skoler eller lægehjælp, fordi der ikke er balance i de offentlige kasser? Det gør mest ondt på dem, der ikke har noget at stå i mod med.

Sund økonomi fastholder udlandets tillid til Danmark. Det er vores værn mod pludselige rentestigninger. Det sikrer boligejernes nattesøvn. Det sikrer virksomhederne mod uventede regninger. Det er trygt for os alle sammen.

Danmark må ikke blive det nye Grækenland eller Portugal. Den stærkeste solidaritet med de svageste er at holde orden i økonomien.

Vi er nødt til at forandre og reformere for at bevare vores velfærd. Varig velfærd kræver mod til at give slip på noget af det gammelkendte.