LLR Vi ønsker at bevare rigsfællesskabet

Kronik af statsminister Lars Løkke Rasmussen bragt i Jyllands-Posten den 23. maj 2017

»Hvordan går det, Lars?«

Sådan spurgte det færøske medlem af Folketinget, Sjúrður Skaale, mig for nogle måneder siden i Folketingets spørgetime.

Jeg må indrømme, at spørgsmålet kom lidt bag på mig, for det plejer vi ikke at spørge hinanden om i folketingssalen. Det skulle vi måske til at gøre lidt oftere – også fordi det måske vil give større forståelse for hinandens synspunkter.

Det håber jeg i hvert fald, at dagens forespørgselsdebat i Folketinget om rigsfællesskabet kan bidrage til. En debat, som i øvrigt bliver efterfulgt af en særskilt debat om Grønlands arbejde med en forfatning og økonomiske muligheder som et selvstændigt land.

Og hvordan går det så i rigsfællesskabet? Det kommer nok an på, hvem man spørger. Efter min mening går det grundlæggende ganske godt.

Færøerne og Grønland har udstrakt selvbestemmelse i kraft af selvstyreordningerne fra 2005 og 2009. Stort set alle vigtige beslutninger om det færøske og grønlandske samfund bliver truffet i henholdsvis Thorshavn og Nuuk. Og samtidig har begge lande stadig mulighed for at overtage ansvaret for flere områder, hvis de ønsker det. Sådan skal det være. Det er kun i Danmarks interesse, at Færøerne og Grønland har mest muligt selvbestemmelse inden for grundlovens rammer.

Grundloven giver meget vidtstrakte muligheder for selvbestemmelse, men på nogle få områder sætter den klare grænser. Det gælder for eksempel for udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Færøerne og Grønland kan ikke føre en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik uafhængigt af det kongerige, de er en del af.

Det betyder ikke, at Færøerne og Grønland er frataget en international stemme, for også på det udenrigspolitiske område har vi fundet konstruktive løsninger. Det gælder for eksempel i Arktisk Råd, hvor alle tre rigsdele har mulighed for at komme til orde.

Jeg forstår godt Færøerne og Grønlands ønske om at kunne føre en selvstændig udenrigspolitik. Særligt inden for områder, hvor de to lande har krydsende interesser – såsom fiskeriet. Det, tror jeg, alle gør.

Men ingen dansk regering kan sætte sig ud over grundloven – heller ikke i den gode viljes tjeneste. Til gengæld er vi altid parate til at arbejde sammen med Færøerne og Grønland om at løse de udfordringer, som rigsfællesskabet kan give.

Både på Færøerne og i Grønland er der grupper i befolkningen, for hvem det ikke er tilstrækkeligt, og som har et andet mål. De ønsker selvstændighed. Hvis et flertal på Færøerne eller i Grønland en dag beslutter sig for det, vil regeringen naturligvis respektere beslutningen. Men vi vil også beklage den.

For vi ønsker at bevare rigsfællesskabet. Og vi vil gøre, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet og understøtte en god udvikling baseret på et stærkt fællesskab med plads til forskellighed. Vores dør står altid åben. Vi er ikke modstandere – vi er medspillere. Også når det kommer til økonomisk udvikling både på Færøerne og i Grønland. Og netop økonomien vil fylde en del, når vi i dag skal diskutere særligt Grønlands fremtid. Det skyldes, at Grønland på en række områder er særligt udfordret. Det gælder blandt andet i forhold til vækst, beskæftigelse og den offentlige økonomi.

Der er behov for reformer og ny erhvervsudvikling, hvis det grønlandske velfærdssamfund skal hænge sammen økonomisk i fremtiden. Det er ikke en dansk vurdering – det er en vurdering, som kommer fra Grønlands eget økonomiske råd.

Rådet peger på, at hvis udviklingen fortsætter, vil de offentlige udgifter overstige indtægterne med næsten 1 mia. kr. i 2035. Hvis det samme var gældende for Danmark, skulle vi lave budgetforbedringer for op mod 100 mia. kr. Eller hvad der svarer til, hvad vi bruger på skoleområdet, ældreområdet, politiet og skat om året tilsammen. Det er en alvorlig økonomisk udfordring.

Vi respekterer naturligvis selvstyrelovens kompetencefordeling, og at Grønland selv har ansvaret for sin økonomiske politik. Men regeringen er til enhver tid parat med administrativ bistand i det omfang, Grønland måtte ønske det. Ligesom vi er parate til at samarbejde om at tiltrække finansiering til gode og sunde erhvervsprojekter.

For eksempel har vi gjort det muligt for Vækstfonden i Danmark at yde medfinansiering til virksomheder i Grønland. Eksportkreditfonden kan garantere for grønlandske projekters køb af danske produkter. Og Den Nordiske Investeringsbank har etableret muligheder for lån til arktiske projekter.

Både politikere og befolkningen i Grønland har fokus på investeringer i lufthavne. Tanken er blandt andet, at flere og bedre lufthavne kan øge turismen, som igen kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser.

Hvis man har rejst til Grønland, så har de fleste oplevet at skulle mellemlande i Kangerlussuaq. Det er et fantastisk sted. Men det ændrer ikke ved, at det fordyrer og forlænger rejsen, hvis man skal flyve over 300 km. sydpå igen til Nuuk, som de fleste besøgende skal. Som hvis rejsende fra Europa skulle mellemlande i Aalborg for at komme til København.

Samlet set lægges der fra grønlandsk side op til meget store og komplekse investeringer i nye lufthavne en del steder i Grønland. Projekterings- og finansieringsplanerne er ved at blive udarbejdet, og der er derfor endnu ikke fuld klarhed over alle aspekter.

Det fremgår af koalitionsaftalen, at Naalakkersuisut ønsker, at der oprettes en fælles dansk-grønlandsk udviklingsfond til investeringer i rentable anlægs- og infrastrukturprojekter i Grønland. Regeringen er naturligvis parat til at drøfte det spørgsmål, hvis Naalakkersuisut henvender sig.

Den langsigtede økonomiske udvikling er afgørende for, om Grønland i fremtiden også har råd til andre vigtige områder, for eksempel uddannelse.

I Grønland udgør andelen af 16-18-årige, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller et efterskoleophold, næsten 60 pct. Det er en stor udfordring, fordi en veluddannet befolkning både er vigtig for en positiv erhvervsudvikling og for at dæmme op for sociale problemer.

Naalakkersuisut har stor fokus på uddannelsesområdet. Der anvendes mange ressourcer, og flere fuldfører en uddannelse efter folkeskolen end tidligere. Det er positivt. Også på dette område samarbejder regeringen med Naalakkersuisut, hvis der er ønske om det. Og vi udbygger gerne det samarbejde, de grønlandske og danske myndigheder allerede har på socialområdet.

Samarbejde og solidaritet er kernen i rigsfællesskabet. En åben og ligeværdig dialog er vejen frem, og jeg tror, at alle tre lande i rigsfællesskabet står stærkest, når vi holder sammen.

I både moderne og historisk perspektiv er rigsfællesskabet og selvstyreordningerne unikke løsninger, som giver befolkningerne på Færøerne og i Grønland plads til at forme deres eget land i det tempo, de ønsker.

Vores sammenhold fungerer kun, fordi vi taler åbent og ærligt med hinanden, stiller de gode spørgsmål og respekterer hinandens forskelligheder.

Personligt er jeg tæt knyttet til både Færøerne og Grønland. Og det er mit ønske, at vores tre lande også fortsat vil være knyttet sammen i mange år fremover til gavn for vores befolkninger.