PNR ''Danmark godt rustet til værdiernes århundrede'', Mandag Morgen den 15. november 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Vi er i gang med at udvikle et bæredygtigt samfund, som vi alle er en del af – og alle har et medansvar for. Bæredygtigt ikke alene for miljøet, for økonomi men også for mennesker.

Ikke ét af de tre mål i et bestemt tidsrum – men dem alle tre på en gang.

Værdierne kommer til at spille en langt større rolle i det næste århundrede. Det 21. århundredes internationale scene er derfor i endnu højere grad et godt sted for det danske samfund at gøre sig gældende – end tilfældet var i det 20. århundrede.

I dette århundrede gennemførtes en grundlæggende forandring af Danmark:

På meget afgørende strækninger blev det Socialdemokratiet og den danske fagbevægelse, der hver på deres måde byggede et samfund på fællesskab, samhørighed, pligter og rettigheder: At vi alle har et ansvar for hinanden – og et særligt ansvar for de svageste i vort samfund.

Det 20. århundredes projekt lykkedes. Dette velfærdssamfunds værdier og fundament har været levedygtigt og vil også kunne forblive fundamentet i det 21. århundrede. Velfærdssamfundet Danmark står ikke foran en afslutning eller nedbrydningsprocess ved århundredeskiftet – det er først begyndelsen, vi har set.

På tærsklen til det 21. århundrede er Danmark velforberedt – værdimæssigt og materielt. Og befolkningen har identificeret sig med det danske velfærdssamfunds grundlæggende værdier. Den nye tid rummer kolossale muligheder for det danske samfund – men også en stor risiko.

Danmark er en del af det globale samfund. Vi er stærkt på vej mod et internationalt videnssamfund – som samtidig i sig har en enorm centrifugalkraft. Sat på spidsen står mange samfund – inklusiv det danske – i virkeligheden over for en lige så stor udfordring, som vi i Danmark stod over for i starten af dette århundrede.

Vi skal forny vores velfærdssamfund i den nye verden for at sikre samfundets betydning og sammenhængskraft. Hvis vi formår det, vil vi på en og samme tid kunne langtidssikre det danske velfærdssamfund og være et foregangsland for mange andre samfund. Hvis ikke, bliver vort velfærdssamfund et offer for centrifugalkraften og flere og flere smides af, hvor kun folk med de bedste forudsætninger vil kunne klare sig.

Hvad hjælper det, at vor generation af politikere beslutter sig for at aflevere et samfund til vores efterkommere med mindre pengegæld og mindre miljøgæld, hvis det er et samfund, der er i mere splid med sig selv. Hvis det er et samfund, hvor nye danskere ikke kan få beskæftigelse - hvis det er et samfund, hvor de sociale modsætninger er større, hvor ensomheden er større og utrygheden er større?

Det er min opfattelse, at Danmark og den danske befolkning har større muligheder for at sikre de værdier, vi bygger på i det 21. århundrede, end mange andre samfund har det. Men forudsætningen er, at vi giver mennesker i Danmark noget at have ansvaret i. At ansvarsfølelse og fællesskabsfølelse igen er den tydelige samhørighed, der er afgørende for, at velfærdssamfundet Danmark også i fremtiden forbliver stærkt og harmonisk.

Foregangslandet Danmark, som bygger på de menneskelige værdier, er en kolossal attraktiv opgave i det 21. århundrede. For mig indebærer dette projekt en ny harmoni – en bæredygtighed, der på en og samme tid omfatter mennesker, miljø og økonomi.

Under Kososvo-krisen viste det sig, at sammenhold og fælles indsats kan mobiliseres i den danske befolkning – hurtigere og stærkere end de fleste andre landes befolkninger. Vi har vist, at genopdagelsen af vores fælles værdier hos den enkelte i Danmark ikke er så fjern.

Det er min grundlæggende tese, at revitaliseringen af de grundlæggende værdier i det danske samfund går hånd i hånd med en foregangsposition for den danske samfundsmodel, der netop i praksis demonstrerer, hvad befolkningen er i stand til at præstere, når den bygger på fællesskabsfølelse, sammenhængskraft og respekt for det enkelte menneske. Vore værdier er i virkeligheden stærkere end nogensinde.

Men det står lige så klart, at fællesskabsfølelsens og sammenhængskraftens konsekvenser er anderledes i dag end ved starten af århundredet. Dengang handlede sammenhæng, sammenhold og solidaritet om at tage fra de bedst bemidlede og bygge et samfund op. I dag er det næsten omvendt. Vi er blevet børn af vores egen succes. I dag hører de fleste i befolkningen til den gruppe af borgere, der faktisk har det bedre eller bedst. I dag handler sammenhængskraft i det moderne velfærdssamfund ikke alene om at tage eller få mere eller mindre automatisk fra velfærdssamfundet – men i høj grad også om at give. Nu handler fællesskab og solidaritet også om at skaffe plads til alle dem, der hidtil ikke har haft muligheder for en indsats i samfundet, på arbejdsmarkedet – i fællesskabet. Det er det, der er vores nationale opgave – samtidig med at vi fastholder fornyelsen af vort samfund i det globale århundrede.