PNR ''Det svenske formandskab: Udfordringer og muligheder'', Sydsvenska Dagbladet den 19. januar 2001

af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Udviklingen går stærkt i disse år. I vore samfund, i vor region, i vor del af verden. Vi står over for store udfordringer og samtidig store muligheder. Måske mere end nogensinde før er der behov for, at vi løser en række fælles opgaver i et samarbejde på tværs af landegrænser. Ikke mindst globaliseringen af vore økonomier er et faktum, vi må forholde os aktivt til. I denne sammenhæng er EU et centralt samarbejdsforum for landene i vor del af verden. Vi skal bruge EU til at løse vore fælles problemer og udvikle vore fælles muligheder.

Det svenske formandskab har sat den rigtige dagsorden for EU-arbejdet i de kommende måneder. Med overskrifterne udvidelse, beskæftigelse og miljø er sat en dagsorden, som vi fra dansk side hilser velkommen. Den fokuserer på vore fælles udfordringer og muligheder.

Udvidelsen af EU med ansøgerlandene i Central- og Østeuropa står i centrum. Det er en mulighed af enestående dimensioner. Det er uden sammenligning det største og vigtigste projekt for at sikre et fredeligt og helt Europa.

Med forhandlingerne om Nice-traktaten er lagt et godt udgangspunkt for det videre arbejde med udvidelsen. EU-landenes interne forberedelser er nu på plads. Nice-traktaten er udvidelsestraktaten. Det vil sige, at den sætter rammerne for det arbejde, der skal føre frem til, at vi kan byde velkommen til de første ny medlemslande fra udgangen af 2002. Udvidelsesprocessen blev indledt på Det Europæiske Råds møde i København i 1993. Det vil være flot, hvis vi ti år senere, når Det Europæiske Råd atter mødes i København i december 2002, er så langt, at vi er klar til at modtage de første ny medlemmer.

Men der udestår fortsat en kraftanstrengelse, før vi kan sige, at arbejdet er gjort, og de første ansøgerlande kan optages. Her indtager det svenske formandskab en afgørende rolle. Fremgang og resultater i udvidelsesforhandlingerne i de kommende måneder er nødvendigt for at fastholde tempoet i udvidelsesprocessen. Det bliver hårdt arbejde. Sverige kan regne med fuld dansk støtte.

Miljø er den anden hovedoverskrift for det svenske formandskab. Et ordentligt og bæredygtigt miljø har vi alle krav på. At sikre det er en fælles udfordring. Danmark har hidtil været i front i indsatsen for miljø i EU. Det vil vi fortsat være.

Under svensk formandskab vil arbejdet med at styrke inddragelsen af miljøhensyn i alle EU’s politikområder og sikre adgang til informationer om miljøspørgsmål blive sat i fokus. Det støtter vi fra dansk side. Ligeledes vil vi gå aktivt ind i forhandlingerne om at fastsætte de overordnede rammer for samarbejdet på miljøområdet i de kommende år. Det gælder om at sikre en ambitiøs dagsorden.

Beskæftigelse og vækst er det svenske formandskabs tredje hovedprioritet. På topmødet i Lissabon sidste år opstillede EU-landenes stats- og regeringschefer et fælles strategisk mål for det kommende tiår. Vi lovede hinanden at skabe den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. En økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Det handler om at tage udfordringen fra globaliseringen op og gøre den til en mulighed.

Lissabon-processen omfatter en række samarbejdsområder. Der inddrages emner som beskæftigelse, økonomiske reformer, ny teknologi og IT, uddannelse, social sikkerhed og velfærd. Den brede dagsorden sikrer sammenhæng og gennemslagskraft.

Gennemførelsen af de forskellige dele skal i vid udstrækning ske ved brug af den såkaldt åbne koordinationsmetode. Det vil sige, at vi ikke laver egentlig lovgivning, der ensretter reglerne i vore lande; men i stedet opstiller fælles mål og samtidig søger at lære af hinanden ved at udveksle erfaringer, følge og sammenligne udviklingen i de enkelte lande og give hinanden gode råd.

Det er ikke en ny opfindelse. Vi har udviklet denne metode igennem de seneste års samarbejde - først og fremmest om beskæftigelse. Erfaringerne har været gode. Nu skal det åbne samarbejde anvendes mere bredt. Det er en spændende og løfterig proces. Jeg ser gerne denne samarbejdsform udviklet og anvendt på så mange områder som muligt.

Til marts mødes EU-landenes stats-og regeringschefer i Stockholm. Mødet bliver den første test af brugen af den åbne koordinationsmetode og en første status for arbejdet med Lissabon-processen.

Sverige og Danmark har meget at bidrage med i denne debat. Det gælder f.eks. på beskæftigelsesområdet, hvor den aktive arbejdsmarkedspolitik, vi har ført i en årrække, nu er blevet et forbillede for de øvrige medlemslande. Det gælder også omstillingen til en vidensbaseret økonomi. Vore lande er i front, når det gælder udviklingen på områder som IT-sektoren, udviklingen af nye miljørigtige teknologier og anvendelsen af bioteknologi til skabelse af ny og bedre medicin. Områder som vil danne grundlag for fremtidens vækst i Europa.

Centralt i Lissabon-processen står beskæftigelsen. At skabe flere jobs og flere gode jobs – også for dem der tidligere har haft svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet – er en udfordring. Men også en mulighed for at skabe et bedre samfund. Det er en chance, vi ikke må eller vil lade gå fra os. Det er vigtigt at fastholde denne målsætning centralt i det europæiske samarbejde.

Danmark har i en årrække arbejdet for større åbenhed i EU - siden 1995 i tæt samarbejde med Sverige. Vi har opnået betydelige resultater. EU er blevet mere åbent; men det kan stadig blive bedre. Derfor er vi fra dansk side tilfreds med, at Sverige prioriterer åbenhed højt under sit formandskab. Vi ønsker et EU for befolkningerne. Det kræver åbenhed. Vi skal alle have en fornuftig mulighed for at kunne følge med i debatten og beslutningerne i EU-samarbejdet.

Det svenske formandskab har sat en god og spændende dagsorden for de kommende måneders EU-arbejde. En dagsorden der tager fat i de store fælles udfordringer, vi står over for. En dagsorden der tager fat i problemer, der berører os alle. En dagsorden, der afspejler de nordiske værdier, som vi er fælles om. Fra dansk side ser vi frem til samarbejdet.