PNR ''Efterlønnen er kommet for at blive'', Søndagsavisen den 13. december 1998

Af Poul Nyrup Rasmussen, statsminister (S)

Når det betyder så meget for regeringen at få mennesker med overskud og energi til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, så er det fordi, vores velfærdssamfund har brug for det. Tænk blot på at hvis vi kan få en højtlønnet ingeniør til at blive to år længere på arbejdsmarkedet, så sparer samfundet et beløb, der svarer til otte hofteoperationer.

I dag holder danskerne i gennemsnit op med at arbejde, når de bliver 61 år. Med færre unge og flere ældre i fremtiden får vi derfor svært ved at opretholde velfærden for de svageste.Det er altså for at sikre vort velfærdssamfund i fremtiden, at vi nu justerer efterlønsordningen.

Ændringerne gennemføres gradvist og gælder kun personer, som fylder 60 år efter den 1. juli 1999. Ingen, der i dag er på efterløn eller på vej til at gå på efterløn, bliver tvunget over på de nye regler.

Alle, der fylder 60 år efter 1. januar 1999, og i øvrigt opfylder kravene for ret til efterløn, kan få et efterlønsbevis. Beviset betyder, at man bevarer retten til efterløn, selv om man skulle blive ramt af sygdom og ikke længere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Når man har opnået efterlønsretten og fået sit efterlønsbevis, er de rettigheder sikret, uanset hvornår man vælger at gå på efterløn.

Jeg vil gerne rette en misforståelse omkring modregningen. Vi tager ikke folks pension fra dem. Men de, der i forvejen har en stor pension, får lidt mindre i efterløn. Det gør vi for fortsat at kunne give efterløn til dem, der ingenting har ved siden af. De ledige og nedslidte som efterlønsordningen oprindeligt var skabt for. Princippet er her som andre steder, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder.

Udgifterne til efterløn stiger meget kraftigt, fordi flere melder sig. Derfor forhøjes kontingentet.

Efterlønsordningen indrettes, så den enkelte får økonomisk fordel af at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Hvis du går på efterløn, før du er fyldt 62 år, kan du få efterløn i fem år. Den beregnes ud fra 91 pct. af maksimale dagpenge, men bliver lidt lavere, hvis du som 60-årig har større beløb på kapitalpension eller anden pensionsordning - også hvis du venter med at trække på pensionskapitalen.

Venter du med at gå på efterløn til de 62 år kan du i tre år få 100 pct. af de maksimale dagpenge og helt undgå den nye modregning for kapitalpension og andre pensionsordninger.

Der er ikke fremover efterløn og en delefterløn. Du stoppes ikke af en 200 timers regel, hvis du vil arbejde som efterlønner. Men du får modregnet for faktiske arbejdstimer ligesom ved supplerende dagpenge.

Og husk:

På overgangsydelse får du efterløn fra 60 år efter de gamle regler på 82 pct. af dagpengemaksimum uden modregning for eventuel kapitalpension m.v.

På efterløn fra forudgående ledighed, bliver du bedre stillet end efter de gamle regler. Du får ikke som nu modregnet antallet af måneder med ledighed i perioden for den høje efterlønssats.

Folkepensionsalderen nedsættes fra 67 til 65 år. Men først om fem år - i år 2004. Folkepensionen er for nogle mennesker bedre end den nuværende efterløn på laveste sats, fordi boligstøtten er større for pensionister, og fordi de kan få en række tilskud, som efterlønnere ikke kan få del i. For andre skal man indstille sig på lavere økonomiske vilkår.

Det særlige efterlønskontingent kan altid betale sig. Selv om man aldrig trækker på efterlønnen, får man sine penge igen med renter og renters rente i præmien, når man fylder 65 år. Og hvis man dør eller går på førtidspension undervejs betales kontingentpengene tilbage.

Efterlønnen er nu kommet for at blive, fordi seks politiske partier nu står bag den. Fordi efterlønnen er sikret økonomisk og samfundsmæssigt.

Det er mit mål, at efterlønnen nu fremover har samme politiske forankring i det danske velfærdssamfund som folkepensionen.