PNR ''Efterlønnen er sikret'', Ekstra Bladet den 29. november 1998

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Som statsminister skal man være forberedt på pressens hårdhændede behandling. Jeg er til enhver tid parat til en fair duel med journalisterne på ord og meninger. Ekstra Bladets beskrivelse af ændringerne i efterlønsordningen er imidlertid ikke et eksempel på fair journalistik men udtryk for, at avisen har sat kikkerten for det blinde øje. Vinklen på historierne er valgt uden smålig skelen til de bagvedliggende fakta.

Lad mig derfor slå fast en gang for alle: Finanslovsaftalen for 1999 er endnu et udtryk for, at Socialdemokratiet og regeringen holder, hvad den lover. Vi har lovet, at de 60-årige, der ønsker at gå på efterløn, fortsat kan gøre det. Det løfte har vi holdt.

Alle, der fylder 60 år efter 1. januar 1999, kan få et efterlønsbevis. Beviset indebærer, at man frit kan vælge, hvornår man vil gå på efterløn. Selv om man skulle blive ramt af sygdom og ikke længere stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så bevarer man retten til efterløn. Det skaber tryghed og sikkerhed.

Selvom vi nu gennemfører ændringer i efterlønsordningen så er det vigtigt at pointere, at ingen, der i dag er på efterløn eller på vej til at gå på efterløn, bliver tvunget over på de nye regler. Ændringerne gælder kun personer, som fylder 60 år efter den 1. juli 1999.

Regeringen har også lovet, at vi vil gøre efterlønnen mere fleksibel. Det løfte har vi også holdt.

Formålet med ændringerne er at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. I dag trækker danskerne sig gennemsnitligt tilbage, når de er 61 år. Det er for tidligt, hvis vi skal have råd til fremtidens velfærd.

Hvordan får vi så danskerne til at blive længere på jobbet? Valget står mellem pisk og gulerod. De borgerlige har gennem flere år ønsket at benytte pisken med krav om, at efterlønsordningen helt blev afskaffet eller efterlønsalderen sat op fra de nuværende 60 år.

Regeringen har sagt klart nej til de borgerlige krav. Vi har ønsket at bruge guleroden. Med finanslovsaftalen er vores ønsker blevet imødekommet. Vi vil gerne belønne en ekstra indsats ved at gøre efterlønsordningen mere enkel og fleksibel, så det bliver muligt at trække sig gradvist tilbage.

I den nuværende efterlønsordning må man ikke arbejde mere end 200 timer om året. Fra 1. juli næste år kan en efterlønner arbejde, så meget vedkommende har lyst til. Indtægterne fra arbejde bliver modregnet i efterlønnen, men på en sådan måde, at det altid kan betale sig at arbejde.

Et element i fremtidssikringen af pensionssystemet er også, at folkepensionsalderen sænkes til 65 år. I dag er det kun 10-15 pct. af de 65-66-årige, der rent faktisk arbejder. Når de fleste alligevel holder op med at arbejde i den alder, kan vi lige så godt indrette systemerne efter virkeligheden.

Folkepensionen er for mange mennesker bedre end den nuværende efterløn på laveste sats, fordi boligstøtten er større for pensionister, og fordi de kan få en række frynsegoder, som efterlønnere ikke har.

Selvom vi nu sænker folkepensionsalderen, så ser vi gerne, at folk forbliver på arbejdsmarkedet, også efter at de er fyldt 65 år. Derfor gør vi det mere attraktivt at arbejde som folkepensionist. Med de nye regler kan man tjene helt op til 200.000 kr. om året, før vi begynder at trække i folkepensionen.

For at tilskynde flere til at tage nogle år ekstra på jobbet, bliver satserne for efterlønnen lagt om for fremtidens årgange af efterlønnere. Vælger man at gå på efterløn som 60-årig bliver satsen i alle fem år 91 procent af højeste dagpenge. Set over de fem år får man samlet set det samme ud af det som nu. Pengene vil bare i fremtiden blive fordelt på en måde, så der er større tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet.

Vælger man som lønmodtager at blive på jobbet til efter de 62 år, får man, hvad der svarer til 100 procent af dagpengene. Det er mere end i dag. Foruden den højere sats kommer der en økonomisk gulerod, som bliver større, jo længere tid man bliver. Undlader man helt at gå på efterløn får man udbetalt en præmie på over 100.000, når man går på folkepension.

Et element i finanslovsaftalen er også, at kapitalpensioner ligestilles med andre former for pension, men kun hvis man går på efterløn mellem 60 og 62 år. Den nye regel vil betyde, at en del af efterlønnen vil blive fratrukket, hvis man har en kapitalpension. Reglen betyder ikke, at hvis man fx har en kapitalpension på 50.000 kr., så mister man et tilsvarende beløb i efterløn. Selvom der sker en modregning for kapitalpensioner, så kan det stadig betale sig at spare op til alderdommen.

Hvis man runder de 62 år, før man går på efterløn, så går kapitalpensionen fri og kan ikke længere modregnes i efterlønnen.

Af hensyn til dem, der har disponeret udfra de gældende regler, så indfører vi en overgangsordning, når det gælder modregning i pensionerne. Der indføres i en fem-årig periode et bundfradrag, som aftrappes gradvist for helt at forsvinde i 2005.

Der vil i de kommende år komme væsentligt flere mennesker i efterlønsalderen. Det vil give stigende udgifter for staten. For at være med til at finansiere udgifterne stiger a-kasse-kontingentet fra 1. januar 1999. Men vi giver samtidig mulighed for, at man kan fravælge en del af kontingentet, såfremt man ikke vil benytte sig af efterlønsordningen.

Tilpasningen af efterlønsordningen er visse steder i pressen blevet udlagt som nedskæringer og en generel forringelse. Det er vanskeligt at lave ændringer uden, at der kan findes enkelte grupper, som bliver dårligere stillet. Ser man på den nye efterlønsordning samlet set, så har jeg imidlertid ingen problemer med den sociale profil. Enkelte får det dårligere, andre får det bedre. Og måske vigtigst af alt: Den nedslidte industriarbejder på 60 har fortsat mulighed for at gå på efterløn.

Pressen er dygtig til at finde dem, der stilles dårligere. Kreativiteten er knap så stor, når det gælder dem, der får det bedre. Som minimum må vi politikere imidlertid kunne forlange, at fakta gengives korrekt. Det er således manipulation, når man fx fokuserer på, at satsen som 60-årig sænkes fra de nuværende 100 pct. til 91 pct. uden samtidig at fortælle, at satsen som 63-årig hæves fra de nuværende 82 pct. til 91 pct. Reel information kræver, at det samlede billede tegnes og ikke kun et lille udsnit.

Forliget bag finanslovsaftalen er historisk i den forstand, at der i min regeringstid ikke har været så mange partier bag. Den brede tilslutning betyder, at vi har fremtidssikret efterlønsordningen. Det er ikke længe siden, at afskaffelsen af efterlønsordningen stod på Venstre liste over politiske ønsker. Nu bakker et stort politisk flertal op om ordningen. Det giver ro.

Regeringen har med disse ændringer af efterlønsordningen indfriet vores løfter. Efterlønnen er sikret - for dig og for fremtiden.