PNR ''Euroen giver både sikkerhed og beskæftigelse'', Søndagsavisen den 31. oktober 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Jeg sætter mit kryds ved ja, når vi får lejlighed til at stemme om dansk tilslutning til euroen. Jeg ser et fremtidigt Europa, hvor vi arbejder sammen for at fastholde og udvikle mere retfærdige samfund. Hvor vi arbejder sammen for at bekæmpe arbejdsløsheden. Hvor vi bygger på rettigheder og pligter. Hvor vi vil opnå enighed om fælles mindstekrav til miljøområdet.

At gå over til den fælles mønt - euroen - er en stor beslutning. Store beslutninger kræver tid. Tid til at tænke sig godt om. I Socialdemokratiet vil vi bruge det næste år til at debattere euroen. Vi håber, at så mange som muligt i hele befolkningen vil være med i debatten. En debat, som skal give danskerne ordentlige informationer, så der er et godt grundlag for at tage stilling, den dag krydset skal sættes.

For mig er der tre grunde til, at vi bør tilslutte os euroen. For det første handler det om sikkerhed for landet. Valutaspekulanter kan tvinge nationer og valutaer i knæ og skabe ustabilitet, når der ikke er et stærkt internationalt samarbejde med fælles spilleregler.

Den omfattende spekulation med penge er ikke bare noget, der foregår i Asien, Rusland og Latinamerika. Tidligt i 90'erne så vi spekulanter sprænge det europæiske valutasamarbejde EMS. Så sent som i 1998 ramte de voldsomme kræfter igen Europa - og Danmark.

Dansk økonomi er i dag bomstærk. Men det giver os ingen garanti for, at vi fremover kan løse de økonomiske problemer, hvis vi står alene. Deltager vi i euroen, står vi skulder ved skulder, når spekulanterne sætter valutaerne under pres. Historien er fuld af eksempler på, at små lande som Danmark med en stor udenrigshandel har det bedst med stabile valutakurser. Siden Anden Verdenskrig har Danmark derfor altid deltaget i et forpligtende valutasamarbejde.

For det andet handler det om beskæftigelse og virksomhedernes konkurrenceevne. Vi har med Amsterdamtraktaten fået beskæftigelsen på den politiske dagsorden i EU. Høj beskæftigelse er nu et selvstændigt mål for landenes samarbejde. Euroen er ikke blot et samarbejde om penge, men handler også om, at den beskæftigelsespolitik, der skal føres i Europa, i højere grad besluttes i den kreds af lande, der deltager i den fælles mønt.

Sidst, men ikke mindst, bliver vi, som medlem af euro-området, mere attraktiv som investeringsland - og dermed skabes flere jobs i fremtiden.

For det tredje handler det om Danmarks og Europas politiske fremtid. Vi skal være med der, hvor beslutningerne træffes. Vi skal ikke stå udenfor og blot passivt være henvist til at tilpasse os det, de andre har besluttet. Vi kan godt påvirke tingene og være med til at præge verdensøkonomien - netop i kraft af, at Europa kan sætte sit præg på de spilleregler, som verdensøkonomien i fremtiden skal respektere.

Det kan euro-området bidrage til - alle de steder, hvor den internationale økonomi og handel aftales og reguleres.

Det handler om mennesker foran penge - og ikke efter. Det handler om, at arbejde for en bedre økonomisk verdensorden, hvor vi - ligesom i Danmark og Europa - stiller fornuftige krav til samhandelen: Respekt for menneskerettigheder, respekt for faglige rettigheder, forbud mod børnearbejde o.s.v. Mulighederne for at påvirke tingene i den rigtige retning er der, hvis vi deltager i euroen.

Danmark kan klare sig uden for euroen - men det bliver på andre vilkår, der ikke vil være til fordel for den brede befolkning og de svageste borgere i vores land. Når hjertet banker for velfærdssamfundet er argumentet stærkest for dansk deltagelse i euroen.

Sådan er min mening. Men lad os nu tage debatten om, hvad der tjener Danmarks interesser bedst og naturligvis også belyse fordele og ulemper på en god måde. Så kan vi til sin tid træffe en beslutning med det bredest mulige flertal bag os. I vores fælles interesse - og for Danmarks skyld.