PNR ''Euroen giver Danmark sikkerhed og indflydelse'', Herning Folkeblad lørdag den 18. september 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Vedkommer euroen overhovedet mig vil nogen måske spørge her på Herning-Ikast-egnen. Svaret er klart: Ja, i meget høj grad.

Herning-Ikast-egnen er historien om fremdrift, initiativ og samarbejde. Egnen har dygtige virksomheder og medarbejdere, som har vist evne til at stå distancen, når konkurrencen var barsk og den internationale økonomi ligeså. Det der sker i Europa har stor betydning for det, der sker i Vestjylland og her i Herning-Ikast.

Derfor er diskussionen om Danmarks tilslutning til euroen i allerhøjeste grad af stor betydning for Herning-Ikast-egnens fremtid og hele Vestjyllands fremtid, ja hele Danmarks fremtid.

Jeg har ikke lagt skjul på, hvor jeg står i debatten om den nye fælles europæiske mønt euroen. Jeg mener, at vi skal sige ja til at Danmark går ind i et samarbejde med de andre europæiske lande om den fælles mønt. Det bør vi gøre for vores egen skyld. Men også i en fælles interesse med de andre lande i Europa – og fordi Europa godt kan sætte et bedre og mere menneskeligt præg på den internationale økonomiske udvikling.

Den internationale økonomi er blevet mere og mere rå. Spekulanter kan på sekunder flytte penge fra en valuta til en anden over landegrænserne og dermed tvinge nationer i knæ og svække landenes stabile økonomiske udvikling til gavn for beskæftigelse og helhed. Det må vi naturligvis også i Danmark beskytte os imod.

At skifte penge – fra kroner til euro – er en stor beslutning. Men det er ikke blot en beslutning, der handler om penge, arbejdspladser og økonomi. Det handler også om sikkerhed og politik. Jeg har altid ment som enkeltperson, som partileder, som statsminister – og som folk og som land – at vi skal søge indflydelse. Vi skal bruge vores kraft til at varetage Danmarks interesser. Vi skal ikke stå udenfor og blot passivt være henvist til at tilpasse os det, de andre har besluttet. Uanset man er tillidsmand på en arbejdsplads, eller man er statsminister, tror jeg grundlæggende på, at vi har det bedst med at være med til at præge tingene der, hvor der træffes beslutninger, som direkte påvirker vores hverdag og vores fremtid.

Men store beslutninger kræver tid. De klogeste beslutninger træffes ofte, når man har haft den fornødne tid til at tænke sig godt om. I Socialdemokratiet vil vi bruge det næste års tid til at debattere euroen. Den debat håber vi også mange udenfor vort eget parti vil deltage i. Alle partier er velkomne og bør kaste sig ud i debatten. Ingen danskere skal føle, at de køber katten i sækken, eller at de bliver tromlet fra oven.

Lad os nu gå i gang uden pres om datoer og den slags. Lad os nu gå i gang med en debat om fordele og ulemper. En debat, som giver mennesker i Danmark ordentlige informationer, så man den dag krydset skal sættes, føler, at der er et ordentligt og gennemvurderet grundlag for at tage stilling.

Som jeg ser det, er der tre grunde til, at vi bør tilslutte os euroen.

For det første handler det om sikkerhed for landet. Dansk økonomi er i dag bomstærk. Vi klarer os godt. Men det giver os ingen garanti for, at vi i en årrække fremover alene kan løse de økonomiske problemer, som måtte opstå internationalt og som også påvirker os. Derfor har vi også i Danmark siden Anden Verdenskrig valgt at deltage i et forpligtende valutasamarbejde. Det har givet os en vis sikkerhed og tryghed. Så den situation vi står i nu er grundlæggende ikke ny.

Den omfattende spekulation med penge er ikke bare noget, der foregår i Asien, Rusland og Latinamerika. Så sent som i 1998 så vi de voldsomme kræfter ramme Europa. Og tidligt i 90’erne har vi set spekulanter sprænge det europæiske valutakurssamarbejde EMS, ligesom man tvang Sverige til at forhøje renten med 500% for at værne om sin valuta – og det lykkedes alligevel ikke – Sverige måtte devaluere.

Valutaspekulanter kan tvinge nationer og valutaer i knæ og skabe ustabilitet i landene, fordi der ikke er et stærkt internationalt samarbejde med fælles spilleregler. Den tryghed og sikkerhed vil vi kunne opnå ved at tilslutte os euroen – også selvom vi har en bomstærk økonomi, og også selvom vi ikke behøver at tænke herpå lige nu. Det giver på lang sigt større sikkerhed for Danmark i en international økonomisk verden.

For det andet handler det om beskæftigelse og virksomhedernes konkurrenceevne. Vi har med Amsterdamtraktaten fået beskæftigelsen på den politiske dagsorden i EU. Høj beskæftigelse er nu et selvstændigt mål i landenes samarbejde. Det giver os bedre muligheder. For euroen er ikke blot et samarbejde om penge. Det handler om en fast valuta til en beskæftigelsesvenlig valutakurs, og det handler om, at den beskæftigelsespolitik, der skal føres i Europa, i højere grad besluttes i den kreds af lande, der deltager i den fælles mønt euroen.

Det handler naturligvis også om virksomhedernes konkurrenceevne.

Og det handler om, at vi som medlem af euro-området bliver mere attraktiv som investeringsland.

Det er selvsagt også i vores interesse.

For det tredje handler det om Danmarks og Europas politiske fremtid. Vi skal være med der, hvor der træffes beslutninger af betydning for vores land. Det har vi det bedst med selv, og det skylder vi egentlig også de andre. Vi skal ikke bare gå i et med tapetet. Vi har noget at byde på. Vi kan godt påvirke tingene. Vi kan naturligvis ikke bestemme alting, men vi kan sikre, at Danmarks stemme bliver hørt. Det har vi arbejdet hårdt for. Det er vi nået langt med gennem de seneste syv år. Danmark bør aldrig blive et land, der blot passivt indretter sig efter de andre landes beslutninger.

Men vi vil også mere end det. Danmark skal være med til at præge verdensøkonomien. Ikke alene, men netop i kraft af, at Europa som en del af verden, kan sætte sit præg på de spilleregler verdensøkonomien i fremtiden skal respektere.

Det kan euro-området bidrage til. I de kommende forhandlinger i verdenshandelsorganisationen WTO. I den internationale valutafond. Alle steder, hvor den internationale økonomi og handel aftales og reguleres. Det handler om mennesker foran penge – og ikke efter. Det handler om, at arbejde for en bedre økonomisk verdensorden, hvor vi – ligesom i Danmark og Europa – stiller fornuftige krav til samhandelen: Respekt for menneskerettigheder, respekt for faglige rettigheder, forbud mod børnearbejde o.s.v.

Jeg siger ikke, det er sådan. Jeg siger heller ikke, at det automatisk bliver sådan, men mulighederne for at påvirke tingene i denne retning er der, hvis vi deltager i de politiske og økonomiske beslutninger, der træffes indenfor euro-området.

Jeg siger ikke, at Danmark ikke kan klare sig uden for euroen – men det bliver på andre vilkår, der ikke vil være til fordel for den brede befolkning og de svageste borgere i vores land. Lad os derfor nu tage debatten om, hvad der tjener Danmarks interesser bedst og naturligvis også belyse fordele og ulemper på en god måde, så vi til sin tid kan træffe en beslutning med det bredest mulige flertal bag sig. I vores fælles interesse – og for Danmarks skyld.