PNR ''Femern er ikke glemt'', Næstved Tidende den 26.10.99

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Så er startskuddet givet til et nyt spændende år i dansk politik. Jeg har holdt min årlige åbningstale i Folketinget, den syvende i rækken. Talen har fået både ris og ros. Sådan har det været hvert eneste år. Kritikerne udviser desværre ikke den store kreativitet fra år til år. Talen er for lang, den er for ukonkret, og jeg manglede vigtige emner. Den opmærksomme læser vil måske - som jeg - bemærke en mulig modsætning mellem imødekommelsen af første og tredje kritikpunkt, men lad det nu ligge.

Lederskribenten på Næstved Tidende og Sjællands Tidende har ikke overraskende været at finde blandt kritikerne. Jeg er blevet kritiseret for, at jeg i min åbningstale ikke har omtalt en kommende Femer-forbindelse. 'Utroligt skuffende for Regionen og dens fremtid' lød den hårde dom fra de to aviser.

Spis nu brød til! Regeringen har ikke lagt Femer-forbindelsen i mølposen, bare fordi den ikke blev omtalt i åbningstalen. Tænk hvis jeg skulle omtale samtlige næsten 200 lovforslag fra regeringens lovkatalog.

I løbet af det kommende år skal vi have en god, kritisk og konstruktiv debat om forbindelsen. Der er tale om en stor beslutning med europæiske perspektiver. Beslutningen skal træffes sammen med Tyskland, og den skal også tage hensyn til skandinaviske synspunkter.

Regeringen går ind i debatten med åbent sind. Vi har ikke på forhånd taget stilling til, om forbindelsen skal bygges eller ej. Inden vi træffer en afgørelse, skal de miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser belyses ordentligt. Store beslutninger kræver den fornødne tid. Den tid vil vi tage os i Regeringen.

'Heller ikke på mange andre punkter var Nyrups åbningstale særlig konkret', fortsætter lederskribenten. Nu afhænger meget jo som bekendt af øjnene, der ser, men selv med dette forbehold har jeg svært ved at acceptere kritikken. Tillad mig at give et par eksempler fra åbningstalen:

Regeringen vil nedbringe den offentlige gæld. Vi vil revidere strategien for vores ulandsbistand, sikre at der er plads til alle på arbejdsmarkedet og udarbejde en helt ny samlet strategi for erhvervspolitikken. For at skærpe konkurrencen i erhvervslivet, og opnå lavere priser til gavn for forbrugerne, fremlægger vi en ny konkurrencelov. Eksportfremmeaktiviteterne samles i én slagkraftig struktur. Voksen- og efteruddannelserne gøres mere målrettede og sammenhængende. Integration af udlændinge i Danmark forbedres, og vi vil gribe hurtigere ind over for volden. Straffen ved arbejdsgiveres ansættelse af ulovlig arbejdskraft skal øges, og vi vil skabe større fleksibilitet mellem orlov og arbejde af hensyn til børnefamilierne. Over tre år afsætter vi i alt 750 mill. kr. til forbedringer for de sindslidende, og i år 2000 tilfører vi sygehusvæsenet yderligere 1,6 mia. kr. fra staten. Meget mere konkret kan det næppe gøres, med mindre nogen forestiller sig, at jeg skal stå og læse lovtekster op fra Folketingets talerstol.

Jeg kom ikke med nogen dato for ØMU-afstemningen, og det var ikke positivt, mener lederskribenten. Ja det kommer nu an på for hvem. Jeg mener fx afgjort, det er positivt for debatten.

Jeg mener ikke, at en debat om ØMU’en og dens konsekvenser er umulig, så længe vi ikke har fastsat en afstemningsdato. Tværtimod! Debatten ændrer karakter, når datoen meldes ud. I den indledende fase kan vi få en rolig debat på højskoler, på arbejdspladser og i Folketingssalen. Efterhånden er det jo også kun Venstre, som er uenig med mig i den strategi – og så måske lederskribenten på Næstved Tidende og Sjællands Tidende.

For at sikre at der er pleje og hjælp til de ældre, der virkelig har behov, gav jeg i åbningstalen udtryk for, at de rigeste af vore ældre skal være med til at betale for den praktiske bistand. Den del af talen fik ros fra lederskribenten på Næstved Tidende og Sjællands Tidende, der dog samtidig gav udtryk for, at en sådan form for brugerbetaling bør modregnes i skattetrykket. Ak ja, avisens liberale grundsyn fornægter sig ikke. Det afgørende er jo her: Hvor skal pengene komme fra, og hvordan sikrer vi en ordentlig omsorg for vore svage ældre?

Nu har det jo på det seneste været lidt svært at gennemskue Venstres skattepolitik. Er det Brixtofte og hans forslag om afgiftslettelser i milliardklassen, man skal regne med, eller er det Anders Fogh Rasmussen, som tegner partiet. Jeg vælger at tro det sidste, og Anders Fogh Rasmussen har jo afgivet et klart løfte: 'Hver eneste krone, vi kan skaffe ved besparelser på renteudgifterne, vil vi bruge til at sænke skatterne'.

Hvordan vil Venstre med dette løfte finansiere udgifterne til de ældre? Hvilke grupper skal holde for? Skal det være kontanthjælpsmodtagerne? Skal det være børnefamilierne? Eller måske er det sygehusene. Ja hvem ved? Hvad jeg ved er, at Venstres politik hænger simpelthen ikke sammen.

Antallet af ældre stiger voldsomt i de kommende år. Det skal vi ikke være kede af. Nogen taler om de ældre som en byrde. Det er unødigt negativt. Ældre er med deres erfaring en stor gevinst for ethvert samfund.

Men vi kommer ikke udenom, at flere ældre også betyder flere offentlige udgifter. Udgifter til folkepension, udgifter til hjemmehjælp, udgifter til medicinhjælp osv. osv. Fremtidige udgifter på mellem 4 og 8 pct. af det samlede danske bruttonationalprodukt frem til 2030, hvis man skal tro et bredt udsnit af landets økonomer. I dagens kroner svarer det til et indtægtsbehov på 50-100 mia. kr. Det er i samme størrelsesorden som vores samlede sundhedsudgifter!

Regeringen er villig til at finde de penge, der skal til. Vi er ikke villige til at skære ned på hjælpen til de ældre, der virkelig har behov. Vi er heller ikke villig til at skære ned på servicen til andre grupper, for at finansiere det stigende antal ældre.

Vi siger tingene, som de er. Hvis det skal hænge sammen, så kan det ikke nytte, at vi stiller skattelettelser i udsigt. Heller ikke de skattelettelser, der kan komme ved sparede rentepenge som følge af en faldende gæld.

Hvor ville det være befriende for den politiske debat, hvis oppositionen pålagde sig selv en tilsvarende ærlighed. Så kunne vi få en reel debat om svaret på fremtidens politiske udfordringer.

Jeg har med min åbningstale budt op til debat. Nu venter jeg blot på, at Venstre kommer ud af busken. Og lad os så komme i gang med det resultatskabende arbejde, sådan som vi har gjort det i de foregående 6-7 år