PNR ''Løfter der blev holdt'', Aktuelt tirsdag den 6. oktober 1998.

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Charles de Gaulle konstaterede engang, at i politik tæller hensigterne ikke, kun resultaterne. Jeg kan så glæde mig over, at i mine over fem år som regeringsleder er der skabt markante og synlige resultater til gavn for Danmark og den brede befolkning - ikke mindst 'den lille mand'.

Vi overtog et samfund fra den borgerlige Schlüter-regering, der var gået i stå. Ved indgangen til 1993 var Danmark præget af rekordstor arbejdsløshed, underskud på de offentlige finanser, tvangsauktioner, lav vækst og et stigende antal mennesker på overførselsindkomst.

Vi satte os det mål at bringe Danmark på ret kurs. Vi har holdt vore løfter. Danmark er tilbage på sporet mod det 21. århundrede.

Vi lovede mange flere arbejdspladser. Det er sket.

Siden 1993 er der skabt knap 180.000 nye jobs. Næsten 80 pct. af disse job er i den private sektor. Myten om, at det primært er den offentlige sektor, der har trukket folk ind på arbejdsmarkedet, passer derfor ikke.

Arbejdsløsheden er faldet med over 180.000 personer. Ledigheden er nu 6,5 pct. Så langt nede har den ikke været i de sidste 20 år. I europæisk sammenhæng ligger vi i bund, hvad angår ledigheden.

Nu kan vi med ret og rimelighed sige, at der ikke kun skal være plads til alle. Vi har faktisk også brug for alle. I dag er det ikke kun en politisk vision og ide - men et meget konkret og håndgribeligt faktum.

Vi lovede at bringe økonomien på rette spor. Det har vi gjort.

Den økonomiske vækst i Danmark har ligget over gennemsnittet i de øvrige EU-lande. Antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med mere end 100.000 siden 1994. Den offentlige gæld er faldet fra 78 pct. af bruttonationalproduktet i 1993 til 61 pct. i 1997. Et dundrende underskud på de offentlige finanser på 25 mia. kr. for fem år siden er nu vendt til et overskud på 2,6 mia. kr. i 1997. Et overskud der ventes at stige kraftigt i år og de kommende år.

Efter flere år med overskud på betalingsbalancen er der nu udsigt til, at den bliver negativ i 1998. Det vil regeringen ikke acceptere. Derfor vil vi føre en politik, som atter bringer den i plus.

Ser vi bort fra betalingsbalancen er alle væsentlige økonomiske nøgletal positive. Faktisk går det så godt for dansk økonomi, at vi har været nød til at træde lidt på bremsepedalen. Økonomien var ved at løbe løbsk. Forbruget steg voldsomt. Vedtagelsen af Pinsepakken skulle tage trykket af økonomien og meget tyder på, at medicinen virker.

De største trusler mod dansk økonomi er lønstigningerne og udviklingen på de finansielle markeder. Krisen i Sydøstasien, Japan og Rusland påvirker nu også Danmark negativt. Det giver tabte eksportindtægter og svingninger i aktiekurserne og renten. Hvor slemt det bliver, kan ingen med sikkerhed sige på nuværende tidspunkt. Hvad jeg kan sige med sikkerhed er, at regeringen følger udviklingen tæt. Jeg kan love, at vi er parate til atter at gribe ind i dansk økonomi, hvis det bliver nødvendigt for at holde landet på ret kurs. Pinsepakken er beviset for, at regeringen har modet og viljen til også at gennemføre indgreb, som er upopulære.

Vi lovede at forbedre sundhedsområdet. Det har vi gjort.

Siden 1993 har vi givet sygehusene en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning på 4 mia. kr. Målt i priser, der er korrigeret for inflation, er udgifterne til sygehusene steget med 8 pct., fra 1993-97. I de sidste fem år med Schlüter faldt udgifterne.

Vi har sat fuld tryk på indsatsen for kortere ventetider på sygehusene. Kapaciteten inden for behandling af hjertepatienter er fx steget med over 70 pct. I dag kommer 90 pct. af alle patienter i behandling indenfor tre måneder.

Forholdene for de psykiatriske patienter er også blevet forbedret. De offentlige udgifter på psykiatriområdet er frem til 1996 øget med over 9 pct. målt i priser, der er korrigeret for inflation. På finansloven for 1997 er der afsat 480 mill. kr. til at styrke indsatsen yderligere.

Sundhedsområdet er måske det bedste bevis på den gamle sandhed om, at penge ikke er alt. Trods tilførsel af massive ressourcer til området er der stadig for store ventelister.

Der er sket forbedringer i sygehusvæsenet, men der er stadig et stort arbejde at gøre for os - amterne i samarbejde med regeringen. Det arbejde vil vi fortsætte.

Vi lovede at forbedre vilkårene for børnefamilierne. Det har vi gjort.

Der er skabt 140.000 nye daginstitutionspladser. Ventelisterne er reduceret fra 34.000 i 1992 til godt 11.000 i starten af 1998. Når det trods de mange nye institutionspladser ikke er lykkedes at afskaffe ventelisterne, så skyldes det, at efterspørgslen stiger i takt med, at ledigheden falder, og det nu er realistisk af få sit barn passet. Succesen bider sig selv i halen.

Børneorloven er gennemført. Det har langt mere end 100.000 familier nydt godt af.

Nybagte fædre har fået ret til to ugers ekstra barselsorlov. Det betyder, at moderen og faderen nu tilsammen kan holde barselorlov i op til 26 uger efter fødslen.

Vi lovede at forbedre vilkårene for de ældre. Det har vi gjort.

Der er bygget over 7.000 nye ældreboliger. Desuden er mange traditionelle plejehjem bygget om til moderne plejecentre.

Kommunerne har fået penge til at forbedre hjemmehjælpen. På finansloven for 1998 er der afsat en særlig pulje på 250 mill. kr. til forbedringer.

Løfter der blev holdt

Andre eksempler kunne nævnes: Indenfor miljø, retspolitikken, uddannelse, udlændinge og indsatsen for at styrke de svage. Punkt for punkt. Løfte for løfte. Vi har leveret varen på alle væsentlige politikområder.

Noget tyder på, at danskerne godt er klar over, at det står bedre til, end man skulle tro, hvis man alene lægger øre til de negative historier. Den dugfriske undersøgelse 'Borgerne og den offentlige sektor' viser, at danskerne har et godt forhold til den offentlige sektor. Tilfredsheden med ydelserne er stor og for visse gruppers vedkommende stigende gennem de seneste år.

Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. Det kan vi, og det vil vi. Ventelister skal ned, og kvaliteten skal op. Fem års hårdt arbejde ligger bag os. Nu skal vi videre. Jeg vil i min åbningstale til Folketinget beskrive hovedlinjerne i arbejdet for den kommende folketingssamling.

Sangeren Sebastian lavede engang en sang, der hed: 'Måske ku’ vi' - og så fortsætter den: 'finde noget at bruge hinanden til'. Og det er det, som det handler om. Vi har brug for hinanden i Danmark. Vi har brug for alle.

De sidste skal med på holdet. De mennesker, som ellers bare vil blive henvist til førtidspension, men som stadig har en del af arbejdsevnen i behold. De langtidsledige, som mangler den nødvendige uddannelse til at klare kravene på nutidens højteknologiske arbejdsmarked. De efterlønsmodtagere, som føler sig presset ud af jobbet, fordi de ikke kan løbe lige så hurtigt, som deres yngre kollegaer. Alle skal de med. Det er regeringens mål for det næste store træk.

Vi har konkretiseret målene i rapporten 'Danmark 2005'. Mål som løbende tilpasses og justeres i forhold til samfundsudviklingen. Rapporten og regeringens resultater i de sidste fem år er beviset på, at vi siger, hvad vi vil - og holder hvad vi lover