PNR ''Lovkvaliteten er ikke så ringe endda'', Weekendavisen den 9. oktober 1998

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Ved Folketingets konference i sidste uge om 'Forbedring af lovkvaliteten' fik jeg lejlighed til at uddybe, hvordan regeringen vil medvirke til, at der kan skabes større kvalitet i lovgivningen.

Indledningsvis er der grund til at slå fast, at kvaliteten af vores love ikke er så ringe endda. Der kan være situationer, hvor vi ikke kan gennemskue alle konsekvenser på forhånd. Men vi skal ikke bilde hinanden ind, at alt kan blive perfekt. Vi skal også passe på, at politisk uenighed ikke forveksles med dårlig lovkvalitet.

Derimod skal vi altid være rede til at drøfte, om der er noget, vi kan gøre bedre. Udgangspunktet for drøftelsen må være spørgsmålet: Hvad er kvalitet i lovgivningen? Jeg mener, at man kan tale om fire former for kvalitet:

1. Juridisk-lovteknisk kvalitet Lovgivningen skal selvfølgelig være juridisk korrekt. Den skal også være forståelig.

Det er fagministerierne og Justitsministeriets Lovafdeling, der skal sikre dette. Fagministerierne kender bedst lovgivningen på deres respektive områder, og de er tættest på den faglige substans, der skal lovgives om. Det er derfor først og fremmest fagministeriernes juridiske ekspertise, der skal oprustes. Justitsministeriets Lovafdelings skal for fremtiden også se på, om borgerne kan forstå lovsproget.

Der er ikke behov for nye institutioner til kontrol af kvaliteten, da de ikke vil bringe væsentligt nyt i forhold til de vurderinger, der allerede kommer frem i dag.

2. Økonomisk kvalitet Tankegangen bag kravet om økonomisk kvalitet i lovgivningen er, at der skal være en rimelig sammenhæng mellem reguleringens mål, gevinster og omkostninger. Lad mig pege på tre punkter: Konsekvensvurderinger af lovgivning, alternativer til lovgivning samt lettelse af administrative byrder for virksomheder og borgere.

Konsekvensvurderingerne af nye lovforslag er vigtige, fordi de giver os mulighed for at foretage en afvejning og prioritering af hensynene bag lovgivningen. Der skal i bemærkningerne til lovforslag bl.a. redegøres for de økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Kravene til lovbemærkningerne vil uden tvivl blive udbygget yderligere i de kommende år.

Men vi skal også til tider have mod til at træffe beslutninger, selv om det kan være vanskeligt helt at overskue konsekvenserne.

Lovgivning må aldrig ske per automatik. Vi må hele tiden være opmærksom på, om der er en bedre og billigere måde at nå de mål, vi sætter os.

I forbindelse med udarbejdelse af det lovprogram som jeg fremlagde ved Folketingets åbning i tirsdags, har vi foretaget grundige vurderinger af, om lovgivning er nødvendig, og om samme mål kan nås på anden måde, der er mindre indgribende overfor borgere og virksomheder. Resultatet har været, at dette års lovprogram indeholder væsentligt færre forslag end de tidligere år. Godt 170 lovforslag mod 220 sidste år.

Et andet område, hvor regeringen agter at fortsætte og styrke initiativerne, er lettelsen af de administrative byrder. Hensigten er at mindske de direkte omkostninger - og gøre reguleringen mindre indgribende, mere enkel og mere overskuelig. Brug af ny teknologi skal bl.a. gøre det lettere for virksomhederne at indberette til det offentlige.

3. Proces-kvalitet Vi har i Danmark tradition for at høre berørte parter i forbindelse med forberedelsen af lovgivning. Høringsfristerne har undertiden været meget kort. Jeg kan godt forstå, at korte frister kan skabe frustration og utilfredshed.

Men i en række situationer har vi lagt vægt på at handle hurtigt. Der vil altid være tale om en afvejning. Og lange høringsfrister - og en lang lovgivningsproces i øvrigt - er bestemt ikke automatisk ensbetydende med en god lovgivningsproces.

Det er også en vigtig målsætning at sikre borgernes inddragelse i lovgivningen. Regeringen vil bl.a. tage initiativ til, at lovforslag gøres tilgængelige på internettet samtidig med, at de sendes i høring.

Et centralt punkt i Folketingets hidtidige bidrag til debatten om større lovkvalitet har været spørgsmålet om regeringens tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet i relation til Folketingets arbejde. Regeringen ønsker naturligvis at give Folketinget et godt grundlag for at planlægge arbejdet i folketingsåret. Fremsættelsen af lovforslag bør sker i et tempo, som giver Folketinget mulighed for en grundig behandling af forslagene.

Men det er urealistisk, at lægge alle forslag frem ved samlingens begyndelse. Hensynet til den politiske proces og tilrettelæggelsen af arbejdet i ministerierne harmonerer simpelthen ikke med ønsket.

4. Politisk kvalitet Min påstand er, at der er nogle politiske krav til lovgivningsprocessen, som er helt legitime ved siden af de mere 'objektive' krav om juridisk korrekthed o.s.v.

Det er en regerings prærogativ at kunne styre udarbejdelsen af egne lovforslag. Som regering må man tage hensyn til den politiske proces. Vi skal for hvert enkelt lovforslag ud og finde et flertal. Derfor bliver selve processen og dermed timingen et afgørende livsvilkår for enhver mindretalsregering i Danmark.

Den politiske realitet er derfor, at i nogle situationer er hastværk politisk nødvendigt. I nogle situationer er der brug for stort hemmelighedskræmmeri. Og nogle lovforslag må komme som en tyv om natten. Det betyder ikke, at lovarbejde er rent politisk skrædderi, men det betyder, at det vil være meget uklogt ikke at tilrettelægge lovgivningsprocessen også ud fra politiske hensyn. Det er nødvendigt med politiske manøvremuligheder!

Der er behov for, at vi løbende er opmærksomme på mulighederne for forbedringer, der bygger videre på det nuværende system. Mit bidrag til debatten er hermed givet.