PNR ''Norden samarbejder i Europa'', Kristeligt Dagblad den 19. januar 2000

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Rygtet om det nordiske samarbejdes død er stærkt overdrevet. Tværtimod sprudler det af liv. Og til trods for at EU-samarbejdet er blevet stadig større og mere udbygget, så kan man stadig genfinde den nordiske stemme i EU.

Hvad kendetegner det nordiske samarbejde ? Og hvorfor er det fortsat vigtigt, selvom både Danmark, Sverige og Finland er med i EU ?

De nordiske lande bygger på en fælles tradition, et fælles sæt værdier og et fælles ønske om hvor vore samfund skal bevæge sig hen. Det nordiske svar er fortsat: Mod det bæredygtige samfund, der bygger på respekt for den enkelte – og muligheder for alle.

Derfor er det også så afgørende, at vi - de nordiske lande - kan tale med én røst i EU-samarbejdet, når vi ønsker det. Og vi gør det ofte, og vi bliver hørt.

I forbindelse med et spørgsmål fra Hans Engell (K) har jeg samlet materiale ind, der viser hvilke initiativer og forslag de nordiske lande har taget i fællesskab i forhold til det europæiske samarbejde inden for de seneste tre år.

Listen over initiativer og forslag i EU-regi, som de nordiske lande har taget i fællesskab, er lang og spænder bredt. Fra erhvervs- og udenrigspolitiske initiativer til landbrug, fiskeri og miljø.

Dette er et vidnesbyrd om den fælles linie, de nordiske lande kan anlægge i en række EU-spørgsmål. Og det bygger jo netop på, at der mellem de nordiske lande – og de nordiske folk – er en samhørighedsfølelse og et ønske om en fælles vej for udviklingen i de enkelte lande i Norden - og i EU.

Det drejer sig selvfølgelig ikke om, at de nordiske lande skal udgøre en søjle eller en fløj i det europæiske samarbejde. Vi skal ikke isolere os men fortsat arbejde for en fælles europæisk fremtid. Men vi skal gøre det med udgangspunkt i det, vi vil vedligeholde og udbygge som nordiske lande, dvs. ud fra nogle samfund med velfærd og værdier, der ligner hinanden. Og netop videreudviklingen og fornyelsen af den nordiske velfærdsmodel er hovedtemaet for formandsskabet for det nordiske samarbejde, som Danmark overtog ved årsskiftet.

Her har vi erfaringen og så meget at byde på – ikke mindst i forhold til udvidelsesprocessen i EU. De tre baltiske lande blev efter et stort dansk pres omfattet af udvidelsesprocessen. Det giver Østersøregionen en historisk chance, og Østersøsamarbejdet vil få nye og styrkede muligheder.

Det er derfor også positivt, at de nordiske lande ofte ligger på samme linie i de konkrete sager i EU. Det gælder for eksempel i forhold til udvidelsen, beskæftigelsen og miljøet. Netop disse områder er nogle af de mest afgørende for det fremtidige Europa og udviklingen af vore samfund.

Vi skal sikre den historisk gode beskæftigelse i Danmark samtidig med, at vi tager de nødvendige hensyn til udviklingen i vores miljø. Men økonomien – og dermed vores beskæftigelse - er yderst påvirkelig af udefra kommende faktorer. Og særlig miljøudviklingen er jo grænseoverskridende.

Den fælles nordiske holdning til disse områder er derfor afgørende - og et stort plus - set i forhold til den inspiration og påvirkning, der kan gennemføres under udvidelsesprocessen i EU.

Så der er fortsat mange gode eksempler og god bredde i det samarbejde, de nordiske lande kan præstere i fællesskab inden for rammerne af EU.