PNR ''Retfærdig finanslov peger fremad'', Herning Folkeblad den 9. december 1999

af Poul Nyrup Rasmussen, statsminister

Dette års finanslovsforhandlinger har været en stor succes for regeringen. Ikke mindre end 13 forskellige forlig er der indgået - nogle gange med venstrefløjen, andre gange med de borgerlige og nogle gange hen over midten. Der er opnået store forlig inden for vigtige områder som voksen- og efteruddannelse, trafik og politiet.

Men finanslovsforhandlingerne har også været specielle, fordi højrefløjen ikke har opført sig så ansvarligt, som den ellers plejer. Specielt Venstres holdning kan undre. De plejer trods alt at være seriøse omkring finansloven men ikke denne gang. Anders Fogh Rasmussen er blevet kritiseret af sit bagland for ikke at love massive skattelettelser. Det har betydet, at han nu er kommet til at love et totalt skattestop, hvilket vil sige, at ingen skat eller afgift må stige, ligegyldigt hvad der sker. Sådan kan et praktisk parti ikke føre politik, og det ligner mere og mere det ideologiske Venstre, som vi kender alt for godt. Konsekvensen af Venstres politik var, at partiet ikke fik indflydelse på finansloven, men efterfølgende valgte at tilslutte sig visse af de store forlig.

Det Konservative Folkepartis leder Bendt Bendtsen beskylder finansloven for at være ræverød. Det er et hårdt udsagn, specielt sålænge de Konservative er med i seks delaftaler, mens Enhedslisten kun er med i fem. Ræverød er vel også en forkert betegnelse, når CD går ind og tager det ansvar på de borgerliges vegne, som Venstre har opgivet. CD er med i 11 af 13 forlig.

Derfor er de Konservatives udsagn en mild overdrivelse. De Konservative burde i stedet glæde sig over, at de nu er med til at sikre flere penge til kræftbehandlingen og flere betjente til politiet, for bare at nævne to af de seks områder, hvor de Konservative er med. Det er en god indsats, der viser, at de Konservative er parate til samarbejde, mens Venstre er blevet de borgerlige stemmer, der modarbejder.

Venstre vil have besparelser, og de prøver at give indtryk af, at finansloven er en byge af nye skatter og afgifter. Sandheden er, at finanslovsforliget indeholder store budgetreduktioner. Det finanslovsforslag, som Mogens Lykketoft fremlagde i august, indeholdt besparelser for seks mia. kr. Under forhandlingerne er der blevet brugt lidt penge, men det ændrer ikke ved, at den samlede finanslov også indeholder besparelser. Omvendt måtte vi også konstatere, at Venstre aldrig er villig til at præcisere, hvad det er for besparelser, de vil have. Besparelser går jo ud over nogen.

Med finanslovsforligene fortsætter vi konsekvent kursen mod et bedre og rigere velfærdssamfund. Vi tager hånd om problemerne, før de bliver virkelige. Vi har sikret en social retfærdig finanslov, der ikke kun kommer de rige til gode. En finanslov til gavn for dem, der har behov for en ekstra hånd. Lad mig i det følgende nævne nogle af initiativerne:

Med vedtagelsen af en voksen- og efteruddannelsesreform har vi sikret, at der også om 10 år er tilstrækkeligt med uddannede til de nye krav på arbejdsmarkedet. Vi får gjort noget for de alt for mange, der har læse- og regneproblemer, samtidig med at vi får ryddet op i kursusjunglen.

Med støtte fra CD og SF har regeringen nu fået mandat til at tilføre flere ressourcer og gennemføre en modernisering af politiet. Det overordnede mål er, at politiet skal være mere synligt i gadebilledet - betjentene skal bruge flere timer på patrulje og færre bag skrivebordet. Konkret står der i aftalen, at politiet skal øge antallet af timer på gaden med 10 procent.

For at betale for dét, er der over de næste fire år afsat 2,4 milliarder ekstra til politiet. Dermed bliver der mulighed for at øge politistyrken med ca. 550 betjente frem til 2003. Der er også afsat godt en halv milliard til mere nærpoliti. Og aftalen rummer ekstra midler til kampen mod volds- og bandekriminaliteten samt IT-kriminalitet. Her er der afsat godt en kvart million i løbet af perioden. Pengene skal blandt andet bruges til det såkaldte SSP+-samarbejde, der tager fat på de 18-24-årige, der er på vej ud på en kriminel løbebane.

To fluer med ét smæk. Sådan kan man karakterisere den nye aftale om servicejob, som regeringen indgik med CD og SF, og som Enhedslisten tilsluttede sig. Servicejobbene giver nemlig flere lidt ældre ledige mulighed for at komme i arbejde og betyder samtidig et løft i den offentlige service. For at komme i betragtning til et servicejob skal man være fyldt 48 år og have enten seks måneders anciennitet i aktivperioden eller være på overgangsydelse. Dermed har i alt 60.000 personer mulighed for at få et seniorjob, og der er ikke noget loft for, hvor mange job der kan oprettes i ordningens 2-årige forsøgsperiode. De første 6.500 job skulle gerne oprettes allerede næste år og 3.500 flere i år 2001

I perioden 2000-2002 bliver der afsat 495 millioner kroner til forbedring af indsatsen på kræftområdet. Formålet er at formindske ventetiderne og øge kvaliteten af kræftbehandlingen. Dette skal blandt andet ske gennem investeringer i mere apparatur.

På psykiatriens område afsættes der 750 millioner kroner over de næste tre år til en fortsat styrket indsats for de sindslidende. Dette skal ske i form af forbedringer af de fysiske rammer på sygehusene, forskning, uddannelse og botilbud. Og lad mig også nævne at der næste år afsættes 10 millioner kroner til genoptræning af børn med hjerneskader.

Og endelig skal jeg huske at nævne noget, der ligger mange på sinde i Herning og omegn. Regeringen har indgået to trafikforlig. Et med SF og Enhedslisten, der betyder et løft for togtrafikken, der aldrig er set før. Men nu er nye veje ikke lige venstrefløjens kop te. Derfor måtte regeringen gå til CD og de Konservative for at få opbakning til at afsætte de nødvendige penge til at dække næste års udgifter til projektering m.v. for de tre nye motorvejs-/motortrafikvejsprojekter, heriblandt rute 18 fra Herning til Brande. Dermed får Hernings nye omfartsvej også en plads på finansloven for næste år.

Så alt i alt kan konklusionen på finansloven for år 2000 kun blive, at det er en god og social retfærdig finanslov, der peger fremad og bringer gamle Danmark godt ind i det 21. århundrede.