PNR ''Socialt ansvar kan aflæses på bundlinjen'', Berlingske Tidende den 10. november 2000

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Hvad er forskellen på ganske almindelige cowboybukser og et par Levi’s? Folkene bag sidstnævnte er ikke tvivl. Det handler om følelser og historie. Man kryber ikke bare ned i et par tilfældige bukser, men ifører sig med Levi’s oplevelsen af en bestemt fortælling, der rækker langt ud over det faktum, at der dybest set blot er tale om et stykke tøj. På samme måde har kaffens svar på de bedste mærkevarer ført til, at mange i dag vælger Max Havelaar. Ikke bare fordi det smager godt men også for at markere, at man er social ansvarlig og bekymrer sig om bæredygtighed, både når det gælder naturen og menneskers levevilkår. Turen er nu kommet til virksomheder, der tør og vil tage et socialt ansvar. Det er dem, vi nu skal til at fortælle de gode historier om.

I et samfund som vores, der lever af at kommunikere, oplever flere og flere offentlige såvel som private virksomhedsledere, at socialt ansvar kan vise sig at være en god forretning. For den enkelte medarbejdere, virksomheden og for samfundet. Gode tiltag og et godt omdømme rygtes hurtigt i en tid, hvor dagens helt nok skal kunne skabe sorte tal på bundlinjen men også forstå at give sine medarbejdere – de nuværende og de kommende – gode arbejdsbetingelser og muligheder for at blive på arbejdsmarkedet, selv om man måske ikke lever op til alle krav om effektivitet. En fornuftig finansiel bundlinje skal også i fremtiden hænge sammen med evnen til at beskytte og udvikle arbejdsstyrken.

Det er ingen tilfældighed, at Danmark er indbudt som hovedtaler ved en ny konference om virksomhedernes sociale ansvar, som foregår i disse dage i Bruxelles. Mere end 400 europæiske erhvervsledere deltager i konferencen, som er arrangeret af det europæiske virksomhedsnetværk 'European Business Network for Social Cohesion'. Netværkets medlemmer tæller et bredt udsnit af sværvægtere i det globale erhvervsliv som for eksempel IBM, VW, Levi Strauss, Shell og France Telecom. Formålet med konferencen er at lancere en ny fem-årig kampagne, som skal fremme virksomhedernes sociale ansvar i Europa.

Danmark har spillet en væsentlig rolle i arbejdet for at få virksomhedernes sociale ansvar sat på højt på både den hjemlige og den europæiske dagsorden. Allerede i 1994 igangsatte regeringen en dansk kampagne under temaet 'Det angår os alle – et initiativ om virksomhedernes sociale medansvar'. Målet er at løse problemer, der udspringer af arbejdslivet og samtidig øge samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder specielt inden for fire kerneområder: forebyggelse af fravær, bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet for mennesker med nedsat arbejdsevne, familiepolitik på arbejdspladsen og seniorpolitik.

Vi er nået langt, men kan selvfølgelig nå endnu længere set fra regeringens side. Vores vej adskiller sig på to væsentlige punkter fra de fleste andre lande, når det gælder om at undgå social udstødning på det danske arbejdsmarked. For det første er udbygningen af det rummelige arbejdsmarked baseret på frivillighed og tilskudsordninger fremfor de fleste andres landes tradition for mere eller mindre obligatoriske kvoteordninger. Vi tror på de gode eksemplers magt – på inspiration fremfor tvang. Den nuværende regering har fra starten ført en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at bekæmpe langtidsledigheden. Beskæftigelsesfremgangen har været stor, og arbejdsløshedstallet er i dag det laveste i 25 år. Regeringen har fået på puklen for at antallet af fleksjob ikke har nået det tal, vi forudsagde. I dag er cirka 7.000 danskere i fleksjob mod kun 2.800 i 1998. Det kan godt være, at tallet ikke er imponerende, omvendt ved jeg ikke, hvordan statistikkerne havde set ud, hvis vi havde ladet være med at gøre noget! Især nedslående tal omkring indvandrernes jobmuligheder viser dog, at det er nødvendigt at gøre meget mere. En af statens nye målsætninger er, at 3,5 procent af de ansatte ved udgangen af 2003 skal være ansat på særlige vilkår (fleksjob, servicejob mv.). Staten tager sin del af ansvaret. Det glædelige er, at danske virksomheder som Novo Nordisk, Grundfos, busselskabet Connex og en mindre virksomhed som for eksempel Burcharth & Søn gør det samme via et stort socialt engagement. Danmark har kort sagt noget at byde på.

Sociale partnerskaber har været et af de danske værktøjer til løse opgaven omkring det sociale ansvar. De sociale partnerskaber er indgået lokalt mellem virksomheder og kommuner, mellem arbejdsmarkedets organisationer og kommunen men også på centralt plan mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Falck A/S, det nuværende Group4Falck, er et godt eksempel på et socialt partnerskab. Fra en god personalepolitik, der forebygger marganalisering af medarbejdere, som fremfor det krævende redderjob ansættes i servicejob til oprettelsen af en Falck-skole med hjælp fra Socialministeriet, hvor unge bistandsklienter uden tilknytning til arbejdsmarkedet får en uddannelse og hjælper til på redderstationerne. Det nyeste skud på stammen over brugbart værktøj i denne sammenhæng, er et socialt indeks, som er udarbejdet af Socialministeriet. Indekset er et selvevalueringsværktøj, hvor virksomhederne måler, hvor socialt ansvarlige de er. Resultatet ligger mellem 0 til 100. Det interessante er, at virksomhederne pludselig får et værktøj, der inspirerer til at gøre noget, man ikke har gjort før. I løbet af næste år er planen at værktøjet kan bruges til mærkning, så vi forbrugere måske ligefrem kan begynde at vælge virksomheder og deres produkter ud fra, hvor socialt ansvarlige de er. Det giver dermed den politiske forbruger, som stemmer med fødderne, en helt ny dimension!

Idéen om sociale partnerskaber breder sig for øjeblikket som ringe i vandet i hele Europa, og det sociale indeks har også allerede vakt international opsigt. Tendensen er, at mange virksomheder ikke længere spørger om hvorfor de skal vise socialt ansvar, men om hvordan det skal ske. Det spændende er, at europæiske virksomheder og regeringer i dag står bedre rustet end nogensinde til at sætte yderligere skub i udviklingen. Den europæiske økonomi er den bedste, vi længe har set. Væksten i Europa ser ud til at fortsætte, og beskæftigelsen bliver bedre. Det er dog vigtigt at understrege, at hovedudfordringen i de kommende år netop er, at regeringer, virksomheder og de sociale parter i fællesskab får Europas 15 millioner arbejdsløse i job. En plads på arbejdsmarkedet er den største forudsætning, hvis vi skal undgå marganalisering og at bestemte grupper og mennesker i vores samfund bliver udstødt. Jeg finder det særligt vigtigt, at Danmark med den højeste erhvervsfrekvens i EU sender dette signal og samtidig gør klart, at vi fortsætter vores indsats.

Verden bevæger sig i dag så hurtigt, at den der siger noget ikke kan lade sig gøre, som regel bliver overhalet og afbrudt af en, der er godt i gang med at gøre det. De virksomheder, som ikke læser skriften på væggen og indser, at virksomhedens ansvar også gælder det omkringliggende samfund holder måske nok nogle år endnu. Men deres dage er talte. Den gammeldags tankegang om, at socialt ansvar ikke harmonere med rentabilitet og shareholder value er på retur. Virksomhederne tager nu et medansvar for samfundsudviklingen som et led i en langsigtet kommerciel strategi. Socialt ansvar er blevet hardcore business. Samtidig har Europas regeringer formuleret samlede mål på tværs af landegrænserne. På topmødet i Lissabon i marts i år, hvor vi formulerede målet om at fremme virksomhedernes sociale ansvar som svar på en henvendelse fra europæisk erhvervsliv. Og i de uformelle netværk, der er skabt mellem regeringerne i Danmark, Holland, Irland og Storbritannien, som på tværs af landegrænserne vil forsøge at skabe gode betingelser for samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder på det sociale område.

Udviklingen er også udtryk for et bevidst politisk valg fra regeringernes side. Væk er tidligere tiders berøringsangst, hvor man var bange for at blande sig med og i det private erhvervsliv. Det er nu erstattet af samarbejde. Regeringerne viser, at økonomisk performance og social retfærdighed sagtens kan være hinandens forudsætninger og ikke, som man tidligere troede hinandens modsætninger. Tiden er kort sagt inde til, at vi samler os om de fælles visioner, når det gælder om at bruge kræfterne bedst muligt på arbejdsmarkedet. Mark Twain sagde engang, at man ikke kan smide dårlige vaner ud ad vinduet. De skal lokkes ned ad trappen. Skridt for skridt. Det gælder også de store udfordringer, vi fortsat står overfor, når det gælder virksomhedernes sociale ansvar. Udviklingen kommer ikke af sig selv. Men den fælles vision, som virksomheder, medarbejdere, organisationer og de europæiske landes regeringer for øjeblikket er i gang med at omsætte til virkelighed, er et nyt og stort skridt i den rigtige retning.