Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Indlæg

PNR ''Vi har brug for alle'', Jyllands-Posten den 22. oktober 1998

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

De 50-54-årige skal ligestilles med andre ledige, når det gælder dagpengereglerne. Samme rettigheder og samme pligter. Det er ét af elementerne i regeringens tredje arbejdsmarkedsreform, som arbejdsministeren netop har fremlagt i Folketinget.

Tidligere har ledige over 50 år haft mulighed for at modtage dagpenge i mere end fem år. Særreglen om en forlænget dagpengeperiode afskaffes nu for dem, der fylder 50 år efter den 1. januar 1999. I stedet kommer denne gruppe ledige ind under de nye regler om fremrykket aktivering. De ledige, der allerede i dag har ret til dagpenge i mere end fem år, bevarer naturligvis denne rettighed. Indkøringsperioden for de nye regler strækkes dermed over fem år.

Hvorfor ændrer vi på reglerne?

Fordi vi er i en situation, hvor vi ikke kan undvære nogen på arbejdsmarkedet. Og fordi erfaringerne desværre har vist, at særreglen ikke har været til fordel for dem over de 50 men tværtimod til ulempe. Reglen har været med til at fastholde dem i ledighed i de senere år, hvor der ellers har været opsving og arbejde at få. Vi ved fra det virkelige liv ude omkring, at indsatsen for at aktivere ledige over 50 år ikke er god nok. Det viser sig bl.a. ved, at de 50-54-årige har en højere langtidsledighed end resten af befolkningen. Erfaringerne viser, at de 50-54-årige som kommer i aktivering, får ordinære job lige så hurtigt, som dem under 50. Så det er ikke fordi, aktivering af denne gruppe ikke nytter.

Holdningen har i praksis mange steder været, at 'dem behøver vi jo ikke gøre noget ekstra for. De er jo sikret!'. Sikret til hvad? Det kan da ikke være rigtigt, at vores eneste tilbud til denne gruppe er ti år på dagpenge og efterfølgende syv år på efterløn.

Regeringen vil gøre op med denne defensive holdning. Det er en falliterklæring, hvis vi uden videre accepterer, at ledige over 50 år ikke får en reel chance for et job. De skal også med. Formålet med reformen er at undgå, at mennesker mister fodfæstet på arbejdsmarkedet - men tværtimod sikres varig beskæftigelse. Det kræver også en mentalitetsændring hos virksomhederne, der ikke har prioriteret ledige over 50 år højt nok. Ungdom fremfor erfaring har for længe været mottoet for virksomhedslederne.

Hvorfor fremskynder vi aktiveringen for de 50-54-årige lige præcis nu?

Fordi faldet i arbejdsløsheden og kommende ændringer i alderssammensætningen på arbejdsmarkedet betyder, at tiden nu er inde. Kort sagt: Tidspunktet er godt og rigtigt.

Siden 1993 er der skabt 177.000 nye jobs. Næsten 80 pct. af disse er skabt i den private sektor.

Arbejdsløsheden er faldet med over 180.000 personer, siden arbejdsløsheden toppede i marts 1994. Ledigheden er nu 6,5 pct. af arbejdsstyrken. Så langt nede har den ikke været i de sidste 20 år. Den danske ledighed er blandt de laveste i EU.

Nu kan vi med ret og rimelighed sige, at der ikke kun skal være plads til alle. Vi har faktisk også brug for alle. I dag er det ikke kun en politisk vision og ide - men et meget konkret og håndgribeligt faktum. Velfærdssamfundet har brug for alle kræfter.

Den lave ledighed følges nu af markante ændringer i befolkningens alderssammensætning. Gennem længere tid har medierne fokuseret på udsigten til, at antallet af folkepensionister vil stige om 15-20 år. Forudsætningerne for at bevare velfærdssamfundet påvirkes imidlertid af den demografiske udvikling lang tid før år 2020. Indsatsen her og nu og i det næste ti-år får derfor vidtrækkende følger for velstands- og velfærdsmulighederne omkring år 2020.

Antallet af 20-34-årige på arbejdsmarkedet falder med over 200.000 i løbet af de næste 10 år. I samme periode stiger antallet af seniorer drastisk. Der bliver 137.000 flere i aldersgruppen 50-64 år.

De kommende10 år bliver derfor meget specielle. I de seneste 100 år findes der faktisk ingen tilsvarende periode i Danmark, hvor fornyelsen af arbejdsmarkedet bliver så lille som i de næste 10 år. Omvendt er der heller ingen forhistorie for så pludselig en stigning i antallet af seniorer.

Kombinationen af faldet i ledighed og udviklingen i befolkningssammensætningen giver os fantastisk gode kort på hånden, når det gælder om at få dem over 50 i arbejde. Læner vi os nu tilbage og lader stå til, vil arbejdsstyrken falde. Dermed vil der være færre på arbejdsmarkedet til at bidrage til den almindelige velstand. Arbejdsmarkedsreform 3 er derfor en vigtig del af regeringens bestræbelser på at fremtidssikre arbejdsmarkedet.

En anden vigtig del af regeringens politik på området er planerne om at udstede et efterlønsbevis. Garantibeviset skal give enhver, der fylder 60 år, sikkerhed for, at nogle år mere på arbejdsmarkedet ikke fører til ringere mulighed for at gå på efterløn, uanset sygdom eller ledighed. Målet er at få folk til efter eget valg at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Vores mål med arbejdsmarkedspolitikken er enkelt: At vi også i fremtiden har den arbejdskraft til rådighed, som sikrer velfærdssamfundets fortsatte udvikling. Derfor har vi brug for alle hænder - for menneskers egen skyld - og for det danske samfunds.