PNR ''Vi skal sige ja til euroen for Danmarks sikkerhed'', Søndagsavisen den 23. januar 2000
Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen
Vi har nu taget skridtet ind i et nyt århundrede og et nyt årtusinde. Det århundrede vi forlod, blev et århundrede, hvor vi fik opbygget et velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Det velfærdssamfund skal vi sikre og forbedre igennem det nye årti – ja nye århundrede.
11 ud af EU’s 15 medlemslande har besluttet at udskifte deres nationale valuta med den fælles valuta euroen. Alligevel er det ikke et helt farvel til den nationale mønt. For alle euro-mønterne får en national forside og en fælles europæisk bagside. Så på de danske mønter vil vi stadig have Danmarks dronnings portræt.
I Danmark har vi indtil videre besluttet, at vi ikke er med i den fælles valuta. Nogle mener at det forsat skal være sådan. Det mener jeg ikke. Jeg mener, at vi skal sige ja til, at Danmark går med ind i et samarbejde med de andre europæiske lande om den fælles mønt, for fordelene overstiger klart ulemperne.
Vi skal sige ja af hensyn til Danmarks sikkerhed, beskæftigelse og fremtid.
Deltagelse i den fælles valuta giver os et værn mod valutaspekulation. I dag har de enkelte valutaspekulanter en mægtig magt. For at bruge et billede fra dyreriget, så opfører spekulanterne sig på samme måde, som når en gepard angriber en antilope flok. Geparden vælger den mindste i flokken, eller den svageste. På samme måde vælger valutaspekulanten at gå efter en lille valuta eller en svag valuta. Den danske valuta er ikke svag, men den er heller ikke en stor. Hvis Danmark er med i euroen forhindrer vi et pres mod kronen, og dermed et pres mod Danmark, for så bliver vi en del af en stor valuta. For Danmarks sikkerhed er det derfor vigtigt, at vi er med.
Danmarks beskæftigelse og danske arbejdspladser sikres bedst, hvis vi er med i euroen. I dag mangler Danmarks stemme, når de 11 euro-lande drøfter arbejdsløshed og beskæftigelsesprogrammer. Vi må oftere og oftere konstatere, at Danmark nu bliver sat uden for døren, når de tunge økonomiske spørgsmål, der er afgørende for beskæftigelsen, er til debat. Vi må tage beslutningerne til efterretning og indrette os derefter. Sådan skal det ikke blive ved med at være sådan. Danmark har brug for at være med.
Danmark har lige nu en sund og stærk økonomi, men det kan ændre sig på en enkelt dag. Vi har før mærket spekulation mod kronen. Sidst det skete var i 1998. Dengang kunne vi stå imod, fordi vi siden 1993 har fået skabt en stærk økonomi. Men det er ikke sikkert, at vi i al fremtid har en stærk og sund økonomi. Og en sund og stærk økonomi er den bedste garanti for, at gamle Danmark kan bestå. Den fælles valuta er nemlig ikke vejen mod Danmarks opløsning, som nogle vil prøve at bilde os ind. Den fælles valuta er vejen for Danmarks beståen.
Jeg bliver nogle gange spurgt, om jeg kan garantere for Danmarks velfærd, hvis vi går med i den fælles valuta. Til det svarer jeg spørgeren: Kan du garantere Danmarks velfærd, hvis vi holder os ude? Ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Men én ting er sikker: Hvis vi er udenfor den fælles valuta, bliver det sværere. Meget sværere.
Vi ved jo af erfaring, at hvis kronen kommer under pres, så kommer samfundet under pres. Og vi ved også godt, hvem der bliver ramt. Det er jo ikke folk med deres på det tørre, men mennesker med de laveste indkomster, arbejdsløse, de mest udsatte, og dem der kom sidst i arbejde.
Deltagelse i euroen er ikke bare et spørgsmål om valg af valuta. Det handler også om at sikre os alle sammen den bedste velfærd fremover. Det er også det, jeg siger ja til, når jeg anbefaler et ja til den fælles valuta. Det er bedst for Danmark og alle i det danske samfund.