Var det ikke for de internationale konventioner, ville vi gøre tildelt statsborgerskab betinget

Af statsminister Mette Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Danmark er et stærkt fællesskab, hvor tillid og ansvar binder os sammen. Vi har tillid til, at enhver yder sit og tager ansvar både for sig selv og for samfundet. Vi har bygget vores land på en dyb gensidig afhængighed. Vi har et skattefinansieret velfærdssamfund, hvor alle må have respekt for, at der både er pligter og rettigheder – og i den rækkefølge.

Indvandringen vil altid præge et samfund som det danske. Men når indvandrere får dansk statsborgerskab, ændrer det danske folk og samfund karakter for altid.

Vi må og skal derfor tage det dybt alvorligt, hvem vi tildeler det privilegium at blive dansk statsborger. Det er ikke noget, man har krav på. Det er noget, få skal kunne gøre sig fortjent til.

Det er med denne grundlæggende indstilling, at regeringen netop har indledt drøftelser med Folketingets partier om nye regler for tildeling af statsborgerskab.

Der tages for let på kriminalitet

Kriminelle handlinger er i direkte modstrid med kravet om at tage ansvar og vise respekt for det danske samfund. Ved at begå kriminalitet, viser man jo netop, at man ikke har forstået det privilegium, det er at blive helt og fuldt en del af det danske samfund. Eller endnu værre – at man ikke respekterer det.

Derfor ønsker regeringen at stramme yderligere op, så flere typer af kriminalitet skal kunne føre til fratagelse af statsborgerskabet.

Sammen med et flertal i Folketinget har vi allerede vedtaget, at vi administrativt kan fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab. Det er personer, som har begået eller støttet uhyrlige forbrydelser, og som har forrådt det danske samfund. Loven har indtil videre betydet, at ti personer er frataget statsborgerskabet. Ingen af dem er efterfølgende indrejst i Danmark. Og heldigvis for det.

Vi er parate til at tage flere skridt i den retning. Regeringen vil blandt andet fremsætte et lovforslag om, at også nogle former for alvorlig bandekriminalitet skal kunne føre til, at det danske pas inddrages.

Brug for nye stramninger

Vi arbejder altså på at styrke mulighederne for at frakende statsborgerskab ved alvorlig kriminalitet. I virkeligheden gik vi gerne skridtet videre og gjorde bevarelsen af et tildelt statsborgerskab betinget af, at man i det hele taget ikke begår efterfølgende kriminalitet. Men de internationale konventioner sætter desværre snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab. De indebærer blandt andet, at kriminaliteten skal være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, før en fratagelse kan komme på tale.

Derfor er det også afgørende, at det kun er dem, der virkelig vil Danmark og de danske værdier, der optages fuldgyldigt i samfundet som danske statsborgere.

Vi foreslår derfor i de kommende forhandlinger, at man som udgangspunkt ikke kan blive dansk, hvis man er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Ansøgere, som er idømt fængselsstraf for kriminalitet, skal kun kunne opnå statsborgerskab, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg beslutter at give tilladelsen efter at have bedømt den konkrete sag.

Tidligere er der uddelt alt for mange statsborgerskaber, uden at der blev stillet reelle krav. Men i de senere år er der aftalt en lang række stramninger. Det er dem, regeringen vil bygge videre på.

I 2015 indførte et flertal i Folketinget krav om, at nye statsborgere blandt andet skulle tale bedre dansk og have forsørget sig selv i længere tid.

I 2018 strammede et flertal i Folketinget kravet om selvforsørgelse yderligere, så en ansøger ikke må have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år op til ansøgningen om statsborgerskab og kun sammenlagt fire måneder ud af de seneste fem år.

Samtidig signalerede Folketinget, at der med hvert pas følger en stor tillid fra det danske samfund. Vi besluttede, at forbrydelser som vold mod børn, banderelateret kriminalitet og seksualforbrydelser skal betyde permanent udelukkelse fra at få et dansk pas.

Et privilegium

Det er i forlængelse af dette, at regeringen nu foreslår, at vi beskytter samfundet bedre imod, at udlændinge, der har begået kriminalitet, får fuldt ejerskab til Danmark.

Vi bliver anklaget for, at regeringen fører en alt for stram udlændingepolitik. Sådan ser vi ikke på det.

Vi vil tværtimod understrege, at vi selvfølgelig ikke forventer, at et menneske skal glemme sine rødder. Man kan sagtens være dansk og samtidig være stolt af det land, man stammer fra.

Men ligesom man ikke skal glemme, hvor man kommer fra, så skal man også huske, hvad man er en del af nu. Nemlig Danmark.

De mennesker, der får lov at deltage i en grundlovsceremoni og dermed blive danske statsborgere, har ydet en enorm indsats for at kunne kalde sig netop det. Alle har et medansvar for at passe på vores fælles land og forsvare de demokratiske værdier, som grundloven bygger på. Derfor er det for mange borgere en festdag, den dag man opnår statsborgerskab.

Men inden vi igen hejser Dannebrog, skal vi tænke en ekstra gang over, hvem vi tildeler det meget store privilegium og den forpligtelse, som følger med.

Vi har haft alt for lempelige regler i alt for mange år. Alt for mange har fået dansk indfødsret. Der er strammet op, men vi er ikke i mål. Vi skal stå fast på det, vi tror på: Et land bygget på demokrati, frihed og deltagelse.

Regeringen håber, at et flertal i Folketinget vil gå konstruktivt til forhandlingerne om indfødsretsaftalen, som fortsætter med et møde i dag.