LLR Midt i en robottid

Af statsminister Lars Løkke Rasmussen

Vi skal fastholde danske arbejdspladser i robottiden. Det var mit budskab, da jeg nedsatte Disruptionrådet for præcis ét år siden – på arbejdernes internationale kampdag den 1. maj 2017.

Og det, mener jeg fortsat, er den vigtigste kamp overhovedet.

Siden folketingsvalget i 2015 er der skabt næsten 120.000 nye private arbejdspladser. Aldrig i Danmarkshistorien har så mange danske lønmodtagere været i arbejde. Og så langt Danmarks Statistik ser tilbage – det er elleve år - har der aldrig været så få på offentlig forsørgelse som nu.

Det er et kæmpe socialpolitisk fremskridt.

De gode tider giver os en unik mulighed for at få alle med – også når robotter og digitalisering stiller nye og højere krav til, hvad en medarbejder skal kunne.

Når jeg ser ud i verden til lande, hvor der er social uro og usikkerhed om fremtiden, så er det, fordi man har forsømt at få alle med ombord.

Derfor var det min ambition, da jeg blev statsminister igen, at få nyt liv i trepartssamarbejdet med fagbevægelsen. Et samarbejde, der er en vigtig del af den danske model. Men som mange erklærede dødt og begravet under den socialdemokratisk ledede regering.

Siden valget i 2015 har vi indgået stærke trepartsaftaler om at opkvalificere og uddanne til fremtidens krav. Tak til fagbevægelsen for en konstruktiv og fremsynet tilgang til det arbejde.

Jeg har før citeret LO’s formand – og medlem af Disruptionrådet – Lizette Risgaard for følgende vise ord: ” Utrygge mennesker tøver. Trygge mennesker tør.”

Danskerne er trygge. Derfor tør vi.

Dengang de første biler kom frem, var det et lovkrav, at der skulle gå en mand med et rødt flag foran bilen til almindelig advarsel. Der var en vis teknologiforskrækkelse.

I dag er Danmark det mest digitaliserede samfund i Europa og et af de lande i verden, der i forhold til vores størrelse har flest industrirobotter. Jeg er fuldt opmærksom på, at det i høj grad skyldes, at ledelse og medarbejdere ude på arbejdspladserne samarbejder om indførelse af ny teknologi.

Disruptionrådet bygger videre på den danske tradition for samarbejde. Drøftelserne i rådet har allerede haft konkret betydning.

Jeg vil fremhæve tre eksempler:

For det første har rådet diskuteret og spillet ind til regeringens digitale vækststrategi. Regeringen har afsat næsten 1 milliard kroner frem mod 2025, blandt andet til at skabe et vækstmiljø omkring brugen af kunstig intelligens, Big Data og Internet of Things.

For det andet har vi diskuteret dilemmaerne i deleøkonomi. Hvad sker der med medarbejdernes rettigheder, når det er lidt svævende, hvem der er ansat hos hvem?

Ud af den diskussion voksede meget konkret Danmarkshistoriens første overenskomst for en platformsvirksomhed. Den blev underskrevet for tre uger siden. Til en start er det et forsøg. Jeg håber, det går så godt, at det bliver et forbillede.

Mit tredje eksempel er dataetik.
Hvor mange læser de lange udredninger, vi får, hver gang vi installerer en ny app på telefonen? Nej vel... Men vi afgiver faktisk rettigheder til vores data. Sagen om Facebook har gjort det problem rystende aktuelt.

Mange danske virksomheder har succes med at tage et socialt ansvar og et ansvar for miljøet. Jeg tror, at dataetik på samme måde kan blive en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.

I forbindelse med drøftelsen i Disruptionrådet nedsatte regeringen i foråret en ekspertgruppe om dataetik, der skal gå videre med den dagsorden.

I dag vajer de røde faner på arbejdernes internationale kampdag, som også er Disruptionrådets étårs-fødselsdag.

Vi er allerede midt i en robottid. Ingen skal hægtes af. Alle skal med i arbejdsfællesskabet.

Tak for samarbejdet og god 1. maj til alle!